Specialkonsulent til Handicap og Psykiatri

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Herning

Specialkonsulent til Handicap og Psykiatri


Er du vores nye specialkonsulent, der brænder for tværgående projekter, analyser samt koordinerings- og udviklingsopgaver i en politisk ledet organisation?

Handicap og Psykiatri søger pr 1. januar 2020 en specialkonsulent, der har lyst til at varetage en nøglefunktion i afdelingen, som kan være tovholder på strategiske og tværgående projekter og samtidig medvirke til, at den løbende betjening af politikere og ledelse fungerer på et højt professionelt niveau.
Vi tilbyder en spændende og nyoprettet stilling med stort ansvar, tværgående projekter, analyser samt koordinerings- og udviklingsopgaver. Vi leder derfor efter en person med stærke analytiske og strategiske kompetencer og interesse inden for det sociale område.

Opgaverne


Vores opgaver er mangeartede, og samarbejdsfladerne er vidtrækkende. Som specialkonsulent i Handicap og Psykiatri vil du arbejde tæt sammen med handicap- og psykiatrichefen, og du vil blandt andet komme til at arbejde med følgende
  • udviklingsprojekter, hvor du vil få en central rolle på grund af dine analytiske, processuelle, strategiske og faglige kompetencer
  • projektledelse og tovholderfunktion på tværgående opgaver – selvstændigt og/eller i samarbejde med ledere, borgere, eksterne samarbejdspartnere og kommunens øvrige stabe
  • udarbejdelse af analyser, notater og dagsordner til ledergruppen og det politiske udvalg
  • koordinering af og medvirken til at sikre politikerbetjening på højt niveau
  • diverse ad-hoc-opgaver.

Din faglige og personlige profil


Vi forestiller os, at du har en uddannelse som cand.scient.pol. eller anden relevant samfundsfaglig kandidatuddannelse, og du
  • har nogle års erfaring og et solidt kendskab til arbejdet i en politisk ledet organisation
  • har erfaring med udviklings- og analyseopgaver og dagsordensproduktion
  • har kompetencer til at sikre fremdrift i udviklingsprocesser og til at facilitere udviklingsprocesser
  • har faglig sikkerhed, det falder dig naturligt at tage ansvar, du har personlig gennemslagskraft og flair for at agere proaktivt
  • er analytisk stærk, er god til at strukturere og planlægge større processer, følger opgaver til dørs, dvs. du følger op, samarbejder, arbejder struktureret og overholder deadlines
  • har stærke mundtlige og skriftlige kommunikationsevner
  • har humor, empati og tør reflektere over egne arbejdsgange. Du har ro og overblik og trives i et miljø med mange forskelligartede opgaver og både korte og langsigtede deadlines
  • kan arbejde selvstændigt, og er samtidig rigtig god til at samarbejde med både kolleger, samarbejdspartnere og din ledelse.

Derfor skal du vælge os


Vi har et stærkt fokus på at sætte en udviklingsdagsorden, og alt hvad vi gør, skal gavne Herning Kommune og de borgere, vi er her for. Vi arbejder ud fra en balancemodel, som består af ”menneske, faglighed og økonomi”, og vi har både kompetencer, mod og følgeskab til at indfri de ambitioner, der er på vores område. Du vil komme til at sætte dit præg på et spændende og vigtigt område. Du kommer tæt på ledelsesopgaven, bidrager til at styrke tværfagligt arbejde i en politisk organisation og omsætter politiske beslutninger til konkrete indsatser på et område med store ambitioner og politisk interesse

Du bliver en del af et stærkt kollegaskab i Handicap og Psykiatri. Vi er ambitiøse, fleksible og alle hjælper hinanden, når der er brug for det. Vi har ofte travlt, det kan være svært at kende dagens program på forhånd, og det er en arbejdsform, vi trives i. Vi har et stærkt socialt sammenhold, der er kendetegnet ved en positiv grundindstilling og en uhøjtidelig og uformel omgangsform.

Yderligere information


Vil du vide mere om jobbet og vores ambitioner i Herning Kommunes Handicap og Psykiatri, så kontakt handicap- og psykiatrichef Kirsten Bundgaard på tlf. 22 80 38 24 eller [email protected]

Lønnen fastsættes i henhold til gældende overenskomst og forhandles med den forhandlingsberettigede organisation.

Arbejdsstedet er Herning Rådhus.

Ansøgningsfrist


22. november kl. 8.00.

Første runde samtaler forventes afholdt den 26. november, og 2. runde samtaler forventes afholdt den 28. november.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Konsulent", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Herning.

Jobbet er oprettet på vores service den 29.10.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Konsulent
  • Herning
  • Fredag den 22. november 2019

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som konsulenter i Herning

Herunder ser du udviklingen i udbudte konsulent i Herning over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal konsulenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte konsulenter i Herning over tid

Dato Alle jobs som konsulenter
28. december 2024 2
27. december 2024 2
26. december 2024 2
25. december 2024 2
24. december 2024 2
23. december 2024 2
22. december 2024 2
21. december 2024 2
20. december 2024 2
19. december 2024 2
18. december 2024 2
17. december 2024 2
16. december 2024 2
15. december 2024 2
14. december 2024 2
13. december 2024 2
12. december 2024 2
11. december 2024 2
10. december 2024 2
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1