Informationsspecialist med flair for organisering og kommunikation

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Jobbet
Nationalbanken er en vidensbank, og vi har store mængder data, der er med til at sikre Danmark en robust økonomi. Vi bruger en række informations- og kommunikationssystemer til at holde styr på vores data, herunder Teams, Outlook, lokale og fælles fildrev og vores ESDH-system Teamshare. Samtidig er vi som offentlig myndighed underlagt forvaltningsloven, arkivloven, offentlighedsloven og databeskyttelsesforordningen.

Som informationsspecialist er det din fornemste opgave at sikre, at der er klare rammer og retningslinjer for, hvordan data opbevares, og at relevant lovgivning overholdes, samt at skabe klarhed over, hvilket system vi bruger hvornår og til hvad.

Udover et klart udviklingsspor indeholder jobbet også en væsentlig driftsopgave. Her får du blandt andet medansvar for support, undervisning, vedligehold og tests af ESDH-systemet. Du vil også hjælpe med at koordinere indkøb af tidsskrifter og håndtere fysisk og digital post.

Vi tilbyder
Du bliver en del af Nationalbankens afdeling for Sekretariat og Kommunikation med lidt over 20 kolleger med en bred vifte af faglige kompetencer inden for kommunikation og formidling, sekretariatsarbejde, mediegrafik og økonomi.

Dine nærmeste kolleger bliver en kollega med stor erfaring i ESDH-systemet og en kollega med dyb indsigt i moderne digitale samarbejdsværktøjer. Sammen kommer I til at sætte rammerne for den udvikling, som området skal gennemgå de næste år. Du kommer også til at arbejde tæt sammen med it, jura og risikostyring, som er tætte samarbejdspartnere på den nye vision for området.

Din profil
Det vigtigste er, at du brænder for data, dokumentation, arkivering og journalisering. Vi ser gerne, at du har erfaring med driften af et tilsvarende område, hvor du har løftet organisationen til et nyt niveau, og hvor du har uddannet dine kolleger og hjulpet dem med at skabe god struktur og disciplin for lagring af data. Herudover ser vi gerne, at du:

  • trives med at foretage opsøgende arbejde internt i organisationen for at sikre, at vi overholder de givne regler på området
  • har erfaring med SharePoint og Microsoft 365, som er vigtigt for at være med i udviklingen, undervisning og for at have forståelse for sammenhængen med vores øvrige samarbejdsværktøjer.
  • er en god formidler, der kan kommunikere flydende på dansk i skrift og tale
  • har en bachelor- eller kandidatgrad
  • trives og kan skabe fremdrift i spændingsfeltet mellem forretning, jura og it og er vedholdende på trods af de bump, der opstår på vejen
  • kan kommunikere klart og tydeligt til brugerne af systemerne for at skabe den nødvendige forandring og adfærd – erfaring med projekt- og forandringsledelse er en fordel, men ikke et krav.

Sidst men ikke mindst er du en venlig og imødekommende kollega, der nyder sit arbejde, og som har det godt med at tilrettelægge sin egen hverdag på en arbejdsplads med stor medbestemmelse og masser af frirum.

Banken som arbejdsplads
Arbejdstiden deler vi mellem et åbent kontorlandskab på Langelinie Allé med udsigt til vandet og mulighed for op til to ugentlige distance-arbejdsdage afhængig af din funktion og dine opgaver. Vi ønsker at understøtte en arbejdskultur, der skaber de bedste rammer for en effektiv opgaveløsning, samtidig med at der sikres fleksibilitet og balance mellem privat- og arbejdsliv.

Det er vigtigt for os, at vi har en arbejdsplads med høj medarbejdertrivsel. Der er et solidt fagligt miljø og imødekommende kolleger, der giver sig tid til at dele deres viden.

Vi lægger stor vægt på læring og løbende udvikling af vores kompetencer. Vi tilbyder gode vilkår med sundheds- og tandforsikring, indretning af hjemmearbejdspladsen, gratis parkering og en god kantineordning.

Det sociale liv i banken vægtes højt. Du kan fx blive en del af vores foreningsliv, hvor du bl.a. kan løbe, dyrke yoga, spille floorball eller dele din interesse for kunst med kolleger.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Mathies Laursen, Konstitueret chef for Sekretariat og Kommunikation, på tlf. 3363 6434 eller [email protected]. Oplysninger om ansættelsesforhold kan fås hos HR-partner Anita Ray på tlf. 3363 6068 eller [email protected].

Ansøgning
Vi har gjort det nemt for dig at søge stillingen. Du skal blot uploade dit CV eller din LinkedIn-profil. Derudover har du mulighed for at skrive en kort motivation i et tekstfelt, når du ansøger. Ansøgningsfristen er 15. januar 2023.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes.l


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kommunikationsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 20.12.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Kommunikationsmedarbejder
  • København K

Lignende jobs

  • Kommunikations- og marketingchef

    Fri kontakt
    Vi søger en kommunikations- og marketingchef til at stå i spidsen for et team af 4 dygtige og engagerede medarbejdere. Herudover bliver du en del af virksomhed på ca. 600 medarbejdere fordelt i hele landet, og hvor omgangstonen er uformel og direkte – både overfor kunder og kollegaer.
    • Kommunikationsmedarbejder
    • København Ø
    Få mere info
  • Looking for your next opportunity? Join us as a Co...

    Looking for your next opportunity? Join us as a Communications Specialist at [xxxxx]! Corporate Communications and Branding Do you love crafting stories that matter and get e..
    • Kommunikationsmedarbejder
    • København
    Få mere info
  • Studentermedhjælper til tekstforfatning i CRM

    I vores team har vi ansvaret for, at 3’s kunder får en sammenhængende kundeoplevelse, når vi kommunikerer med dem. Vi stræber hele tiden efter at blive bedre og optimere den kontakt, vi har med kun..
    • Kommunikationsmedarbejder
    • København V
    Få mere info
  • Skarp og selvkørende kommunikationsrådgiver til [x...

    Har du flere års erfaring med kommunikation, journalistik og andre aktiviteter, der skaber engagement, synlighed og donationer? Drømmer du om at skabe reel forandring for mennesker i nød? Så skal d..
    • Kommunikationsmedarbejder
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som kommunikationsmedarbejdere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte kommunikationsmedarbejder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kommunikationsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kommunikationsmedarbejdere i København K over tid

Dato Alle jobs som kommunikationsmedarbejdere
29. oktober 2024 1
28. oktober 2024 1
27. oktober 2024 1
26. oktober 2024 1
25. oktober 2024 1
24. oktober 2024 1
23. oktober 2024 1