Pardon Clothing i Ikast søger konstruktør

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ikast

Er du vores nye, kvalitetsbevidste modelkonstruktør?

Hos Pardon Clothing A/S søger vi lige nu efter vores nye konstruktør til udviklings- og produktionsafdelingen. Her vil du komme til at arbejde tæt sammen med vores
to nuværende konstruktører samt designere og indkøbere i udarbejdelsen og kvalitetssikringen af vores nye kollektioner. Vi er i en rivende udvikling og håber derfor at finde dig, der kan supplere vores cirka 25 glade medarbejdere i en travl hverdag, hvor struktur og selvstændighed er vigtigt.

JOBBET

  • Igangsætning af kollektioner i tæt samarbejde med designer og indkøber
  • Udarbejdelse af målskemaer
  • Opmåling og kontrol af diverse prøver
  • Afprøvning af kollektioner
  • Produktmodning samt opfølgning på salgsprøver og produktion
  • Udfærdigelse af style cards i Adobe Illustrator
  • AD HOC opgaver i afdelingen

Kendskab til plus size-segmentet er desuden en fordel, ligesom du kan forvente at have en tæt dialog med leverandører i arbejdet med produkterne.

DIN PROFIL
Vi forventer, at du har en brancherelevant uddannelse og en stærk sans for fitting og tilretning af pasformer, ligesom du er skarp på, hvad den modne kvinde efterspørger.

Vi forventer også, at du behersker Office-pakken. Sprogligt er du fortrolig med dialog på dansk og engelsk mundtligt såvel som skriftligt.

Som person er du kvalitetsbevidst og arbejder struktureret, så du også i perioder med spidsbelastning har overblikket til at få truffet de rigtige beslutninger og overholdt deadlines. Som kollega har du lyst til at bidrage positivt til arbejdspladsen og deltage i vores sociale arrangementer.

TILTRÆDELSE
Tiltrædelse hurtigst muligt. Løn aftales individuelt på et niveau matchende dine kvalifikationer. Ansøgning og CV fremsendes senest den 23. august 2021 til [email protected]. Vi behandler ansøgningerne løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Claus Bentzen på telefon 2125 4979.

Vi er et dynamisk hus med en velkonsolideret økonomi. Vi ekspanderer, og væksten ser ud til at fortsætte i de kommende år med nye markeder og nye initiativer. Vi står bag mærkerne Choise, Elinette, ADIA, Pont Neuf, Elton, Fiore, Shirtmaker, Aprico, Chalou og Sempre Piu, som vi selv designer. Vi har en flad organisation med stor beslutningsdygtighed. Vi glæder os til at få en ny kollega, der også er nysgerrig, flittig og fuld af gå-på-mod!

Kilde: Dansk Mode & Textil


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Konstruktør", og befinder sig i kategorien "Industri, håndværk og teknik".

Arbejdsstedet er beliggende i Ikast.

Jobbet er oprettet på vores service den 14.8.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Konstruktør
  • Ikast
  • Mandag den 23. august 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som konstruktør i Ikast

Herunder ser du udviklingen i udbudte konstruktør i Ikast over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal konstruktør.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte konstruktør i Ikast over tid

Dato Alle jobs som konstruktør
24. december 2024 1
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1