Uddannelseskonsulent med strategi til mellemnavn

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Freelance - Sydjylland

Efter dit første år i stillingen støder du på et af ungeudvalgets medlemmer og en af samarbejdspartnerne fra uddannelsesinstitutionerne, der står fordybet i en samtale. Da du går forbi, henvender uddannelses-institutionslederen sig til dig og siger:

”Vi har fået en enestående hjælp og oplever en sikker styring af vores fælles projekt om etableringen af et campussamarbejde og at flere unge kan uddanne sig i Haderslev. Du har leveret gennemarbejdede strategier opfulgt med tydelige handleplaner.

Stor ros og tak til dig!”

Med strategien Vækst og Velfærd er der i Haderslev Kommune formuleret en politisk ambition om at skabe mere velfærd via øget vækst, med fokus på bosætning, uddannelse og arbejdspladser.

Ambitionerne er høje, og vi søger derfor en dygtig konsulent, der sammen med direktøren for Arbejdsmarked og Borgerservice skal stå i spidsen for at indfri ambitionerne om +250 flere i uddannelse i 2030.
Det er en spændende stilling, hvor du bliver den drivende kraft i udviklingen af et attraktivt studie- og ungemiljø i Haderslev Kommune, og koordineringen af den kommende uddannelsespolitik, i samspil med de øvrige politiske dagsordner, der er sat.

Så trives du i det strategiske maskinrum, i samspillet med topledelse og politikere, og med at omsætte strategi til handling, så er det måske jobbet for dig?

Frihed, ansvar og stor indflydelse
Du vil få de bedst tænkelige rammer for at udfolde din faglighed og at skabe resultater. Din hovedopgave er at koordinere kommunens uddannelsespolitik på tværs af de mange engagerede interessenter. Målet er +250 i uddannelse i 2030.
Den første opgave, vi har taget fat i, er dannelse af et campussamarbejde i Haderslev.

Som nøglemedarbejder omkring campusdannelsen og uddannelsespolitikken vil dine opgaver bl.a. omfatte:

  • Bred politisk kontakt og kommunikation, specifikt med UngeUdvalget, hvor arbejdet med campus er forankret, samt Vækst og Udviklingsudvalget, som har opgaven og ansvaret for kommunens vækstdagsorden
  • Projektledelse og koordinering af campusdannelsen og uddannelsespolitikken
  • Udarbejde strategier og handleplaner
  • Løse strategiske opgaver for direktøren for Arbejdsmarked og Borgerservice og direktionen
  • Samarbejde og kommunikere med en bred vifte af samarbejdspartnere i og uden for organisationen
  • Understøtte og skabe samarbejde imellem nøglepersoner som vækstkonsulent, erhvervskonsulent, bosætningskonsulent ol.

Facilitator med analytisk sans og høj relationel kompetence
For at lykkes i denne stilling er det vigtigt, at du har politisk tæft. Du har erfaring med og indgående kendskab til arbejdet i en politisk ledet organisation. Samtidig er det en stor fordel, hvis du har arbejdet med uddannelsesdagsordenen.

Vi forestiller os, at du er akademiker, eller at du har tilegnet dig akademiske evner på anden vis. Du har stærke kommunikative evner og formulerer dig skarpt både mundtligt og skriftligt, og du er vant til både at indtage den koordinerende og den udførende rolle.

Som person bidrager du med høj energi og stort gå-på-mod. Du er selvkørende og formår at løse opgaverne selvstændigt ved at inddrage interessenter og skabe gode relationer. Du er udadvendt, og det falder dig naturligt at udarbejde og omsætte visioner, strategier og drømme til handling. Samtidig er du struktureret og vedholdende, og du evner at bevare overblikket, selvom vejen til målet er kroget og snørklet.

Du bliver en del af en engageret og ambitiøs flok, der vil og kan
Du får i denne stilling mange kontaktflader internt og eksternt, så vi er mange, der står klar til at tage imod og spille dig god i dit nye job. Du bliver en del af et arbejdsfællesskab med andre konsulenter, der også arbejder på kryds og tværs, og som alle sætter resultater, kvalitet i opgaveløsningen og et godt kollegialt sammenhold i fokus.

Det er en nyoprettet stilling, som du får gode muligheder for at udvikle og præge.

Interesseret i jobbet?
Du kan få flere oplysninger om stillingen og os hos direktør Birgit Thorup på telefon 21 17 94 97 eller på mail: [email protected]

Løn- og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst.

Tiltrædelse hurtigst muligt og senest 1. december 2022.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning, CV og bilag senest den 4. oktober 2022.

Første runde samtaler forventes afholdt den 11. og 12. oktober 2022 og anden runde samtaler forventes afholdt den 24. oktober 2022.

Mellem første og anden samtale bliver der udarbejdet en profiltest (PeopleTools), og du vil blive bedt om at løse en case i forbindelse med anden samtale.

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune er en værdibaseret organisation.

Vores fælles værdier – ligeværdighed, enhed, tillid og trivsel – er afsæt for både ledelse og samarbejde, og der er fleksibilitet og frihed til forskel, når vi løser vores kerneopgave.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Konsulent", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Sydjylland

Jobbet er oprettet på vores service den 30.9.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Konsulent
  • Sydjylland

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som konsulenter i Sydjylland

Herunder ser du udviklingen i udbudte konsulent i Sydjylland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal konsulenter i Sydjylland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte konsulenter i Sydjylland over tid

Dato Alle jobs som konsulenter
28. december 2024 30
27. december 2024 30
26. december 2024 31
25. december 2024 31
24. december 2024 33
23. december 2024 32
22. december 2024 31
21. december 2024 31
20. december 2024 31
19. december 2024 34
18. december 2024 32
17. december 2024 34
16. december 2024 34
15. december 2024 34
14. december 2024 34
13. december 2024 35
12. december 2024 36
11. december 2024 34
10. december 2024 32
9. december 2024 30
8. december 2024 31
7. december 2024 31
6. december 2024 31
5. december 2024 27
4. december 2024 27
3. december 2024 26
2. december 2024 26
1. december 2024 27
30. november 2024 25
29. november 2024 27
28. november 2024 24