Er du til nørderi og masser af blod? Så søger vi en sygeplejerske til Hæmatologisk afde...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Roskilde

Kære sygeplejerske, kommende kollega

Vi er så heldige, at have fået mulighed for at kunne ansætte en sygeplejerske pr. den 1. januar 2020, eller efter aftale. Det er til en fast stilling på 32 – 37 timer pr. uge, i skiftende vagter - med mulighed for to-holdsskift - og med weekendvagt hver 3. weekend.

Vi ønsker os en kollega, som gerne vil være en holdspiller, og som synes, at det er fedt at være sygeplejerske, og kunne gøre en forskel for patienterne og de pårørende. Har du hæmatologisk erfaring er det godt, men det er ikke en forudsætning. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære specialet, så skal vi sammen nok finde ud af resten.

Vi håber, at høre fra dig.

Mange hæmatologiske hilsener

Sygeplejegruppen på afsnit M, Hæmatologisk afdeling, Sjællands Universitetshospital

PS:

Hvem er vi og hvad kan vi tilbyde?:

I afsnit M varetager vi pleje og behandling til patienter med myelomatose, akut leukæmi og benigne Hæmatologiske sygdomme. Vi prioriterer at patientforløb er individuelt og tværfagligt tilrettelagt, og sker i et tæt samarbejde med patient og pårørende. Den gode relation, kontinuitet og medinddragelse er essentielle begreber i vores sygepleje.

2018 fik Hæmatologisk afdeling tildelt "Patienternes pris" for vores måde altid at sætte patienterne i centrum. Beskrivelsen lød:

"....som patient ønsker vi en høj faglighed. Men fagligheden skal også pakkes ind i menneskelige egenskaber. Personalet skal lytte til, hvad vi siger, tage vores udsagn alvorligt og udvise nærvær og empati, så bliver forløbet bedre, og man føler sig tryg....".

Vi er en arbejdsplads, hvor personalet brænder for specialet, og hvor vi ønsker at udvikle, forandre og forbedre sygeplejen ud fra, hvad der er bedst for patienterne og de pårørende. Derfor er sygeplejeudvikling- og forskning er en stor del af vores hverdag. Vi arbejder i fællesskab, anerkendende og innovativt for at finde nye veje og muligheder, og gør det allerhelst sammen med patienterne og de pårørende, i stedet for kun at gøre det om patienterne. Læs mere her

Vi har særlig fokus på udvikling af muligheder for hjemmebehandling. Mange af patienterne modtager deres behandling via en pumpe, som de bærer i en bæltetaske de kan tage med hjem. De oplæres til selv at varetage pleje af deres centrale vene kateter, samt selv at trække blodprøver. Det giver patienterne medansvar og selvkontrol, hvilket har stor betydning. Flere patienter har givet udtryk for, at de oplever en større frihed og større livskvalitet, når de kan være hjemme i stedet for indlagt. Følg linket, og se en spændende verden

Afdelingen har sit eget værested for unge patienter i alderen 18-39 år med kræft. Der er ansat en ungekoordinator og tilknyttet flere sygeplejersker, som er uddannet ungeambassadør. Stedet er blevet døbt Mod!Kræft, og har stor succes. Se mere her. Du kan også læse mere på Instagram @mod.kraeft.

Sygeplejegruppen er bredt sammensat af novicer og eksperter, hvilket skaber en meget energisk, positiv og faglig dygtig personalegruppe. Vi er heldige at have et rigtig højt erfaringsniveau. Vi arbejder i makkerpar, som betyder, at man samarbejder og sparer i løbet af dagen. Se mere her.

Du vil som sygeplejerske hos os blive dygtig til at:

  • Træne og anvende dit kliniske blik, og derved kunne se årsagssammenhænge og få en større forståelse for den enkelte patients situation
  • Udføre akut sygepleje til patienter som kan være sepsistruede, i blødningsrisiko, smertepåvirket eller patienter som oplever respirations insufficiens
  • Administrere antibiotika, blodtransfusioner, kost- og væsketerapi, kemoterapi både pr os, som injektion og iv
  • Instrumentel sygepleje som f.eks. at rense, skylle og trække blodprøver på centralt vene kateter, anlæggelse af perifert vene kateter, KAD, sonde m.m
  • Varetage pleje og behandling til patienter som skal autolog stamcelletransplanteres
  • Oplære patienterne i selv at varetage pleje af deres centrale vene kateter og selv at trække blodprøver
  • Indgå i vigtig relationer med patienterne og de pårørende samt kolleger monfagligt som tværfagligt. Du vil lære at skulle kommunikere med alvorligt syge patienter og deres pårørende, tage den svære samtale, planlægge udskrivningssamtaler m.m

Herudover tilbyder vi

  • Et individuelt introduktionsprogram med mentorordning
  • Faglig og personlig udvikling gennem deltagelse i afdelingens udviklings- og forskningsprojekter, HÆM I, II og III kurser og erfaringsgrupper
  • Supervision ved afdelingens psykolog
  • 5 gyldne faglige minutter hver morgen, tværfaglige konference hver 2. uge, sygeplejefaglig ”13-møde” hver dag m.m
  • Et arbejds- og læringsmiljø, hvor der kan grines og jokes, og hvor samarbejde, indflydelse, respekt og social kapital prioriteres højt
  • Kolleger, både monofagligt og tværfagligt, som brænder for specialet, og efter at få lige netop dig som kollega
  • Ambitiøse, ansvarsbevidste og anerkendende ledere
  • Kursus i medicinsk kræftbehandling, der består af både en teoretisk og en praktisk del i forhold til administration af kemoterapi
  • Vi har tog og busdrift lige til døren og Holbæk motorvejen lige i baghaven

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller har lyst til at komme og se afdelingen. Du kan ringe til afdelingssygeplejerske Britta Louise Schack, 47 32 48 80 eller souschef Mia Skoropa, 47 32 48 81.

Praktiske informationer

Løn i henhold til overenskomst og principper for lokal løndannelse.

Ansøgningsfrist den 24. november 2019

Ansættelsessamtaler holdes løbende


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Roskilde.

Jobbet er oprettet på vores service den 7.11.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Roskilde
  • Søndag den 24. november 2019

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Roskilde

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Roskilde over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Roskilde over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
20. september 2024 14
19. september 2024 18
18. september 2024 18
17. september 2024 17
16. september 2024 20
15. september 2024 20
14. september 2024 20
13. september 2024 20
12. september 2024 20
11. september 2024 21
10. september 2024 20
9. september 2024 20
8. september 2024 21
7. september 2024 21
6. september 2024 20
5. september 2024 19
4. september 2024 17
3. september 2024 15
2. september 2024 14
1. september 2024 14
31. august 2024 14
30. august 2024 13
29. august 2024 11
28. august 2024 11
27. august 2024 11
26. august 2024 12
25. august 2024 13
24. august 2024 13
23. august 2024 14
22. august 2024 15
21. august 2024 15