Teamleder til SCIENCE Innovation Hub

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Freelance - Frederiksberg C

Brænder du for at hjælpe studenteriværksættere med at tilegne sig kompetencer i entreprenørskab og innovation? Trives du i et tværfagligt miljø, og evner du ­at skabe fremdrift i hverdagen for dig selv og dine kollegaer, så er stillingen som teamleder i SCIENCE Innovation Hub måske noget for dig.

På Københavns Universitet (KU) arbejder vi målrettet med at fremme de studerendes kompetencer i innovation og entreprenørskab (I&E) og har etableret tre studentervæksthuse (innovation hubs). Desuden er vi i færd med at opbygge et fælles KU Innovationscenter, som skal styrke tværfagligt I&E-samarbejde i relation til universitetets uddannelser, forskning og eksterne samarbejder.

I SCIENCE Innovation Hub på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE) tilbyder vi alle studerende, som har en idé eller et projekt, de gerne vil omsætte til forretning, gratis kontorfællesskab, rådgivning og sparring af eksperter, netværk med andre entreprenante studerende og deltagelse i workshops, events og mentorordninger. I det daglige samarbejder vi tæt med de øvrige innovation hubs og innovationscenteret om fælles indsatser på tværs af KU. Desuden har vi tæt samarbejde med fakultetets undervisere om at styrke SCIENCE-studerendes I&E-kompetencer via meritgivende kurser og projekter (curriculære tilbud) og om hjemtag af uddannelsesrettede eksterne I&E-midler.

Vi søger en dedikeret teamleder til at sikre daglig drift og faglig udvikling af SCIENCE Innovation Hubs services.

Arbejdsopgaver og ansvarsområder:

  • Faglig ledelse af SCIENCE Innovation Hub’s team på i alt 5 personer
  • Tæt samspil med de øvrige innovation hubs på KU og med KU Innovationscenterets ledelse, især om studenterrettet iværksætteri og forretningsudvikling, fundraising, undervisning, events mv. og på sigt også om forskerrettet I&E
  • Bidrage til strategisk udvikling og indfrielse af fakultetets og KU’s målsætninger på I&E-området i tæt samarbejde med ledelsen og fakultetssekretariatet, herunder bidrage til fortsat vækst i antallet af studerende, som via SCIENCE Innovation Hub støttes i at opnå I&E-kompetencer
  • Fundraising i samarbejde med relevante SCIENCE-institutter til udvikling af nye tilbud til studerende eller kvalitetsløft af eksisterende ydelser
  • Daglig ledelse, drift og udvikling af hubbens ydelser, herunder uddannelsesrettede curriculære tilbud. I 2021-2022 vil fokus især være på at:
    • Opbygge endnu stærkere relationer med studieledere på SCIENCE’s 61 uddannelser for at udbyde målrettede workshops på kurser med henblik på at styrke studerendes I&E-kompetencer og dermed gavne deres karrieremuligheder
    • Sikre leverance af ydelser af høj kvalitet og med høj brugertilfredshed på uddannelser, online såvel med fysisk tilstedeværelse
    • Sikre fortsat vækst i antallet af studerende, som skriver projekt om egen forretningsidé
    • Gennemføre kommunikationstiltag med henblik på, at flere studerende og undervisere bruger hubbens services

  • Deltage i relevante interne og eksterne fora/netværk i startup-økosystemet
  • Administrativ opfølgning på statistik, nøgletal, budget og regnskab

Vi lægger vægt på, at du:

  • Er ambitiøs, visionær, udviklingsorienteret og forandringsparat
  • Har kendskab til universitetsverdenen og gerne Københavns Universitet
  • Er effektiv og målorienteret og skaber fremdrift i aktiviteter i en travl hverdag
  • Har fokus på at sikre et højt og professionelt serviceniveau
  • Er god til at have overblik og håndtere mange aktiviteter og interessenter samtidig
  • Har talent for at motivere, skabe engagement samt pleje brede samarbejdsflader og netværk
  • Tør prioritere, kan arbejde med meningsskabelse og bevare den gode stemning
  • Er udadvendt og har humor

