Uddannelseskonsulent (AC) søges til Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Slagelse

På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse (NSR) arbejder vi hver dag med patienterne i centrum for vores arbejde. Ambitionen er at sikre patienterne rette behandling i rette tid. Så det vi gør, det gør vi for patienternes skyld.

Vi søger en engageret og målrettet uddannelseskonsulent til vores uddannelsesteam, hvor samarbejdsevner er en central del for at lykkes med opgaveløsningen. Tillige skal du kunne navigere fleksibelt i såvel teamet som i organisationen. Du trives med ambitiøse målsætninger, et højt tempo og høje krav til kvalitet, som er forudsætning for at drive og udvikle et moderne sundhedsvæsen. Konkret skal du blandt andet arbejde med vores over 1600 årlige uddannelsessøgende, der i en periode skal have udviklet deres kompetencer hos os.

På NSR arbejder vi sammen om at udvikle det gode uddannelsesmiljø. Endvidere har vi et strategisk fokus på uddannelser for alle sundhedsfaglige faggrupper som eksempelvis læge, sygeplejerske, social- og sundhedsassistent. Du vil indgå i et uddannelsesteam med motiverede og engagerede kolleger, der alle er specialiserede inden for et fagligt område – og samtidig samarbejder på tværs af enheder og afdelinger om at finde fælles løsninger.

Dine primære opgaver

  • Medvirke til at sikre, at NSR vedvarende har fokus på god uddannelse som middel til at skabe kvalificeret patientbehandling.

  • Kontinuerligt at udvikle, give sparring og evaluere uddannelsesforløb i samarbejde med de kliniske afdelinger.

  • Konkretisere, koordinere og implementere ændringer i uddannelserne i samarbejde med de uddannelsesansvarlige i afdelingerne.

  • Planlægge og koordinere de kliniske afdelingers uddannelsesindsats, herunder medvirke til fordeling af de uddannelsessøgende i praktikforløb.

  • Løbende introduktion af nye studerende.

  • Understøtte netværk mellem afdelingers uddannelsesansvarlige og sikre god videndeling.

  • Bidrage proaktivt til sygehusledelsens indsatser på uddannelsesområdet.

  • Samarbejde med relevante aktører som uddannelsesinstitutioner, øvrige sygehuse og regionen.



Vi forventer, at du

  • Har erfaringer med konsulentrollen fra sundhedssektoren.

  • Er nysgerrig og udfordrer ”plejer”.

  • Hurtigt kan gennemskue komplekse problemstillinger og se løsninger.

  • Har stærke skriftlige og mundtlige formidlingskompetencer.

  • Kan arbejde struktureret og er handlekraftig i en organisation med mange deadlines.

  • Har en fleksibel og innovativ tilgang til opgaveløsning.

  • Trives med et udadvendt job og opbygge et bredt netværk i organisationen.


Vi prioriterer relevante kandidater med en sundhedsfaglig uddannelse/videreuddannelse og erfaringer fra klinisk praksis.

Vi tilbyder

  • Et spændende job på et højt fagligt niveau i en udviklingsorienteret organisation, hvor du er tæt på beslutninger og det strategiske arbejde.

  • Afvekslende opgaver på en dynamisk arbejdsplads med gode kollegaer.

  • Mulighed for personlig og faglig udvikling, hvor tværfagligt samarbejde og dialog er en naturlig del af hverdagen.

  • Deltagelse i relevante netværk.

  • Fleksibilitet i ansættelsen.



HR, uddannelse og forskning
Uddannelsesteamet er en del af enheden for HR, uddannelse og forskning. Uddannelsesteamet varetager alle opgaver i drift og udvikling af de sundhedsfaglige uddannelser på NSR. Enheden er en ud af tre enheder i administrationen, der er en fælles stabsfunktion for Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse. Fokus er betjening af Sygehusledelsen, sygehusenes afdelinger og ansatte. Vi arbejder med en kompetent og professionel tilgang til opgaveløsningen med stærke og engagerede medarbejdere. Arbejdsformen er uformel og med en uhøjtidelig omgangstone baseret på gensidig tillid mellem leder og medarbejdere.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist er mandag den 21. oktober 2019.

Ansættelsesvilkår
Løn efter kvalifikationer og i henhold til overenskomst med den respektive faglige organisation.

Ansættelsessamtaler
Vi afholder 1. samtale onsdag den 23. oktober 2019 og evt. 2. samtale mandag den 28. oktober 2019. Samtalerne afholdes i dagtimerne.

Yderligere oplysninger
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for HR, uddannelse og forskning Lene Daugaard på 2560 3461 eller [email protected].

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse
Vi har viljen til at blive bedre hver dag

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse er både et akut- og specialsygehus. Vi er ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Vi ønsker at tiltrække de bedste medarbejdere, der tør tænke nyt og anderledes i hverdagen til patientens bedste.
Stærk faglighed og udvikling skal sikre god og ensartet høj kvalitet i behandlingen døgnet rundt. Vi skaber forbedringer og nye løsninger i fællesskab. Vi lægger vægt på datadrevet og synlig ledelse og tilsigter en uformel og uhøjtidelig omgangstone baseret på gensidig tillid mellem leder og medarbejder. Vi prioriterer uddannelse, forskning og udvikling, fordi vi mener, at faglighed er afgørende for at nå vores mål.
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse gør vi os umage med at skabe en udviklende og spændende arbejdsplads, og vi arbejder for at være Region Sjællands bedste uddannelsessted.

Dit behov – vores fælles opgave

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Konsulent", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Slagelse.

Jobbet er oprettet på vores service den 8.10.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Konsulent
  • Slagelse
  • Mandag den 21. oktober 2019

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som konsulenter i Slagelse

Herunder ser du udviklingen i udbudte konsulent i Slagelse over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal konsulenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte konsulenter i Slagelse over tid

Dato Alle jobs som konsulenter
23. november 2024 0
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0
27. oktober 2024 0
26. oktober 2024 0
25. oktober 2024 0
24. oktober 2024 0