Konsulent, Programmet for Fremtidens SUH, Sjællands Universitetshospital

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Køge

Generalist med tæft for organisationsudvikling og forandringsledelse til Programmet for Fremtidens SUH, Sjællands Universitetshospital

Vil du være med til at udvikle Danmarks nye universitetshospital?

Vi søger en medarbejder med personligt drive og erfaring med at facilitere udviklingsprocesser til at indgå i planlægningen af det nye universitetshospital i Køge, der bygges færdig frem mod 2024. Stillingen er en del af den oprustning, vi i øjeblikket laver for at sikre en god og sikker indflytning i det nye byggeri.

Baggrund

Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan.

Hospitalet har siden 2016 været en organisatorisk enhed med matriklerne Roskilde og Køge. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

I en tid med høje og berettigede forventninger til sundhedsvæsenet, men også nye teknologiske muligheder, ønsker Sjællands Universitetshospital at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sygehusvæsenet på. Det nye hospital skal drives efter en række principper, der med patienten i centrum ændrer markant på den måde hospitalerne fungerer på i dag. Fremtidens SUH bringer nye teknologiske, bygningsmæssige og logistiske rammer med sig, der kan skabe de rette betingelser for mere sammenhængende og effektive forløb for patienten. Der bliver indflytningen i det nye hospital en anledning til at nytænke patientforløb og fremtidens arbejdsgange med patienten i centrum.

Jobbet

Opgaverne med at drive nødvendige organisatoriske forandringer, samt planlægge og koordinere den praktiske indflytning frem mod 2024 er forankret i Programmet for Fremtidens SUH. Du bliver en del af programsekretariatet.

Programsekretariatet har til opgave at drive de aktiviteter, der skal sikre, at de nye systemer og arbejdsgange implementeres med inddragelse af medarbejderne, og at indflytningen sker så gnidningsløst som muligt – både for patient og medarbejder.

Det indebærer bl.a., at der igangsættes parathedsgrupper for de forskellige overordnede funktioner på hospitalet, fx sengestueområder, ambulatorieområder og hospitalets logistik.

Her skal den konkrete organisationsudvikling finde sted, hvor udvikling og beskrivelse af nye arbejdsgange og patientforløb bliver nøgleord. Efterfølgende skal de nye måder at arbejde på implementeres hos medarbejderne i hospitalets afdelinger, samtidigt med at medarbejderne forbereder den praktiske flytning. Den første indflytning forventes at ske i efteråret 2021, så de næste år bliver travle.

Arbejdsopgaver

Du skal blandt andet være med til at understøtte arbejdet i parathedsgrupperne, hvor du vil blive central for at sikre metodik, inddragelse og fremdrift. Du vil blandt andet få følgende opgaver:

  • Planlægge og facilitere gruppernes møder

  • Udarbejde beslutningsgrundlag på baggrund af møderne til sygehusledelsen, styregruppen mv.

  • Udarbejde redskaber til forandringsarbejdet – fx til arbejdet på afdelings- og afsnitsniveau

  • Understøtte implementeringsindsatser og sikre fremdrift


Endelig vil du som en del af programsekretariatet bidrage til den samlede styring af programmet, ligesom du vil bidrage til at løfte opgaver i programmets andre spor ved behov.

Dine kvalifikationer

Du har en lang videregående uddannelse, fx samfundsvidenskabelig eller folkesundhedsvidenskab. Alternativt har du en sundhedsfaglig uddannelse og en relevant videreuddannelse inden for administration eller projektledelse.

Du vil du indgå i et tæt samarbejde med afdelingsledelser, øvrige medarbejdere, sygehusledelsen og stabens enheder og skal derfor trives i et miljø, hvor samarbejde og dialog på tværs af faggrænser og med andre faggrupper er en naturlig del af arbejdet, og hvor der er mange bolde i luften.

Vi forventer derfor, at du har et højt fagligt niveau og skarpe analytiske evner, der skal kunne håndtere høj kompleksitet. Vi ser gerne, at du kender sundhedsvæsnet gennem fx arbejde i hospital, region, kommune, styrelse eller departement.

En del af opgaverne vil være centreret om at drive og implementere nye arbejdsgange og ændringer i den måde det fremtidige hospital skal drives på. Du skal derfor være i stand til at drive sideløbende processer med skarpe tidsfrister, og samtidigt komme i mål med konkrete resultater, der kan bruges af medarbejderne efter indflytningen.

Det vil derfor være en fordel hvis du kan mønstre én eller flere af nedenstående projektmæssige kompetencer:

  • Projekterfaring - gerne indenfor sundhedsvæsenet eller andre komplekse organisationer, hvor der skal arbejdes tæt sammen med forskellige faggrupper
  • Erfaring med at drive forandringsprocesser, hvor udvikling og implementering af nye arbejdsgange har været i fokus

Endelig vil det være en fordel, hvis du har erfaring med kommunikation og evt. hjemmesider.

Hvad tilbyder vi

Du vil indgå i programsekretariatet, som er den lille kerne af dygtige medarbejdere, der vil styre programmet for Fremtidens SUH i hus. Sekretariatet er stadig i sin opstart, så du vil få mulighed for at præge både programmet, styringen og dine egne opgaver. Vi lægger stor vægt på en uformel og humoristisk atmosfære – samtidigt med at vi kommer effektivt ud over stepperne.

Du vil få mulighed for at arbejde selvstændigt med store opgaver, men samtidigt være i løbende dialog med både dine kolleger og med personale fra hospitalets afdelinger. Der er således rig mulighed for at udvikle sig indenfor både programstyring, forandringsledelse, organisationsudvikling og meget mere.

Løn- og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst, med mulighed for tillæg i forhold til kvalifikationer og erfaring. Vi har flexordning.

Dit daglige arbejdssted er Sjællands Universitetshospital, Køge. Der vil derudover være mødeaktivitet i Roskilde.

Ansøgningsfrist er den 24. november 2019. Samtalerne forventes at finde sted i uge 48 og 49.

Stillingen ønskes besat pr. 1. februar 2020 og er tidsbegrænset med ophør december 2025.

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte chefkonsulent Maja Nyby Andersen på 93 57 75 97


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Konsulent", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Køge.

Jobbet er oprettet på vores service den 6.11.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Konsulent
  • Køge
  • Søndag den 24. november 2019

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som konsulenter i Køge

Herunder ser du udviklingen i udbudte konsulent i Køge over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal konsulenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte konsulenter i Køge over tid

Dato Alle jobs som konsulenter
20. september 2024 0
19. september 2024 0
18. september 2024 0
17. september 2024 0
16. september 2024 0
15. september 2024 0
14. september 2024 0
13. september 2024 0
12. september 2024 0
11. september 2024 0
10. september 2024 0
9. september 2024 0
8. september 2024 0
7. september 2024 0
6. september 2024 0
5. september 2024 0
4. september 2024 0
3. september 2024 0
2. september 2024 0
1. september 2024 0
31. august 2024 0
30. august 2024 0
29. august 2024 0
28. august 2024 0
27. august 2024 0
26. august 2024 0
25. august 2024 0
24. august 2024 0
23. august 2024 0
22. august 2024 0
21. august 2024 0