Teamleder for Eksterne Relationer

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Odense M

Har du lyst til at udvikle og lede en ny enhed på Det Naturvidenskabelige Fakultet, som skal arbejde strategisk med støtte af forskere ved hjemtagning af eksterne midler og etablering af samarbejde med eksterne partnere?

Det Naturvidenskabelige Fakultet arbejder med grundforskning inden for de klassiske naturvidenskabelige discipliner, og fra 2019 har fakultetet strategisk fokus på FN´s 17 verdensmål. Det Naturvidenskabelige Fakultet ønsker at bidrage med excellent forskning samt skabe værdi for samfundet ved samarbejde med virksomheder og myndigheder. Dette sker ved at arbejde tæt sammen med bevillingsgivere, myndigheder og virksomheder i ind- og udland. Vi ønsker derfor at etablere en enhed, som arbejder i snitfladen mellem forskere og administration, og som har fokus på at engagere og supportere forskere i de komplekse nationale og internationale fondslandskaber. Enheden forventes etableret primo 2020 og vil fra start bestå af tre medarbejdere (inklusive teamleder).

Det Naturvidenskabelige Fakultet søger derfor en teamleder, som er i stand til at udvikle og lede teamet og samtidig formår at understøtte forskere og ledelsen på fakultetet. Du får ansvaret for at opbygge og udvikle teamet i tæt samarbejde med den centrale forskerstøtteenhed (SDU RIO Research & Innovation Organisation). Det indebærer, at du skal være i stand til at koordinere relevante opgaver på tværs af SDU. Du vil være faglig leder for teamet men ikke have personaleansvar.

Dine ansvarsområder omfatter følgende
• Styrke fakultetets strategiske indsats for at øge den eksterne forsknings- og
innovationsfinansiering.
• Forestå udvikling og daglig drift af teamet for Eksterne Relationer.
• Opbygge fælles systemer og værktøjer til understøttelse af hjemtag af F&I-midler.
• Understøtte de faglige miljøers indsats i forhold til Horizon Europe, store danske private fonde og andre bevillingsgivere.
• Styrke samarbejdet med virksomheder regionalt, nationalt og internationalt.
• Styrke samarbejdet med relevante offentlige myndigheder, herunder Miljøstyrelsen i Odense.
• Bistå med at sammensætte stærke, kompetente og konkurrencedygtige
korsortier.
• Udvikle kommunikationsindsatsen vedrørende eksterne forsknings- og
innovationsmidler.
• Koordinere fakultetets deltagelse i relevante referencegrupper.
• Fremme fakultetets synlighed og interesser i nationale og internationale
netværk og partnerskaber.
• Styrke samarbejdet med nationale og internationale bevillingsgivere.
• Udvikle samarbejdet med SDU Research & Innovation Organisation.

Stillingen er en nyoprettet stilling.

Vi lægger vægt på følgende kvalifikationer hos ansøger:
• En naturvidenskabelig eller teknisk baggrund, på ph.d.- eller postdoc-niveau.
• Erfaring med forskningsansøgninger og projektstyring.
• Relevant erfaring fra lignende opgaver og stor indsigt i og erfaring med forsknings- og innovationspolitik og /eller EU’s rammeprogram.
• Gerne erfaring fra samarbejde med internationale bevillingsgivere og programmer.
• En motiverende samarbejdsstil og en robust personlighed med naturlig gennemslagskraft.
• Veldokumenterede samarbejdsevner og organisatorisk indsigt – gerne fra universitetsverdenen.
• Evne til at bevare overblik over flere og komplekse sideløbende opgaver og til at arbejde intenst og under stort tidspres i forbindelse med deadlines.
• Gode engelskkundskaber.

Teamet Eksterne Relationer forventes etableret pr. 1. februar 2020 og vil være en del af Det Naturvidenskabelige Fakultetssekretariat, som har ca. 30 medarbejdere. Sekretariatet består af et dekanat samt teams inden for studieadministration, kommunikation og økonomi. Sekretariatet betjener fire naturvidenskabelige institutter, nemlig Biologisk Institut, Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, Institut for Fysik, Kemi og Farmaci og Institut for Matematik og Datalogi. Fakultetet har ca. 500 medarbejdere og 2000 studerende. Du vil referere til sekretariatschefen.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til dekan Marianne Holmer på mobil 60 11 26 05 og e-mail [email protected].

Stillingen ønskes besat 1. januar 2020 eller snarest muligt.

Samtaler forventes afholdt den 18. og 19. november 2019 og anden runde samtaler den 22. november.

Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC.

Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket "Ansøg online".

Vedhæftede filer skal være i Adobe PDF eller Word format.

Hvert felt i ansøgningsskemaet kan kun indeholde én fil af max. 10 Mb.

Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Konsulent", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Odense M.

Jobbet er oprettet på vores service den 28.10.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Konsulent
  • Odense M
  • Mandag den 18. november 2019

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som konsulenter i Odense M

Herunder ser du udviklingen i udbudte konsulent i Odense M over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal konsulenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte konsulenter i Odense M over tid

Dato Alle jobs som konsulenter
27. november 2024 2
26. november 2024 2
25. november 2024 2
24. november 2024 2
23. november 2024 2
22. november 2024 2
21. november 2024 2
20. november 2024 2
19. november 2024 2
18. november 2024 2
17. november 2024 2
16. november 2024 2
15. november 2024 2
14. november 2024 2
13. november 2024 2
12. november 2024 2
11. november 2024 2
10. november 2024 2
9. november 2024 2
8. november 2024 3
7. november 2024 3
6. november 2024 3
5. november 2024 3
4. november 2024 3
3. november 2024 3
2. november 2024 3
1. november 2024 3
31. oktober 2024 3
30. oktober 2024 3
29. oktober 2024 3
28. oktober 2024 2