Kommunikationskonsulent med forkærlighed for hospitaler

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Midtjylland

Kan du sætte dig hurtigt ind i sundhedsfaglige problemstillinger og emner? Forstår du at opbygge og bruge gode relationer som grundlag for strategisk kommunikationsrådgivning – om alt fra rekruttering, over intern kommunikation til forskningsformidling og politiske dagsordener. Kan du vinkle, så pressen eksternt og medarbejderne internt bruger dine historier? Producerer du med blik for algoritmerne på SoMe, så dit indhold effektivt engagerer borgere og medarbejdere? Og kan du hjælpe pressen, når de med få timers varsel ønsker kommentarer og kilder på plads til aftenens nyheder eller næste dags avis?

Så er det dig, vi leder efter til en nyoprettet fast stilling som kommunikationskonsulent til vores nyheds- og presseteam. Stillingen er på 37 timer og ønskes besat fra 1. januar 2022.

Om stillingen
Som kommunikationskonsulent indgår du i Kommunikation i Hospitalsenhed Midt med reference til kommunikations- og sekretariatschefen. Vi er to fastansatte kommunikationskonsulenter, en patientinformationsredaktør, en webredaktør og en fotograf.

Som kommunikationskonsulent bliver du en del af vores nyheds- og presseteam, som har tre store opgaveporteføljer: Indholdsproduktion og nyheder, pressehåndtering samt strategisk kommunikationsrådgivning.

Vi skriver og udsender pressemeddelelser, tipper solohistorier til medier, producerer små film, leverer indhold til Facebook, Twitter og LinkedIn, skriver og layouter vores NYHEDSbrev, som går ud til alle Hospitalsenhed Midts flere end 4.000 medarbejdere. Samtidig håndterer vi ca. 500 henvendelser fra pressen hvert eneste år med afsæt i både vores egne historier og pressens forespørgsler. Ofte går det stærkt, spørgsmålene kan være kritiske, og vi hjælper med at klæde medier og kilder på. Dertil kommer strategiske rådgivningsopgaver, som kan handle om alt fra rekruttering og intern ledelseskommunikation til presseberedskaber ved større sager eller kommunikationsstrategier og –planer for særlige indsatser og projekter.

Arbejdet foregår som regel i højt tempo, med godt humør, og vi bruger hinanden aktivt som sparringspartnere. Jobbet som kommunikationskonsulent er et udadvendt job, hvor du servicerer og støtter hele organisationen med god og effektiv kommunikation. Langt de fleste af dine produkter bliver til i samarbejde med medarbejdere og ledere fra resten af organisationen, og vi yder hver uge kommunikationsrådgivning om stort og småt. Derfor er det afgørende, at du kan sætte dig ind i hverdagen blandt læger, sygeplejersker, SOSU-assistenter mv. Du skal hurtigt kunne etablere et tillidsfuldt samarbejde til dem, du kommunikerer for, så du kan omsætte deres kliniske viden til lettilgængelig kommunikation til interne og eksterne målgrupper.

Samtidig er Hospitalsenhed Midt en del af Region Midtjylland, hvor vi ofte samarbejder med regionens centrale kommunikationsafdeling og clearer kommunikationsaktiviteter tæt på regionens politiske ledelse, regionsrådet. Du skal med andre ord kunne agere i en stor, politisk styret organisation med mange interessenter og stor offentlig interesse.

Om dig
Du kommer i høj grad til at agere selvstændigt og skal samtidigt tjekke ind og koordinere med dine kolleger og samarbejdspartnere.

Vi ser helst, at du:
  • Er uddannet journalist eller har en kommunikationsfaglig kandidatuddannelse eller anden relevant kommunikationsuddannelse.
  • Har flere års erfaring med at vinkle en nyhed, har en skarp pen og har prøvet at producere indhold til pressen og sociale medier.
  • Har erfaring med hyppig pressehåndtering.
  • Har erfaring med strategisk kommunikationsrådgivning om projekter mv.
  • Har erfaring med at agere i en stor og kompleks, politisk styret organisation med mange interessenter.
  • Har erfaring med InDesign, Photoshop og CMS-systemer


Som kollega forventer vi, at du:
  • Har gode samarbejdsevner og kan rammesætte og følge dine opgaver til dørs

  • Er åben, opsøgende, spørgende og lyttende
  • Er initiativrig, nytænkende, positiv og fleksibel
  • Er imødekommende og har et positivt sind.


Om Ledelsessekretariatet
Ledelsessekretariatet er en stabsfunktion i Administrationen, der bl.a. servicerer hospitalsledelsen, stabsfunktioner samt afdelinger og centre. Ledelsessekretariatet består af Sekretariatet og Kommunikation. Sekretariatet bistår bl.a. med juridiske opgaver, møde- og ledelsesbetjening, planlægningsopgaver, postbehandling og journalisering mv. Kommunikationsteamet understøtter hospitalsenheden med kommunikative opgaver både internt og eksternt. Der er 15 fastansatte samt 1-2 praktikanter og elever i Ledelsessekretariatet.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på ca. 2,3 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed med en stærk faglig profil, og enheden er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Administrationen.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kommunikations- og sekretariatschef Kristine Stange på tlf. 5183 6020.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende oplysninger om uddannelse, hidtidige erfaringer og resultater (fx anbefalinger) og eksamensbeviser skal være os i hænde senest 15. november.

Når vi læser ansøgninger, kigger vi allermest efter, hvordan du reflekterer over din egen erfaring, og hvordan du kan se din erfaring komme konkret i spil i forhold til de opgaver, vi har beskrevet her i opslaget.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted torsdag den 18. november.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kommunikationsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Midtjylland

Jobbet er oprettet på vores service den 1.11.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Kommunikationsmedarbejder
  • Midtjylland
  • Mandag den 15. november 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som kommunikationsmedarbejdere i Midtjylland

Herunder ser du udviklingen i udbudte kommunikationsmedarbejder i Midtjylland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kommunikationsmedarbejdere i Midtjylland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kommunikationsmedarbejdere i Midtjylland over tid

Dato Alle jobs som kommunikationsmedarbejdere
14. november 2024 13
13. november 2024 13
12. november 2024 13
11. november 2024 13
10. november 2024 13
9. november 2024 13
8. november 2024 13
7. november 2024 12
6. november 2024 11
5. november 2024 13
4. november 2024 14
3. november 2024 14
2. november 2024 14
1. november 2024 14
31. oktober 2024 13
30. oktober 2024 12
29. oktober 2024 12
28. oktober 2024 12
27. oktober 2024 13
26. oktober 2024 13
25. oktober 2024 11
24. oktober 2024 13
23. oktober 2024 27
22. oktober 2024 26
21. oktober 2024 24
20. oktober 2024 25
19. oktober 2024 25
18. oktober 2024 18
17. oktober 2024 23
16. oktober 2024 21
15. oktober 2024 12