To arbejdsmarkedskonsulenter til Jobcenter Lolland - 4900

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Freelance - Nakskov

Team Aktivering og Beskæftigelse søger to nye kollegaer til aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år - er det noget for dig?

Vi er et velfungerende og spændende team der består af 12 arbejdsmarkedskonsulenter og
7 jobformidlere. Vores to nye kollegaer kommer til at udføre jobafklaringsforløb under det lovgivningsmæssige område "Ny beskæftigelsesindsatslovgivning 2020". Som arbejdsmarkedskonsulent aflkarer I borgernes arbejdsevner, og i fællesskab med jobformidleren, finder I arbejdsområder hvor arbejdsevnen kan udvikles, vedligeholdes og bringes i spil til hel eller delvis selvforsørgelse.

Vi har fået bevilget midler fra AP Møller Fonden til projekt "Rekruttering fra Kanten" og fra STAR til projekt "Flere skal med 2", hvilket giver os mulighed for at øge de virksomhedsrettede aktiviteter for borgerne. I begge projekter arbejder vi ud fra tesen "Man bliver klar til arbejdsmarkedet på arbejdsmarkedet". Det betyder at borgerens jobmål samt udvikling af arbejdsevne bedst nås og sker, når borgeren løser relevante arbejdsopgaver på en ordinær arbejdsplads som en del af et kollegialt fællesskab.

I teamet er det nødvendigt, at vi arbejder med udvikling og tilpasning alle steder i dagligdagen. Borgeren skal kunne se sin fremtid på arbejdsmarkedet og skal derfor introduceres til at være medspiller i egen sag. Her skal du som arbejdsmarkedskonsulent kunne skabe rammerne og motivationen i forhold til at støtte op omkring "hjælp til selvhjælp". Sammen med dine andre kollegaer og samarbejdspartnere varetager du derfor en meget aktiv rolle i Jobcenter Lollands beskæftigelsesstrategi. Vi tror på den enkelte borgers arbejdsmarkedsperspektiv, med det udgangspunkt at der er brug for og plads til alle og har fokus på at borgerne opnår løntimer.

Vi søger dig, der har:
  • Bred viden og erfaring inden for arbejdsmarkedslovgivningen samt evt. tilstødende lovgivning.
  • En uddannelse som socialrådgiver/socialformidler – eller anden relevant erfaring inden for området, der har givet erfaring i at arbejde med relationer til andre mennesker.
  • Gode skriftlige og mundtlige kommunikationskompetencer, og som ubesværet kan anvende digitale redskaber. Vi bruger bl.a. talegenkendelse som skriveredskab og vores primære digitale platform er Fasit.
  • Veludviklede samarbejdsevner, målrettethed og robusthed.
  • En struktureret arbejdsform hvor du kan prioritere og overholde deadlines.
  • En åben, nysgerrig, tillidsvækkende og reflekterende tilgang til opgaver og borgere.
  • Øje for nye perspektiver samt gerne dele ud af viden og ideer.


Du motiveres af:
  • En arbejdsplads der giver mulighed for at bidrage med kompetencer og idéer til at arbejde målrettet med begrebet "der er brug for og plads til alle" på arbejdsmarkedet. Fordi du tror på, at du kan være med til at skabe forandring i menneskers liv i retning mod arbejdsmarkedet.
  • At arbejde bredt, tværfagligt og samskabende med alle relevante parter for at skabe mening.
  • Afvekslende og udfordrende arbejdsopgaver med det overordnede formål at have fokus på progression i forhold til arbejdsmarkedet.
  • Et arbejdsmiljø der summer af travlhed, med en anerkendende og coachende tilgang.


Vi tilbyder:
  • To selvstændige faste stillinger på 37 timer om ugen.
  • Fysisk placering i Jobcenter Lolland, Campus Nakskov, Lillievej 4, 4900 Nakskov.
  • Teams af engagerede kolleger, hvor borgeren er i centrum og hvor udvikling og læring i vores arbejde, med at motivere og inspirere er prioriteret af den enkelte.
  • Vores adfærd er værdibaseret ud fra organisationsværdierne: Tillid, åbenhed, fairness og kompetence.
  • Anerkendelse fra ledelsen, der er meget indstillet på at prøve nye ting når det giver mening for borger og organisationen.
  • Du vil indgå i kommunens flekstidsordning.


Ansættelse:

Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.

Ansættelse snarest muligt eller efter aftale.

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til Teamleder Susanne Møllenbach på telefon 30 70 62 12 eller via mail [email protected].

Ansøgning bilagt CV sendes elektronisk, senest søndag den 7. juni 2020 kl. 23.59.
Vi indkalder relevante kandidater til et Skype-møde, forud for personlig samtale.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=d5187017)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Konsulent", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Nakskov.

Jobbet er oprettet på vores service den 21.5.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Konsulent
  • Nakskov
  • Søndag den 07. juni 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som konsulenter i Nakskov

Herunder ser du udviklingen i udbudte konsulent i Nakskov over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal konsulenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte konsulenter i Nakskov over tid

Dato Alle jobs som konsulenter
26. november 2024 1
25. november 2024 1