Cphbusiness søger læringskonsulent til at understøtte og udvikle vores læringspraksis og digitale didaktik – midlerti...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Freelance - København K

På erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy (Cphbusiness) uddanner vi fremtidens medarbejdere og iværksættere, der skal bidrage til at løse de udfordringer, vores foranderlige samfund kalder på. Vi har et stærkt fokus på at udvikle vores læringspraksis og anvendelse af digitale muligheder, så morgendagens dimittender står endnu stærkere på arbejdsmarkedet.

Vi søger derfor en læringskonsulent, som brænder for at udvikle læring og uddannelse, og som har erfaring med og ser potentialet i IT og digitalisering ind i læringsrummet. En læringskonsulent, som kan bidrage til at drive udviklingen af vores uddannelsers pædagogiske og didaktiske praksis i samspil med vores undervisere.

Om afdelingen

Som læringskonsulent bliver du en del af afdelingen ’Studieliv og Læring’, der bidrager til at skabe gode rammer for vores studerendes læring, studieliv og trivsel.

Vi arbejder bl.a. med at understøtte og udvikle vores programområders pædagogiske og didaktiske praksis gennem kompetenceudviklingsaktiviteter og tværgående udviklingsprojekter. Vi koordinerer erfarings- og videndeling på tværs af organisationen bl.a. i samarbejde med uddannelsesområdernes læringskoordinatorer. Du bliver en del af et team, som består af dygtige kollegaer med forskellige fagligheder. Vi arbejder sammen i mindre faglige grupper samtidig med, at vi hjælper hinanden på tværs.

Om jobbet

På Cphbusiness er læring kendetegnet ved at være studentercentreret og fokuseret på de studerendes faglige, sociale og personlige udvikling. Vi har et fokus på både at udvikle vores studerendes faglige kompetencer og menneskelige færdigheder i løbet af deres studietid. I læringsrummet spiller handling, erfaring og praksis en afgørende rolle. Det samme gør udviklingen af vores studerendes personlige lederskab.

Som læringskonsulent får du ansvar for at understøtte vores studerendes læring. Du skal bidrage til at udvikle pædagogiske og didaktiske værktøjer samt læringselementer. Du bliver en krumtap i at udvikle, drive og koordinere Cphbusiness institutionelle såvel som uddannelsesspecifikke projekter og indsatser, der har til formål at styrke vores pædagogiske og didaktiske praksis. Det sker i samarbejde med vores uddannelsesområder og undervisere. I jobbet skal du bidrage til at udvikle den didaktiske anvendelse vores LMS-system i tæt samarbejde med vores IT-afdeling.

Du får en vigtig rolle ift. kompetenceudvikling af Cphbusiness’ undervisere idet du skal udvikle og facilitere workshops samt interne kompetenceudviklingskurser inden for læring bredt. Derudover skal du yde support til og sparre med de lokale uddannelsesledelser og læringskoordinatorer i udviklingen af uddannelserne og deres anvendelse af digitale læringsteknologier.

Som læringskonsulent får du endvidere et stort handlerum med ansvar for indsatser og opgaver, der spænder fra idé og design til implementering og evaluering. Så det er vigtigt, at du trives i en konsulentrolle, hvor du både arbejder selvstændigt og samarbejder på tværs af organisationen.

Om dig

Vi søger en engageret læringskonsulent, som har et solidt teoretisk såvel som praktisk fundament inden for læring og didaktik såvel teoretisk som praktisk. Vi ser gerne, at du selv har erfaring med at undervise og har eksperimenteret med både underviserens og de studerendes roller i læringsrummet. Det er vigtigt, at du trives i at samarbejde med flere interessenter, der ikke altid har samme perspektiv eller behov.

Som læringskonsulent er du med til at udvikle organisationen. Så det er en fordel, hvis du har en god organisatorisk forståelse og har erfaring med at facilitere forandring og organisationsudvikling.

Desuden ser vi gerne, at du:

  • Er uddannet inden for læring, pædagogisk eller organisatorisk udvikling eller lignende på master- eller kandidatniveau
  • Har erfaring inden for et bredt felt af læringsteknologier
  • Trives i og har erfaring med rollen som intern konsulent
  • Har projektledelseserfaring og erfaring med at designe og facilitere workshops
  • Kan arbejde selvstændigt og struktureret samt agere proaktivt og ansvarsfuldt
  • Har viden om uddannelse og uddannelsessektoren
  • Kan kommunikere professionelt på både dansk og engelsk
  • Trives i en hverdag, hvor to dage sjældent er ens

Løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat og aflønnet efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation. Stillingen er på 37 timer om ugen.

Cphbusiness er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder til at søge stillingen.

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Anja Valentin på telefon: 51 85 05 71 eller e-mail: [email protected].

Sådan søger du

Søg jobbet via nedenstående link. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Ansøgningsfristen er den 12. august 2024 kl. 12.00, og vi holder ansættelsessamtaler løbende.

Tiltrædelse den 1. oktober 2024 og løber frem til 30. juni 2025.

Cphbusiness er landets største erhvervsakademi med afdelinger i København, Lyngby og Hillerød og aktiviteter i Rønne. Vi tilbyder en bred vifte af videregående uddannelser op til professionsbachelor- og diplomniveau, der er stærkt forankret i erhvervslivets praksis. Som offentligt ejet uddannelses- og forskningsvirksomhed er det vores ambition at gøre viden til værdi gennem det personlige lederskab, og det vil vi gøre for stadig flere, stadig bedre og stadig mere effektivt. Vi har årligt omkring 12.000 studerende og tæller godt 450 medarbejdere i arbejdsfællesskabet Cphbusiness. Et arbejdsfællesskab, hvor alle er forpligtet på ambitionen under mottoet we dare, we share, we care.

Copenhagen Business Academy, Nansensgade 19, 1366 København K. Telefon: 36 15 45 00.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Konsulent", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 10.7.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Konsulent
  • København K
  • Mandag den 12. august 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som konsulenter i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte konsulent i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal konsulenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte konsulenter i København K over tid

Dato Alle jobs som konsulenter
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0