Uddannelseskonsulent til undervisning i det humanistiske fagområde

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Birkerød

Har du lyst til at være med til at sikre uddannelsen af fremtidens fængselsbetjente og transportbetjente, så er denne stilling noget for dig!

kriminalforsorgen oplever en stor tilgang af elever og har derfor brug for endnu flere dygtige undervisere.

Til kriminalforsorgens Uddannelsescenter i Birkerød søger vi pr. 1 januar 2020 en uddannelseskonsulent med relevant akademisk baggrund, eksempelvis fra filosofi eller kultur - og med interesse for kriminologi. Det er en stor fordel, hvis du har undervisningserfaring!

På kriminalforsorgens uddannelser arbejder vi ud fra flere pædagogiske principper, herunder læringsstile, cooperativ learning (CL) og ikke mindst scenariebaseret træning. Undervisningen inden for det humanistiske fagområde udgør en central del af uddannelsen i forhold til at sikre, at eleverne på uddannelsen er klar til arbejdet og dagligdagen som fængselsbetjent og transportbetjent i kriminalforsorgen. Du skal derfor interessere dig for at gøre teorien tilgængelig og relevant.

Vi vægter, at vores uddannelseskonsulenter har en høj faglighed i undervisningen og evnen til at skabe læring, der sikrer sammenhæng med den praksisnære hverdag. Det er vigtigt for dig at skabe en god relation til eleverne, og du nyder både at styre undervisningen og sikre en positiv atmosfære i klassen, med henblik på optimalt læringsudbytte.

Du tilrettelægger undervisningen selvstændigt, men indgår samtidigt i et tæt samarbejde med dine dygtige og engagerede kollegaer.

Dine arbejdsopgaver
Arbejdsopgaverne omfatter:

  • Undervisning, vejledning samt øvrige uddannelsesaktiviteter på betjentuddannelsen, inden for det humanistiske område
  • Udvikling af undervisningsmateriale inden for det humanistiske fagområde
  • Tværfaglig sparring med kompetente undervisningskolleger og den pædagogiske ledelse

Det humanistiske fagområde omfatter undervisning, der skal understøtte, at eleverne udvikler deres evne til at forstå og varetage betjentfunktionen og arbejdet med indsatte ud fra et etisk perspektiv og i et samfundsmæssigt perspektiv. Samtidig skal din undervisning medvirke til at øge elevernes forståelse for et individs og en gruppes situation og udviklingspotentiale.

Undervisningen kan omfatte emner som:

  • Kultur- og samfundsudvikling
  • Etik og menneskerettigheder
  • Motivationsstrategier og forandringsprocesser
  • Professionel kommunikation mellem fængselsbetjenten som myndighedsperson og den indsatte

I Koncern Uddannelse og på Uddannelsescentret i Birkerød vægter vi en høj faglighed i undervisningen og evnen til at omsætte stoffet til en praksisnær og fængselsfaglig kontekst. Har du erfaring fra kriminalforsorgen vil det derfor være en fordel, da det er et stort aktiv i uddannelsen, at underviserne kan bidrage aktivt til elevernes arbejde med at omsætte teori til praksis og skabe transfer af det lærte.

Dine kvalifikationer
Vi forventer, at du

  • Med din faglighed og indsigt i det humanistiske område kan bidrage til vores fælles uddannelsesformål
  • Er ajour med udviklingen inden for dit felt – og er begejstret for at formidle det!
  • Arbejder struktureret og systematisk, bl.a. i forhold til at udarbejde undervisningsmateriale
  • Prioriterer godt samarbejde og bidrager til videndeling på tværs af fagområder
  • Som menneske er åben og empatisk, med fokus på elevernes læring

Vi lægger vægt på, at du

  • Har evnen til at favne bredt fagligt og sætter din faglighed i spil
  • Har undervisningserfaring og gerne en uddannelse som underviser. Alternativt, at er du indstillet på at uddanne dig inden for undervisning (PD i erhvervspædagogik)

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads med læring og med faglig og personlig udvikling som omdrejningspunkt
  • Spændende opgaver i en uddannelsesenhed på 24 medarbejdere
  • Løbende kompetenceudvikling med blandt andet deltagelse i forskellige interne læringsaktiviteter

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er på fuld tid med fleksibel arbejdstid.

Arbejdssted
Ansættelsesområdet er Direktoratet for kriminalforsorgen. Tjenestestedet er Koncern Uddannelse, Uddannelsesenheden, Biskop Svanes Vej 69 i Birkerød. Der kan forekomme rejseaktivitet til hele landet.

Yderligere oplysninger
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved henvendelse til Chef for Koncern Uddannelse, Anne Bunimowicz på mail: [email protected] eller telefon: 7255 3936 eller Uddannelsesleder Kirsten Dahl på mail: [email protected] eller telefon: 7255 3934.

Uddannelsesafdelingen i Birkerød er en enhed i Koncern Uddannelse
Uddannelsescentret i Birkerød, hvor der er 48 ansatte, varetager følgende fire hovedopgaver:

  • Rekruttering af fængselsbetjente, transportbetjente og værkmestre, inkl. centrale markedsføringsaktiviteter
  • Uddannelse af fængselsbetjente, transportbetjente og værkmestre til kriminalforsorgens institutioner
  • Uddannelse og efteruddannelse af anstaltsbetjente i Grønland
  • Strategisk kompetenceudvikling, efteruddannelse og kursusadministration for kriminalforsorgens medarbejdere.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Konsulent", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Birkerød.

Jobbet er oprettet på vores service den 16.10.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Konsulent
  • Birkerød
  • Fredag den 01. november 2019

Lignende jobs

  • Senior Consultant, Life Science

    Senior Consultant, Life Science Til vores Life Science team søger vi en Senior Consultant der kan indgå i den daglige opgaveløsning, og håndtere processen fra det indledende kundemøder til resear..
    • Konsulent
    • Hørsholm
    Få mere info
  • Senior Consultant – IT til [xxxxx]

    Senior Consultant – IT Til vores IT-team søger vi en Senior Consultant der kan indgå i den daglige opgaveløsning, og håndtere processen fra det indledende kundemøde til research, interviews og te..
    • Konsulent
    • Hørsholm
    Få mere info
  • COST Manager/Client Consultant

    Experienced cost managers for construction and industryAre you interested in helping to create and further develop a strong cost management team? Do you have solid experience as a Cost Manager .
    • Konsulent
    • Nordsjælland
    Få mere info
  • Senior Business System Consultant

    Imagine a future where you’re part of ensuring IT excellence, strengthening efficiency, collaborating on projects, and enabling the green transition Join us in this role where you’ll d..
    • Konsulent
    • Gentofte
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som konsulenter i Birkerød

Herunder ser du udviklingen i udbudte konsulent i Birkerød over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal konsulenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte konsulenter i Birkerød over tid

Dato Alle jobs som konsulenter
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0