Kommunikationskonsulent til presse og SoMe

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Køge

  • Kan du pitche de gode historier til pressen?
  • Er du en haj til sociale medier, særligt Facebook, LinkedIn og Twitter?
  • Kan du se den gode historie, i både det store og helt små?

Sjællands Universitetshospital søger en kommunikationskonsulent, der kan sælge vores forskningshistorier ind til pressen og producere artikler og indhold til sociale medier til en række sundheds- og innovationsprojekter. Målet er at skabe nye løsninger til behandling og forebyggelse af sygdom, der er tilpasset borgernes, patienternes og de sundhedsprofessionelles ønsker og behov. Vores team sidder med forsknings- og innovationsprojekter indenfor sundhed og teknologi – med emner der favner bredt fra covid-indlæggelser til øjensygdomme og stress. Det bliver din opgave at kommunikere de gode historier, enten via vores egne kanaler eller igennem pressen.

Du kommer til at indgå i et projektteam, og du vil arbejde tæt sammen med andre kommunikationsfaglige i forhold til sparring og idéer. Derudover vil du indgå i samarbejde med sundhedsfagligt personale på alle niveauer samt private og offentlige samarbejdspartnere. Stillingen kan medføre rejseaktivitet i Danmark, Tyskland og Sverige.

Dine arbejdsopgaver bliver at

  • finde og kommunikere de gode historier og få dem i pressen
  • producere artikler og opslag til hjemmesider, Facebook og LinkedIn
  • understøtte artikler og opslag visuelt med billeder, infografikker mv
  • lave kommunikationsplaner og føre dem ud i livet

Derudover er erfaring med video et stort plus, men ikke et krav.

Dine kvalifikationer

Vi forventer ideelt set, at du har følgende baggrund og kvalifikationer:

  • Journalist og/eller kommunikationsfaglig kandidatuddannelse, også nyuddannede er velkomne til at søge
  • Erfaring med pressen, enten som journalist eller fra en stilling som kommunikationskonsulent
  • Erfaring med at producere indhold i form af tekst og infografikker til sociale medier og hjemmesider
  • Erfaring med at formidle via digitale og sociale medier, så som hjemmeside, Facebook, LinkedIn, Instagram, etc
  • Lyst til at indgå i et projektteam, der elsker det, de laver og bidrage med ideer, input, vinkler og godt humør
  • Nysgerrighed inden for sundhed og internationalt samarbejde

Vi tilbyder dig en arbejdsplads med højt til loftet og mulighed for at skabe innovative løsninger.

I din ansøgning bedes du vedlægge min. 2 eksempler på dit arbejde.

Er du nysgerrig på nogle af vores forskningsprojekter, kan du læse mere om dem på www.nordighealth.eu og www.changingcancercare.eu

Løn- og ansættelsesforhold

Stillingen er en projektansættelse i enheden for Forskningsprojekter og Klinisk optimering ved Sjællands Universitetshospital med ansættelse frem til 31. marts 2022 med mulighed for forlængelse og vil blive aflønnet efter gældende overenskomst med mulighed for tillæg i forhold til kvalifikationer og erfaring. Stillingen er på fuld tid, og rummer mulighed for en fleksibel planlægning afhængig af, hvordan opgaverne falder i projektet.

Dit daglige arbejdssted er Sjællands Universitetshospital, Køge, som ligger i gåafstand fra Ølby Station.

Der vil blive holdt samtaler løbende.

Stillingen ønskes besat pr. 1. maj 2021 eller hurtigst derefter.

Yderligere information

Har du spørgsmål til stillingen, kan du få yderligere oplysninger ved at kontakte programleder Søren Tvilsted 21 51 90 69, [email protected] eller kommunikationsansvarlig Elise Burmeister 93 56 71 06, [email protected].



Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kommunikationsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Køge.

Jobbet er oprettet på vores service den 26.3.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Kommunikationsmedarbejder
  • Køge
  • Fredag den 16. april 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som kommunikationsmedarbejdere i Køge

Herunder ser du udviklingen i udbudte kommunikationsmedarbejder i Køge over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kommunikationsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kommunikationsmedarbejdere i Køge over tid

Dato Alle jobs som kommunikationsmedarbejdere
17. august 2024 1
16. august 2024 1