ledelses konsulent

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Freelance - Rønne

Vil du være med til at styrke ledelsen af Bornholm Sundheds- og Sygeplejeskole

Vi søger en strategisk og analytisk stærk ledelseskonsulent til at understøtte skolens ledelse

Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole (Bhsund) søger en kompetent og handlekraftig ledelseskonsulent, der brænder for at sikre kvalitet, udvikling og drift af vores uddannelser, herunder:

  • Social- og sundhedsuddannelser (Brobygning, Grundforløb 1, Grundforløb 2,

Social og sundhedshjælperuddannelen, Social- og sundhedsassistentuddannelsen)

  • Pædagogisk assistentuddannelse (Brobygning, Grundforløb 1 og Grundforløb 2

Pædagogisk assistentuddannelse)

  • Sygeplejerskeuddannelse

Stillingen er nyoprettet, og den er for dig, der vil være med til at styrke vores rolle, som en betydningsfuld og værdiskabende aktør, for velfærdsområdet – ikke mindst på Bornholm, hvor vi hører hjemme.

Arbejdssted
Bhsund er en del af Campusfællesskabet, placeret på Campus i Rønne. Vi bor sammen og deler fælles studiemiljøer med Københavns Professionshøjskoles udbud af videregående uddannelser på Bornholm; Pædagog-, lærer- og socialrådgiveruddannelsen. Vi er unikke ved, at vi både udbyder erhvervsuddannelser og professionsbacheloruddannelse inden for det sundhedsfaglige og pædagogfaglige område.

Ledelsen består af en rektor og en uddannelsesleder. Derudover har skolen ca. 25 medarbejdere, heraf 17 undervisere, 1 uddannelsesvejleder, 5 studieservice/administrationsmedarbejdere samt 2 studentermedarbejdere.

Om stillingen

En væsentlig del af din rolle vil være at varetage en række understøttende ledelsesopgaver, hvor du bistår skolens ledelse i deres strategiske og operationelle arbejde.

Du vil få ansvar for at udvikle og sikre en sammenhængende og systematisk kvalitet og udvikling af uddannelserne, så de lever op til gældende lovgivning og regler og samtidig varetage det ledelsesmæssige ansvar for flere tværgående indsatsområder, der understøtter skolens vision og strategiske mål.

Dine primære opgaver:

  • Analysere og udarbejde forslag til strategiske initiativer og kvalitetssystemer, der understøtter skolens strategier og mål
  • Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder sikre, at de lever op til gældende lovgivning, bekendtgørelser og kvalitetsstandarder
  • Udarbejde og vedligeholde kvalitetsrapporter og præsentationsmateriale samt sikre opfølgning på kvalitetsarbejde
  • Rådgive og støtte ledelsen i forbindelse med tilsyn og audits
  • Facilitere bestyrelsesmøder, uddannelsesudvalgsmøder m.fl.
  • Ledelsessupport

Vi forventer, at du:

  • Har en relevant videregående uddannelse inden for ledelse, uddannelsesadministration eller lignende
  • Har erfaring med kvalitetsarbejde og kendskab til uddannelsessektoren, herunder lovgivning og bekendtgørelser
  • Er vant til ledelsesmæssigt at understøtte en ledergruppe og er dygtig til at håndtere sagsprocesserne i en politisk styret organisation
  • Har godt overblik over uddannelsesdrift og formår at have greb om denne i praksis
  • Er analytisk skarp med evne til at omsætte data og informationer til konkrete handlingsplaner
  • Er proaktiv og selvstændig, med en struktureret tilgang til opgaverne
  • Har stærke kommunikations- og samarbejdsevner og trives med at facilitere processer og mødevirksomhed
  • Evner til at formidle organisatoriske og politiske visioner og beslutninger, så de giver mening for medarbejderne og andre interessenter
  • Er relationel stærk og kan begå dig i en organisation, hvor du gennem involverende processer både understøtter og får følgeskab til de strategiske indsatsområder

Vi tilbyder:

  • En udfordrende og ansvarsfuld stilling, hvor du får mulighed for at sætte dit præg på skolens udvikling
  • En engageret og dedikeret ledergruppe, der brænder for skolens udvikling og kvalitet og som arbejder tæt sammen
  • En arbejdsplads, hvor der er fokus på styrkebaseret ledelse, trivsel og høj faglig kvalitet

Ansættelsesvilkår:

Stillingen er som udgangspunkt en deltidsstilling på 30 t./uge med tiltrædelse pr. 1. november eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Ansøgning:

Ansøgningsfristen er den 12.09.2024 og ansættelsessamtaler vil blive afholdt tirsdag den 17. september 2024. Der kan forekomme en 2. samtale. Samtalerne finder sted på Campus Bornholm, Minervavej 1, 3700 Rønne.

Vi ønsker ikke at behandle følsomme personoplysninger om dig i rekrutteringsprocessen. Derfor beder vi dig om at undlade at sende følsomme personoplysninger som f.eks. helbredsoplysninger eller dit cpr.nr. Se yderligere skolens privatlivspolitik: https://bhsund.dk/om-skolen/

Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole ønsker at afspejle det omgivende samfund, og opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Ansøg stillingen via vores e-rekrutteringssystem.

Yderligere oplysninger

Ønskes yderligere oplysninger om stillingen, kan rektor Pia Palnæs Hansen kontaktes på telefon 36982901 eller mail [email protected]

Oplysninger om skolen kan findes på www.bhsund.dk


Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Konsulent", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Rønne.

Jobbet er oprettet på vores service den 26.8.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Konsulent
  • Rønne
  • Torsdag den 12. september 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som konsulenter i Rønne

Herunder ser du udviklingen i udbudte konsulent i Rønne over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal konsulenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte konsulenter i Rønne over tid

Dato Alle jobs som konsulenter
27. november 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1
24. november 2024 1
23. november 2024 1