Udviklingskonsulent til Copenhagen Floorball Club

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Freelance - København SV

Udviklingskonsulent til Copenhagen Floorball Club

Copenhagen Floorball Club er en del af de Sociale partnerskaber i Københavns Kommune. Vi er en klub med stort fokus på mangfoldighed og fællesskab. Vi ønsker at blive endnu bedre med DIN hjælp, så har du lyst til at motivere udsatte børn, unge og ældre til at få mere motion og indgå i fællesskaber? Så læs endelig videre.

Den vi søger

  • behøver ikke at være verdensmester i alt. Copenhagen Floorball Club har brug for en person, der har lyst og kompetencer til at varetage et varieret udbud af opgaver, har lyst til at være opsøgende, trives med en til tider uforudsigelig arbejdsuge og trives med at arbejde selvstændigt med opgaverne.

Vi har brug for, at du trives med:

  • God mundtlig og skriftlig kommunikation, herunder kan navigere på de sociale medier.
  • At skabe relationer til forskellige samarbejdspartnere – f.eks. Københavns Kommune, skoler, andre idrætsforeninger – og meget gerne samarbejdspartnere i lokalmiljøet.
  • At følge projekter fra start til slut.
  • Økonomistyring.
  • Holde øje med muligheder for at søge fondsmidler til aktiviteter/projektforløb.
  • At du selv hopper i træningstøjet, hvis det bliver nødvendigt. Du behøver ikke at have kendskab til floorball, men skal have lyst til at stå foran en gruppe af unge og sætte dem i gang.

Du kommer til at samarbejde med klubbens bestyrelse og vores forskellige udvalg. Vores stil er uformel, og i fællesskab finder vi ud af, hvor dine og vores forventninger til jobbet kan mødes.

Opgavetyper

Foreningsliv og frivillighed et nøgleord for arbejdet i Copenhagen Floorball Club. Det sker gennem rekruttering og fastholdelse.

Som klubbens udviklingskonsulent har du ansvaret for at videreføre de projekter på børne-/ungeområdet, der allerede er i gang samt iværksætte nye initiativer, som kan fremme rekruttering og fastholdelse. Ud over at udvikle nye projekter deltager Klubben i allerede etablerede forløb blandt andet skoleforløb i samarbejde med lokale skoler, Skolernes Floorball Dag og BydelsBattle. Her er det din opgave at koordinere projekterne både i forhold til formidling til brugerne samt den praktiske udførelse, f.eks. rekruttere instruktører til de forskellige hold og indimellem selv afvikle træning lokalt på skolerne.

Bevæg dig for Livet – Klub 60+ (Flere seniorer i foreningslivet) og Ledige voksne. En aktivitet, som er i gang, men som vi meget gerne vil udvikle yderligere, også gennem fundraising til nye aktiviteter. Et andet større projekt som venter på at kunne starte p.g.a corona er et samarbejde for elever på et STU – Særlig tilrettelagt uddannelsesforløb, som har som mål at få elever til at bevæge sig og blive en del af foreningen.

Hvis du kan se dig selv i den profil, vi søger, er der næsten ingen grænser for, hvilke opgaver du kan blive inddraget i: Talentudviklingsprogram, træning af vores Team Danmarks elever mv.

Vi tilbyder

En alsidig projektstilling på 25 timer om ugen med foreløbigt udløb pr. 31. december 2021. Vi er meget positive i forhold til, at vi med nye midler kan forlænge ansættelsesperioden. Der er foreløbigt kommunal budgetforhandling i september måned 2021. Herefter ved vi, om ansættelsen kan forlænges med yderligere 2 år. Gennem diverse projektansøgninger vil der ligeledes være mulighed for at udvide timeantallet. Vi kan ikke love det, men arbejder aktivt på det sammen med dig.

Andre fordele:

  • Du får kontor i Stavsportens Hus i Valby Idrætspark, hvor de forskellige hold i Copenhagen Floorball Club også træner.
  • Du indgår i netværk med andre ressourcepersoner i DGI- og kommunalt regi.
  • Du bliver tilbudt, en foreningslederuddannelse, som er en del af det sociale partnerskab med Københavns Kommune og rig mulighed for at supplere med kurser fra DGI og DIF, f.eks. floorball trænerkursus.
  • Medindflydelse på arbejdsopgaver og indsatsområder i tæt dialog med bestyrelsen.

Kort om Copenhagen Floorball Club – hvem er vi?

Klubben blev stiftet i 2006 og har et stort ønske om at være en klub både for motionister og for elitespillere. Vi har hold for børn og unge fra 6-årsalderen, for herre og damemotionister, for 60+-spillere – og elitehold for både herrer og dameliga, hvor spillerne klarer sig rigtig godt, støttet af Team Copenhagen.

Siden 2018 har vi indgået i de Socialepartnerskaber med Københavns Kommune omkring en indsats om at få flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet. Dette partnerskab er grundlaget for at ansætte ressourcepersonen og en opgave vi vægter meget højt og gerne vil sætte yderligere fokus på.

Klubben er Danmarks største floorball club. Vi vil gerne have flere og vil gerne øge kommunikationsindsatsen både på sociale medier og gennem markedsføring i relevante sammenhænge. Vi har brug for dine ideer – og din energi til at holde tråd i dem – og få ført dem ud i livet.

Læs mere på Facebook Copenhagen Floorball Club og på www.copenhagenfc.dk

Praktisk

Vi ønsker at besætte stillingen pr. 2. august 2021.
Vi indkalder udvalgte ansøgere til samtaler i ugen 21.-25.juni og vil primært holde samtalerne sen eftermiddag/tidlig aften.

Vil du gerne høre mere om jobbet, så kontakt endelig vores formand
Carsten Eis, mobil 40 68 63 41

Ansøgning og CV mærket ’Ansøgning Udviklingskonsulent ’ sendes til:

[email protected]

Ansøgningsfristen for jobbet er mandag d. 14.06 kl. 12.00.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Konsulent", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i København SV.

Jobbet er oprettet på vores service den 19.5.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Konsulent
  • København SV
  • Mandag den 14. juni 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som konsulenter i København SV

Herunder ser du udviklingen i udbudte konsulent i København SV over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal konsulenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte konsulenter i København SV over tid

Dato Alle jobs som konsulenter
27. december 2024 1
26. december 2024 1
25. december 2024 1
24. december 2024 1
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1