Vi har brug for en teamleder, der:

  • Har erfaring med faglig- eller projektledelse samt rådgivning og koordinering af tværgående aktiviteter og events
  • Har erfaring med og lyst til at arbejde med studerende, forretningsudvikling, iværksætteri samt fundraising og samspil med private/offentlige partnere
  • Har godt kendskab til forsknings-, uddannelses-, innovations- og entreprenørskabsområdet
  • Har en relevant videregående uddannelse
  • Har gennemslagskraft og stærke kommunikationsevner på dansk og engelsk
  • Er fortrolig med online kommunikations- og mødeværktøjer

Vi tilbyder:

  • Et udviklingsorienteret miljø med højt til loftet og stærkt fokus på service til brugerne
  • Stor vægt på videndeling og kompetenceudvikling
  • En uformel omgangstone og et godt arbejdsmiljø

Løn og ansættelsesvilkår:

Ansættelse og aflønning vil være som specialkonsulent i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i staten. Der vil være mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg. Stillingen er til besættelse pr. 1. november 2021 eller snarest derefter.

Mere om stillingen:

Du kan få mere at vide hos kontorchef i SCIENCE Erhverv og Myndighed Lise Walsted Kristiansen, telefon: 2128 8754, e-mail: [email protected] og på hjemmesiden: https://science.ku.dk/science-innovation-hub/

Ansøgning m.v.:

Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en elektronisk ansøgning med bilag via Jobportalen (klik på "Søg stillingen" nederst i opslaget) under Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet. Ansøgningen skal vedlægges CV og dokumentation for relevant uddannelse.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.

Stillingen som teamleder i SCIENCE Innovation Hub har ansøgningsfrist den 4. oktober 2021. Ansættelsessamtaler forventes afholdt online i uge 40 og 41, og du kan forvente svar snarest herefter.

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet (SCIENCE) er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution med 4.000 ansatte og 9.700 fuldtids bachelor- og kandidatstuderende fordelt på 12 institutter (www.science.ku.dk).

SCIENCE er et forskningsintensivt og erhvervsrettet fakultet med et omfattende samarbejde med erhvervsliv, myndigheder og forskningsinstitutioner nationalt og internationalt.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Konsulent", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Frederiksberg C.

Jobbet er oprettet på vores service den 20.9.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Konsulent
  • Frederiksberg C
  • Mandag den 04. oktober 2021

Lignende jobs

  • Consultant eller Senior Consultant

    Fri kontakt
    Vi mærker en stigende efterspørgsel efter vores assistance. Hos Grant Thornton søger vi nu engagerede kollegaer til vores voksende transfer pricing-afdeling, hvor udviklingen går hurtigt.
    • Konsulent
    • København Ø
    Få mere info
  • MANAGING CONSULTANT

    You are a hands-on Azure expert that aside from the deep interest in technology wishes to grow within leadership and business. You will work closely together with Glaze’s management team and you wi..
    • Konsulent
    • København
    Få mere info
  • Bid Management Consultant

    [xxxxx]s track-record over vundne kontrakter i offentlige udbud og private konkurrenceudsættelser er uden sammenligning, og vi søger lige nu en kollega, der med sine stærke kommercielle og jur..
    • Konsulent
    • København
    Få mere info
  • Forretningskonsulent

    Forretningskonsulent Har du en passion for udviklingsopgaver, der ligger i krydsfeltet mellem økonomistyring og digitalisering, og vil du gerne være med til at styrke og effektivisere driften af .
    • Konsulent
    • København S
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som konsulenter i Frederiksberg C

Herunder ser du udviklingen i udbudte konsulent i Frederiksberg C over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal konsulenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte konsulenter i Frederiksberg C over tid

Dato Alle jobs som konsulenter
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0
27. oktober 2024 0