Konsulent til [xxxxx]’ nationale beredskab med fokus på foreningsarbejde og kommunikation

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Freelance - København Ø

Brænder du for at arbejde med beredskab og frivillige, og kan du se dig selv gøre det i en af Danmarks største frivillige beredskabsorganisationer? Så er du måske Røde Kors’ nye beredskabskonsulent.

I Røde Kors er det vores ambition at videreudvikle vores nationale beredskab, så vi i endnu højere grad kan bistå myndigheder i kriser og katastrofer. Det kræver opbygning af kompetencer og styrket organisering af Røde Kors’ kapacitet hos frivillige og i vores lokale Røde Kors afdelinger og -beredskabskredse. Arbejdet med udvikling af beredskabet sker i Røde Kors’ nationale afdeling, som understøtter mere end 200 lokale afdelinger organiseret i 10 beredskabskredse.

Dine arbejdsopgaver

  • Understøtte opbygning og udvikling af Røde Kors’ lokale beredskabsstruktur i tæt samarbejde med frivillige i udvalgte lokale Røde Kors’ afdelinger og beredskabskredse herunder bidrage til afklaring af roller, opbygning af kompetencer, og udvikling af aktiviteter
  • Understøtte og facilitere samarbejde på tværs af afdelinger og beredskabskredse
  • Inspirere til lokal beredskabsidentitet og mindset.
  • Udarbejde informationsmateriale til rekruttering af flere frivillige til beredskabet
  • Strategisk udvikling af beredskabet via samarbejde med fagkonsulenter og regionale konsulenter i Røde Kors.

Yderligere indeholder stillingen opgaver hvor du tager del i den daglige drift af Røde Kors’ nationale beredskab; herunder:

  • Projektledelse, administration og økonomi på delprojekter.
  • Ledelsesstøtte i form af analysearbejde og rapportering.
  • Deltagelse i eksterne samarbejder, herunder forskningssamarbejde og fondsansøgninger.

Røde Kors’ nationale beredskab træder til efter behov og deltager i mange typer af operationer; senest med psykosocial støtte under Coronakrisen, organisering omkring modtagelse af afghanske og ukrainske flygtninge, støtte under stormfloder mv. Kort sagt: Røde Kors handler, hvor der er behov.

Din profil

Du har ideelt set erfaring med foreningsarbejde og frivillige og har gerne indsigt i beredskabsverdenen. Du er en igangsætter, arbejder selvstændigt og er god til at tage initiativ. Samtidig er du en udpræget holdspiller, der er god til at samarbejde og danne og vedligeholde relationer. Du er ansvarsbevidst og samarbejdsorienteret og har en god portion humoristisk sans.

Du skal være struktureret og samtidig pragmatisk og omstillingsparat med fokus på bolden. Du får fulgt op på aftaler og opgaver, selv om du altid har mange bolde i luften. Du trives med en flad ledelsesstruktur, som giver dig en bred berøring i organisationen. Du har mod på selv at igangsætte nye initiativer, banke på døre og er inddragende og dialogskabende i dialogen med kollegaer og frivillige. Du skal i kontakt med mange forskellige mennesker på forskellige måder, så du er god til at kommunikere både mundtligt og på skrift – og trives med at have en faciliterende og fremtrædende rolle ved tværfaglige møder og processer.

Din kommende arbejdsplads

Røde Kors er altid til stede. Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. I Danmark skaber vi fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden.

Som beredskabskonsulent med fokus på foreningen bliver du en del af national afdelings beredskabssektion, som arbejder med at udvikle og understøtte de to kerneaktiviteter førstehjælp og samaritter og med at opbygge Røde Kors som beredskabsorganisation. Det betyder, at de fleste af dine opgaver og indsatser sker i tæt samspil med fagligt relevante kollegaer i afdelingen og i huset. Du vil desuden arbejde ud af huset og være et vigtigt bindeled til foreningen og de mange frivillige.

Dine ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer om ugen, og du skal i en frivillig organisation som Røde Kors regne med nogen aktivitet både aften og weekender.

Løn- og ansættelsesvilkår følger Røde Kors’ fællesoverenskomst med AC og HK, afhængigt af erfaring og uddannelsesniveau. Vi kan ikke matche lønnen i den private sektor, men vi kan tilbyde et udviklende, udfordrende og meningsfuldt job.

Ansøgning og yderligere oplysninger

Der er deadline på ansøgningen d. 29. maj 2022. Stillingen forventes besat den 1. august, og vi forventer at gennemføre interviews i uge 23.

Ønsker du yderligere informationer, er du velkommen til at kontakte beredskabsrådgiver Mette Møller Pedersen på tlf. 40 13 77 45, udviklingskonsulent Mikkel Wendelboe Toft på tlf. 21 45 60 36

eller National chef Marie-Louise Gotholdt via mail: [email protected].



Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Konsulent", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 9.5.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Konsulent
  • København Ø
  • Søndag den 29. maj 2022

Lignende jobs

  • Konsulent i København

    [xxxxx]s track-record over vundne kontrakter i offentlige udbud og private konkurrenceudsættelser er uden sammenligning, og vi søger lige nu en kollega, der med sine stærke kommercielle og jur..
    • Konsulent
    • København
    Få mere info
  • Konsulent (studiejob) i København

    Hvem er [xxxxx]?[xxxxx] skaber udviklingsmuligheder i samspillet mellem studerende og virksomheder. Vi gør det let for erhvervslivet at opnå resultater med ansættelser af studerende - og det er her, .
    • Konsulent
    • København
    Få mere info
  • Konsulent i København S

    <p>Are you passionate about leveraging data to drive People and Total Rewards excellence and excited by turning data into actionable insights that shape strategic decisions? Are you eager to .
    • Konsulent
    • København S
    Få mere info
  • Konsulent i København Ø

    Kommer du fra en lignende rolle med indgående kendskab til SharePoint? Og ønsker du at stå i spidsen for Microsoft 365-projekter lige fra deltagelse i salg til gennemførelse af løsningerne hos kund..
    • Konsulent
    • København Ø
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som konsulenter i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte konsulent i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal konsulenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte konsulenter i København Ø over tid

Dato Alle jobs som konsulenter
5. juli 2024 7
4. juli 2024 7
3. juli 2024 7
2. juli 2024 7
1. juli 2024 7
30. juni 2024 5
29. juni 2024 5
28. juni 2024 5
27. juni 2024 5
26. juni 2024 5
25. juni 2024 5
24. juni 2024 5
23. juni 2024 5
22. juni 2024 5
21. juni 2024 5
20. juni 2024 4
19. juni 2024 4
18. juni 2024 2
17. juni 2024 2
16. juni 2024 3
15. juni 2024 3
14. juni 2024 3
13. juni 2024 3
12. juni 2024 3
11. juni 2024 4
10. juni 2024 4
9. juni 2024 4
8. juni 2024 4
7. juni 2024 4
6. juni 2024 4
5. juni 2024 4