Ungetilsynsførende til Unge[xxxxx] Næstved

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Næstved

Vil du være med til at skabe udvikling for målgruppen børn og unge i kriminalforsorgen? Har du lyst til at føre tilsyn og kontrol med, at barnet/den unge følger den afgørelse som Ungdomskriminalitetsnævnet har truffet? – så skal du gribe chancen og blive en del af vores team, når vi søger en barselsvikar til Ungekriminalforsorgen i Næstved

Gør en reel forskel

Ungdomskriminalitetsnævnet træffer afgørelser om forbedringsforløb og straksreaktioner for børn og unge mellem 10 – 17 år, som har begået personfarlig kriminalitet eller andre alvorlige kriminelle handlinger.

Aktiviteter i forbedringsforløbet eller straksreaktionen, som nævnet har truffet afgørelse om, skal i praksis tilvejebringes og understøttes af barnets/den unges kommune, men for at sikre, at nævnets afgørelser bliver efterkommet af alle parter, har man oprettet Ungekriminalforsorgen.

I praksis betyder det, at når Ungdomskriminalitetsnævnet træffer afgørelse udpeges der en ungetilsynsførende fra Ungekriminalforsorgen, som fører tilsyn med efterlevelsen af afgørelsen i 2 spor:

  • Et personfokuseret tilsyn, hvor der føres tilsyn med, at barnet/den unge følger og gennemfører sit forbedringsforløb og en eventuel straksreaktion
  • Et organisatorisk tilsyn, hvor der føres tilsyn med at kommunen iværksætter de foranstaltninger, der er truffet afgørelse om skal være indeholdt i forbedringsforløbet.

Dine opgaver:

  • Føre kontrol med at barnet/den unge overholder straksreaktionen og forbedringsforløbet, og at kommunen iværksætter de besluttede foranstaltninger
  • Have løbende kontakt med barnet/den unge og forældremyndighedsindehaverne, herunder gennemføre et tilsynssamtaleforløb, hvori det bl.a. vurderes, om forbedringsforløbet virker efter hensigten
  • Have et tæt myndighedssamarbejde med Ungdomskriminalitetsnævnet, kommune, politi samt med frivillige aktører
  • Bidrage til at Ungekriminalforsorgen har en effektiv og ensartet opfølgning på Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelsers, herunder foretage indskærpelser og indberetninger af barnet/den unge, hvis afgørelsen ikke bliver efterlevet
  • Samarbejde omkring sagerne med de andre ungetilsynsførende i enheden
  • Efterleve fælles krav for vejledning, opfølgning og dokumentation, som gælder på området

Vi forventer drive og ambition

  • Du har en interesse inden for området og du har lyst til og mod på at føre tilsynssamtaler med børn og unge i et struktureret forløb, samt kontrollere at børnene/de unge efterlever de foranstaltninger, der er fastsat af Ungdomskriminalitetsnævnet
  • Du har en faglig baggrund som socialrådgiver, pædagog eller lignede, som gør at du hurtigt kan sætte dig ind i reglerne på området, så du kan sørge for, at Ungekriminalforsorgen navigerer rettidigt og sikkert i dem
  • Du har lyst til at engagere dig i et team, hvor vi arbejder tæt sammen og hvor tempoet kan blive højt
  • Du er initiativrig, arbejder struktureret og har en høj grad af selvstændighed
  • Du er klar på at samarbejde med, samt rammesætte din opgave over for barnet/den unge, forældremyndighedsindehaverne og kommunerne
  • Du har gode skriftlige kompetencer og trives med en høj grad af dokumentation med fokus på overholdelse af tidsfrister og måltal
  • Du har blik for at samarbejde med kollegaer, de andre lokale Ungekriminalforsorgsenheder, Områdekontoret og de relevante myndigheder uden for kriminalforsorgen

Det er nødvendigt, at du har kørekort, da du må forvente en del transport i forbindelse med dine opgaver. kriminalforsorgen har et antal fælles tjenestebiler, der kan bruges til formålet.

Løn- og ansættelsesforhold:

Stillingen er med tiltrædelse den 1. september 2022 eller snarest muligt derefter. Stillingen er et vikariat af 7 måneders varighed med mulighed for forlængelse. Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer.

Arbejdstiden vil foregå i dagtimerne, men det må forventes, at der kan forekomme aften- og weekendarbejde i mindre omfang ved aftenkontroller, som foretages telefonisk.

Du ansættes i henhold til gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og den relevante forhandlingsberettigede organisation.

Arbejdsområdet er kriminalforsorgen

Arbejdsstedet er Ungekriminalforsorgen, Møllegade 5a, Næstved

Hos Ungekriminalforsorgen Næstved er hverdagene aldrig ens, tempoet er højt og opgaverne spændende og komplekse. Vi arbejder professionelt, men passer på hinanden og har højt til loftet. Vi prioriterer faglig sparring og udvikling, og står sammen om opgaverne som et team. Vi prioriterer ligeledes glæde ved jobbet, samt gode grin i hverdagen.

Der er ansat 8 tilsynsførende i Ungekriminalforsorgen Næstved. Enheden dækker geografisk kommunerne i Region Sjælland med de 2 politikredse i Roskilde og Næstved.

Du kan læse mere om reformen af indsatsen mod ungdomskriminalitet på www.jm.dk og Ungekriminalforsorgen her

Ungekriminalforsorgen er en del af Institution Midt- og Sydsjælland, der foruden Ungekriminalforsorgen består af flere arresthuse og 2 KiF afdelinger. Institution Midt- og Sydsjælland er en del af kriminalforsorgen Sjælland, der omfatter 4 institutioner bestående af 2 lukkede fængsler, et kvindefængsel, samt 9 arresthuse, 2 KiF afdelinger, Ungekriminalforsorgen, Intensiv Overvågning (fodlænke), 1 udslusningsfængsel, samt Områdekontoret i Ringsted.

kriminalforsorgen Sjælland har ca. 765 ansatte fordelt på fængselsbetjente, værkmestre, socialrådgivere, lærere, sundhedsfagligt personale, socialpædagoger, akademikere og administrative medarbejdere. For yderligere information om kriminalforsorgen henvises til www.kriminalforsorgen.dk

Ansøgningsfristen er den 8. juni 2022 kl. 12.00.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 24.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med en eventuel samtale giver dit samtykke til, at kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger fra dig fra Det Centrale Kriminalregister, herunder også indhentning af børneattest.

kriminalforsorgen opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte enhedschef Maiken Veber Kanstrup, tlf. 7255 5306.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte HR-teamkoordinator Anna Berg Møller, tlf. 7255 5596.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Konsulent", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Næstved.

Jobbet er oprettet på vores service den 25.5.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Konsulent
  • Næstved
  • Onsdag den 08. juni 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som konsulenter i Næstved

Herunder ser du udviklingen i udbudte konsulent i Næstved over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal konsulenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte konsulenter i Næstved over tid

Dato Alle jobs som konsulenter
24. november 2024 1