[xxxxx] søger to nye udviklingskonsulenter

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Freelance - Brøndby

Dansk Skytte Union er hovedorganisation for skydesporten i Danmark. Vores formål er at fremme al skydesport via udvikling og nytænkning af aktiviteter og organisering, en løbende drift af høj kvalitet samt varetagelse af skydesportens interesser nationalt og internationalt.

Brænder du for forenings- og konceptudvikling, projekter og uddannelsesaktiviteter, og er du knivskarp til at omsætte det til indsatser, der sikrer at skydesportens mange aktiviteter og tilbud, når ud til de rette målgrupper – så er du måske vores nye kollega.

Dansk Skytte Union er på jagt efter to nye kollegaer til vores faglige fællesskab, som sammen med os, vores frivillige ledere og foreningerne skal være med til at føre ambitionerne om En skydesport for alle ud i livet.

Dansk Skytte Union har indgået en ny strategiaftale med Danmarks Idrætsforbund (DIF), hvor vi via fem strategispor skal videreudvikle skydesporten i Danmark. Ambitionen er en organisering af skydesporten i stærke fællesskaber, hvor skydning kan dyrkes fra barn til veteran, fra bredde til elite, og i alle vores spændende skydediscipliner.

De fem strategispor er:

  1. Organisationsudvikling – En skydesport for alle
  2. Talentudvikling – Talentudvikling i verdensklasse
  3. Foreningsudvikling – Et tilbud for alle
  4. Miljø – Vejen til en grønnere skydesport
  5. Skydesportens soldaterprojekt – Fra militær til civil

Fordeling af strategispor og hovedarbejdsopgaver mellem vores to nye kollegaer vil ske ud fra deres individuelle kompetenceprofiler. Det vil imidlertid være centralt for begge stillinger, at bidrage til at gøre foreningerne, trænerne og lederne endnu bedre, og derved understøtte dansk skydesports vej frem mod En skydesport for alle.

Vi lægger vægt på ansvarlighed, engagement og et godt drive. Du skal være indstillet på at bidrage til et godt kollegialt sammenhold og tillidsfuldt samarbejde, hvor vi hjælper hinanden med opgaver på tværs af vores kerneområder, når der er brug for det. Både på unionskontoret og i relation til de mange frivillige der er engageret i Dansk Skytte Union.

Jobbet indeholder en bred vifte af indsatser i relation til at omsætte de fem strategispor til konkrete indsatser og sikre eksekvering samt opfølgning og evaluering heraf. Du kommer til at:

  • Planlægge, koordinere og gennemføre udviklings- og uddannelsesforløb for foreninger, trænere og ledere.
  • Udarbejde projekter og koncepter. For eksempel inden for rekruttering af skytter og foreninger.
  • Udvikle og dele relevant indhold på Dansk Skytte Unions kanaler og med vores interessenter.
  • Eksekvere de planlagte indsatser og bearbejde relevant data på effekten af indsatserne.
  • Koordinere samarbejdet med DIF og vores øvrige eksterne samarbejdspartnere og kommuner.

Vores nye kollega har både faglighed og personlighed, og kan færdes smidigt inden for idrættens organisationer og fællesskaber. Vi forventer, at du har/er:

  • Relevant uddannelse på minimum bachelorniveau. Du kan for eksempel være uddannet inden for idræt, biologi eller miljøvidenskab, læreruddannet med linjefag i idræt, eller have en lignende uddannelsesbaggrund. Gerne nyuddannet.
  • Erfaring med at navigere i dansk idræts foreningslandskab og med nysgerrighed til at udvikle det.
  • Erfaring med at omsætte teori til handling i praksis med interne og eksterne partnere.
  • Erfaring med projektarbejde.
  • Forholdt dig til, at jobbet både foregår fra kontoret i Idrættens Hus i Brøndby og rundt omkring i Dansk Skytte Unions foreningslandskab – både i almindelig kontortid og som aften- og weekendarbejde.
  • Humørrig og relations skabende.

Du bliver en del af Dansk Skytte Unions administration og faglige fællesskab, og med reference til vores generalsekretær vil du indgå i et tæt samarbejde med vores øvrige ansatte om dansk skydesports drifts- og udviklingsopgaver.

Kontaktinfo og ansøgningsfrist:

Hvis du har spørgsmål til stillingen, så kan du kontakte generalsekretær Lars Green Bach på mobil 29 35 25 03.

Ansøgning sendes til [email protected] senest fredag d. 12. november 2021 kl. 12:00, og vi opfordrer alle, uanset alder, køn, religion eller etnisk baggrund til at søge.

Du bedes i ansøgningen angive, hvilke af de fem strategispor, du især mener, at din kompetenceprofil matcher.

Vi afholder samtaler d. 18. november 2021 og evt. 2. runde samtaler d. 22. november 2021. Der vil mandag den 15. november blive indkaldt til de samtaler, der afholdes 18. november.

Ansøgning og relevante bilag bedes sendt i en samlet PDF.

Løn og tiltrædelse:

Vi er klar til at byde dig velkommen hurtigst muligt og gerne senest 1. januar 2022. Stillingen er på fuld tid og løn er efter kvalifikationer. Arbejdssted er Dansk Skytte Unions administration, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Konsulent", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Brøndby.

Jobbet er oprettet på vores service den 26.10.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Konsulent
  • Brøndby
  • Fredag den 12. november 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som konsulenter i Brøndby

Herunder ser du udviklingen i udbudte konsulent i Brøndby over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal konsulenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte konsulenter i Brøndby over tid

Dato Alle jobs som konsulenter
25. december 2024 1
24. december 2024 1
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 2
12. december 2024 2
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1