Ankestyrelsen søger erfaren medarbejder til presse og kommunikation

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København SV

Kan du bygge bro mellem journalisterne og juraen? Og formidle et budskab korrekt og tydeligt? Har du erfaring med hjemmesider og sociale medier?

I Ankestyrelsen afgør vi borgernes sager. Vores arbejde spænder vidt og berører mennesker i deres helt nære dagligdag. Det stiller store krav til den måde, vi kommunikerer med vores omverden på. Derfor arbejder vi også løbende med at udvikle vores kommunikation om styrelsen som garant for borgernes retssikkerhed på social- og beskæftigelsesområdet. Her kommer du ind i billedet.

Du vil blive en del af direktionssekretariatet i Ledelse og Økonomi. Kontoret arbejder tæt sammen med direktionen, styrelsens chefer og vores departement. Kontorets opgaver er mangeartede og omfatter direktionsbetjening, ledelsesinformation, projektledelse, mål- og resultatstyring, sagsstatistik, økonomi og naturligvis presse og kommunikation.

I et tæt samspil med en kollega bliver dit bidrag til kontoret at arbejde med styrelsens presse og kommunikation. Du skal udarbejde, redigere og lægge materiale på vores hjemmeside, LinkedIn-profil og intranet og udarbejde nyhedsbreve med information om styrelsens arbejde til interessenter. Derudover vil du også skulle håndtere og besvare henvendelser fra pressen. Desuden forventer vi, at du er en aktiv medspiller i udviklingen og gennemførelsen af vores strategiske ambitioner med Ankestyrelsens kommunikation.

Vi forestiller os, at du har en kommunikations- eller en journalistfaglig uddannelse. Du er god til at skabe relationer og har politisk forståelse og indsigt i de centrale politiske dagsordener.

Du har

  • veludviklede evner inden for både mundtlig og skriftlig kommunikation
  • forståelse for de rammer og vilkår, der gælder for en offentlig organisation
  • politisk flair og behersker strategisk kommunikation
  • initiativ og kan sætte en kommunikationsdagsorden
  • erfaring med at formidle viden inden for en bred vifte af fagområder
  • erfaring med pressehåndtering, og du har mod på og evner at bygge bro mellem jura og kommunikation
  • sans for struktur og styring/projektledelse
  • teknisk flair og erfaring med CMS

Det praktiske

Ankestyrelsen har adresser i København og Aalborg. Som vores nye kollega i Ledelse og Økonomi vil dit arbejdssted være i København på Teglholmsgade 3.

Du bliver ansat efter overenskomst for akademikere i staten som enten fuldmægtig eller konsulent afhængig af din erfaring og kvalifikationer. Ansættelsesområdet er Social- og Ældreministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner.

Vi forventer at holde 1. samtale i uge 45, og vi ser gerne, at du kan begynde den 1. januar 2022.

Vil du vide mere om Ankestyrelsen og vores sagsområder, kan du besøge vores hjemmeside, www.ast.dk. Under Karriere kan du læse mere om arbejdet og opgaverne hos os.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til kontorchef Morten Starch Lauritsen, 40 77 74 10, eller teamleder Louise Sevel Lundstrøm, 61 89 71 08.

Vi beder dig om en straffeattest, hvis vi overvejer at tilbyde dig stillingen.

Vil du være vores kollega?

Så glæder vi os til at modtage din ansøgning senest torsdag den 28. oktober 2021. Vedhæft desuden cv og eksamensbevis. Har du andre relevante dokumenter, er du velkommen til også at vedhæfte dem.

Du kan søge via linket på siden.

Vi opfatter mangfoldighed i medarbejdergruppen som en styrke. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kommunikationsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i København SV.

Jobbet er oprettet på vores service den 30.9.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Kommunikationsmedarbejder
  • København SV
  • Torsdag den 28. oktober 2021

Lignende jobs

  • DI Produktion søger kommunikationsstuderende

    Fri kontakt
    Vil du være med til at sætte danske produktionsvirksomheder på dagsordenen via spændende artikler og indslag på de sociale medier, og har du en skarp pen og interesse for dansk erhvervsliv? Så er stillingen som kommunikationsstudent i DI Produktion lige noget for dig! Hvem er vi?
    • Kommunikationsmedarbejder
    • København V
    Få mere info
  • Studentermedarbejder med stærk kommunikationsbaggr...

    Fri kontakt
    DI Global Talent & International Services søger ny studentermedarbejder med stærk kommunikationsbaggrund. Er du skarp til at skrive og har lyst til at blive en del af et dynamisk team, der hjælper danske virksomheder med at ansætte og støtte internationale medarbejdere? Så er det dig, vi leder efter!
    • Kommunikationsmedarbejder
    • København V
    Få mere info
  • Ny kommunikationspartner med strategisk tæft og ek...

    Fri kontakt
    Vi søger en dygtig og erfaren kommunikationspartner til DI Fødevarer, der tænker det samme som os: Hvad er egentlig vigtigere end mad? Hvis du også er skarp til at sætte strøm til både strategier, presse og medlemskommunikation – så håber vi, du søger stillingen.
    • Kommunikationsmedarbejder
    • København V
    Få mere info
  • Student Worker, Communications & Corporate Affairs

    At [xxxxx], we’re committed to building extra[not]ordinary futures together, by developing antibody products and pioneering, knock-your-socks-off therapies that change the lives of patients and th..
    • Kommunikationsmedarbejder
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som kommunikationsmedarbejdere i København SV

Herunder ser du udviklingen i udbudte kommunikationsmedarbejder i København SV over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kommunikationsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kommunikationsmedarbejdere i København SV over tid

Dato Alle jobs som kommunikationsmedarbejdere
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1