Ansvarsfuld og effektiv piccoline/piccolo med can-do attitude

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Herlev

Ansvarsfuld og effektiv piccoline/piccolo med can-do attitude


Trives du i en hverdag, hvor to dage sjældent er ens, og hvor du ofte skal tænke et skridt længere frem og være omstillingsparat? Elsker du at yde god service over for både dine kollegaer og gæster, og er du samtidig glad for at løse praktiske opgaver, som sikrer et præsentabelt og pænt hovedkontor? Så er det netop dig, vi søger til stillingen som piccoline/piccolo.

OM JOBBET
Som piccoline/piccolo vil du varetage en række praktiske opgaver, som sikrer, at huset altid ser præsentabelt ud, og at dagligdagen glider. Du vil få et bredt kendskab til alle i huset og ofte blive spurgt om hjælp i alle retninger. Din indstilling til dine arbejdsopgaver er, at ingen opgaver er for små – og du er altid klar til at give en hjælpende hånd der, hvor behovet opstår. Udover de praktiske opgaver vil du få ansvaret for at byde vores mange gæster velkommen i vores nyopførte reception. Det er derfor vigtigt, at du er imødekommende og serviceminded. Klarer du de praktiske opgaver hurtigt og effektivt, vil der også være tid og mulighed for at få ansvaret for en række administrative opgaver fra forskellige afdelinger i huset.

Opgaverne vil variere fra dag til dag men omfatter typisk:
  • Sørge for at kontoret altid ser præsentabelt ud
  • Let rengøring af køkkener og mødelokaler
  • Påfyldning og renholdelse af vores to kaffemaskiner
  • Sørge for indkøb af kontorartikler mm.
  • Bestilling af mødeforplejning samt opdækning og booking af eksterne og interne møder
  • Tage imod gæster/kunder ved indgangen
  • Hjælpe til ved personalearrangementer som DHL, sommerfest og julefrokost
  • Posthåndtering og scanning af dokumenter
  • Administrative og praktiske opgaver ved onboarding af nye medarbejdere (fx oprettelse af kantinekort, nøglebrikker og nummerpladeregistrering, klargøring af arbejdsstation mm.)
  • Diverse administrative opgaver

Din profil
Som person er du handlingsorienteret og fuld af gå-på-mod – og ikke mindst proaktiv, så du altid er et skridt foran. Du kan lide at arbejde selvstændigt, tager ansvar for dine opgaver og følger dem altid til dørs. Du trives med at have gang i mange opgaver samtidig og forstår at bevare overblikket. Du har et positivt mindset, er fleksibel og omstillingsparat samt tager alle opgaver med et smil. Du er serviceminded, udadvendt og smilende i mødet med andre mennesker. Som person går du struktureret til værks og trives med praktiske opgaver, hvor du drives af tydeligt at kunne se resultatet af dit arbejde. Du formår at se de detaljer, som andre ikke ser.

EN ORGANISATION I UDVIKLING
Du tilbydes en spændende og alsidig stilling på 37 timer ugentligt (ekskl. frokost). Der er gode arbejds- og personaleforhold, hvor vi prioriterer en sund balance mellem arbejde og privatliv. Din løn forhandles individuelt efter dine kvalifikationer. Derudover får du en sundhedsforsikring, pensionsordning og en lækker frokostordning.

Vi er en virksomhed i udvikling, og det går stærkt! Vi er en flad organisation med kort vej fra idé til handling, hvor alle bidrager med gode idéer. Vi lægger vægt på, at alle vores medarbejdere tager et selvstændigt ansvar – og der er stor frihed og fleksibilitet i jobbet. Selv om vi kan have travlt i perioder, er det vigtigt for os, at der er plads til hygge og humor.

I Dansk Sundhedssikring bygger vi vores samarbejde på en anerkendende og positiv kultur, hvor forskellighed er en styrke, og hvor engagement, nysgerrighed og arbejdsglæde fremmer de nye idéer og den gode service til den enkelte kunde og samarbejdspartnere. Dansk Sundhedssikring ser mangfoldighed som en ressource og ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres kvinder og mænd uanset alder, religion, seksuel orientering, handicap og etnisk baggrund til at søge.

SØG JOBBET
Send dit CV og en motiveret ansøgning via ”Ansøg”-linket. Stillingen er med tiltrædelse snarest muligt. Har du spørgsmål, eller ønsker du mere information om stillingen, er du velkommen til at skrive til [email protected]. Vi indkalder løbende til samtale.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Hvem er Dansk Sundhedssikring?
Dansk Sundhedssikring er en virksomhed i vækst, og lige nu er vi over 180 medarbejdere. Vi er Danmarks største udbyder af sundhedsforsikringer, og vi tilbyder sundhedsforsikringer, der er baseret på personlig service og sundhedsfaglig rådgivning i både det offentlige og det private sundhedssystem. Mere end 80 sygeplejersker tager hånd om vores kunder og deres behov. Vores kunder tæller i dag tæt på 7.500 virksomheder og organisationer i Danmark, og vi samarbejder med førende forsikringsmæglere, pensionsselskaber og internationale forsikringsselskaber.

Ansøg Del i dit netværk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kontorassistent", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Herlev.

Jobbet er oprettet på vores service den 5.2.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Kontorassistent
  • Herlev

Lignende jobs

  • piccoline/piccolo søges snarest

    Fri kontakt
    Piccoline/piccolo søges. Digital Disruption Media er en hurtigt voksende dansk IT-virksomhed. Vi ligger i hjertet af København, på en sidegade til Frederiksberg Allé – kun 5 minutter fra Hovedbanegården. Vi driver en række kendte danske og internationale søgemaskiner.
    • Kontorassistent
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • [xxxxx]søger en kontorelev til eget kontor i Taast...

    [xxxxx]tilbyder spændende elevuddannelse indenfor kontor, administration og rekruttering. Er du målrettet og brænder du for at skabe resultater? Finder du det spændende, at sikre..
    • Kontorassistent
    • Storkøbenhavn
    Få mere info
  • Kontorelev til [xxxxx] Logistics A/S

    We are a transport and logistics company providing the safe, reliable and efficient movement of people and goods - more than 12,000 colleagues, all committed to transforming our business into a gre..
    • Kontorassistent
    • København Ø
    Få mere info
  • Kickstart din karriere som kontorelev i administra...

    I sektionen Brand & Sikring leder vi efter en opsøgende kontorelev, som ønsker at udvikle sine personlige og faglige kompetencer. Har du ambitioner om at opnå en skarp uddannelsesprofil som ele..
    • Kontorassistent
    • Albertslund
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som kontorassistenter i Herlev

Herunder ser du udviklingen i udbudte kontorassistent i Herlev over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kontorassistenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kontorassistenter i Herlev over tid

Dato Alle jobs som kontorassistenter
4. november 2024 1
3. november 2024 1
2. november 2024 1
1. november 2024 1
31. oktober 2024 1
30. oktober 2024 1
29. oktober 2024 1
28. oktober 2024 1
27. oktober 2024 1
26. oktober 2024 1
25. oktober 2024 1
24. oktober 2024 1