Stærk profil til pressehåndtering, strategisk kommunikation og sekretariatsbetjening

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Freelance - Odense C

Stærk profil til pressehåndtering, strategisk kommunikation og sekretariatsbetjening

Har du en skarp og sikker pen samt solid erfaring med at håndtere pressesager i en politisk styret organisation? Vil du være en del af et stærkt hold, og er du frisk på at smøge ærmerne op og lave sikker sekretariatsbetjening? Så har vi brug for dig i sekretariatet for Danmarks Frie Forskningsfond.

Vi skaber fundamentet for fremtiden

Viden former fremtiden. I Uddannelses- og Forskningsministeriet arbejder vi for at skabe værdi i samfundet gennem fremragende uddannelse og forskning. Vi skaber et solidt fundament for de videregående uddannelser og forskningen i Danmark, så nye idéer kan spire og skabe vækst.

Om Danmarks Frie Forskningsfond
Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) består af en bestyrelse og fem faglige forskningsråd, der årligt behandler ca. 3.500 ansøgninger og giver forskningsbevillinger for ca. 1,5 mia. kr. Forskningsmidlerne uddeles i åben konkurrence, og ansøgningerne vurderes alene på videnskabelig kvalitet. Derfor er Danmarks Frie Forskningsfond en helt central spiller for at stimulere udviklingen af den nye og originale viden, som vi skal bygge fremtidens samfund på.

Vi er i alt 36 engagerede medarbejdere, som har et tæt samarbejde på tværs af vores tre enheder. Vi har et energisk tempo og nyder den inspirerende kontakt til en karakterfuld og altid udfordrende forskningsverden.Sekretariatet er opdelt i tre funktionsområder, og i området for Forvaltning, Rådgivning, Internationalt Samarbejde og Kommunikation (FRISK) varetager vi en bred vifte af opgaver.

Er du vores nye kollega?

Med denne stilling ønsker vi at styrke fondens presseindsats og strategiske kommunikation. Vi forestiller os, at du har nogle års erfaring med særligt pressehåndtering, mens du også har flair for ledelses- og/eller sekretariatsbetjening. Du skal besidde en god del strategisk og politisk sans, mens du skriver og formulerer dig sikkert på både dansk og engelsk. Samtidig har du en positiv og energifyldt indstilling til dit arbejde og kolleger. Eksempler på dine primære opgaver vil således være:

  • pressearbejde i bred forstand, herunder rådgivning af fondens ledelse
  • deltagelse i produktion, planlægning og koordinering af fondens eksterne kommunikation til web
  • understøtte fondens kommunikation ved at udfærdige fx præsentations- og taleoplæg, debatindlæg, kronikker m.m. i skriftlige medier
  • projektledelse og koordinering af strategiske og andre større opgaver samt fondens events som fx Folkemøde og den årlige forskningskonference
  • ledelses- og sekretariatsbetjening af fondens fora og ledelse

Uddannelsesmæssigt har du sandsynligvis en journalistisk eller en samfundsfaglig baggrund med en kommunikationsmæssig toning.:

Det er derudover en fordel, hvis du har konkret erfaring med arbejdet i en politisk styret organisation samt indsigt i tidens forskningspolitiske agenda. Din endelige jobbeskrivelse vil blive tilpasset din kompetenceprofil.

En ambitiøs og social arbejdsplads
Du bliver en del af en ambitiøs arbejdsplads med dedikerede og fagligt stærke kollegaer, hvor vi prioriterer et godt samarbejde og arbejdsglæde i hverdagen. Vi mener nemlig, at en god kultur med dialog og samarbejde er forudsætningen for, at vi lykkes. Derfor er her plads til grin i den travle hverdag. Samtidig får du gode udviklingsmuligheder og stor fleksibilitet, så du kan balancere faglige ambitioner og privatliv.

Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes som specialkonsulent i Uddannelses- og Forskningsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Jakob Nedergaard Mortensen på telefonnummer 72318204 eller på e-mail [email protected].

Søg stillingen
Klik på knappen ”søg stillingen” eller søg via vores hjemmeside www.ufm.dk/job-i-ministeriet. Vi skal have din ansøgning senest fredag 6. august 2021 kl. 12.00.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Uddannelses- og Forskningsministeriet er medlem af foreningen Nydansker.

Om Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
I Uddannelses- og Forskningsstyrelsen (UFS) har vi ansvaret for opgaver, der knytter sig til udviklingen og administrationen af bevillingerne for forskning, videregående uddannelse og videnbaseret innovation samt SU. Det sker i tæt dialog med de videregående uddannelsesinstitutioner og øvrige aktører med afsæt i dyb faglighed på de relevante områder.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Konsulent", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Odense C.

Jobbet er oprettet på vores service den 5.7.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Konsulent
  • Odense C
  • Fredag den 06. august 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som konsulenter i Odense C

Herunder ser du udviklingen i udbudte konsulent i Odense C over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal konsulenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte konsulenter i Odense C over tid

Dato Alle jobs som konsulenter
23. december 2024 2
22. december 2024 2
21. december 2024 2
20. december 2024 2
19. december 2024 4
18. december 2024 4
17. december 2024 4
16. december 2024 4
15. december 2024 4
14. december 2024 4
13. december 2024 4
12. december 2024 4
11. december 2024 4
10. december 2024 4
9. december 2024 4
8. december 2024 4
7. december 2024 4
6. december 2024 4
5. december 2024 4
4. december 2024 4
3. december 2024 4
2. december 2024 3
1. december 2024 3
30. november 2024 3
29. november 2024 3
28. november 2024 3
27. november 2024 3
26. november 2024 3
25. november 2024 3
24. november 2024 3
23. november 2024 3