søger kontorelever til specialet offentlig administration
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
Elev - Næstved
ZBC søger kontorelever til specialet offentlig administration
Vi leder efter vores næste kontorelev. Ja, vi leder efter et menneske, som har en drøm om at uddanne sig inden for offentlig administration. Er det dig?
Med denne elevplads kan du starte på en uddannelse, der udvikler dig til at arbejde både selvstændigt og i teams inden for offentlig administration. Og du vil lære at tage ansvar for dine og teamets opgaver. Og sidst men ikke mindst, så håber vi, at du ved, at denne elevplads blot er startskuddet til livslang læring.
På specialet offentlig administration lærer du først og fremmest hvad god service er, når du arbejder med sagsbehandling og i sidste ende mennesker. Du lærer også, hvorfor det er vigtigt at holde et skarpt øje på kvalitetsbevidsthed i din hverdag og hvorfor det er vigtigt at overholde deadlines. Du er en del af noget større, et stort fællesskab, der på forskelligvis bidrager til at hverdagen fungerer for vores elever og kolleger på ZBC. Derfor lærer du at beherske metoder inden for de administrative hovedområder i en offentlig institution – med særligt fokus på den kerneopgave vi har som uddannelsesinstitution.
Det kan du forvente som kontorelev hos os
Vi tilbyder en elevplads i vores uddannelsesadministration. I hverdagen tager vi alle ansvar for at opgaverne løses korrekt og inden for deadline. Når vi løser opgaverne er det med afsæt i vores selvstændige bidrag og vores stærke team. På den måde sikrer vi, at vi arbejder struktureret og med høj kvalitet.
Kort sagt, så tilbyder vi den rette kandidat en elevplads med udfordringer og med mulighed for indflydelse på arbejdsopgaverne. Vi tilbyder gode kolleger, der er klar til at lære fra sig og til en hver tid vil hjælpe dig med stort og småt i din faglige udvikling. Vi er en mangfoldig og alsidig arbejdsplads med mange forskellige typer af medarbejdere, i alle aldre, og det ser vi som en stor styrke.
Kort om uddannelsesadministration
Som kontorelev hører du hjemme i uddannelsesadministrationen. Her er vi et stort team, som er fordelt på ZBCs 8 adresser over hele Region Sjælland. Selvom vi arbejder på forskellige adresser, så har vi et tæt samarbejde. Derfor har vi også stort fokus på, at vores kontorelever har et godt fællesskab på tværs, hvor du vil opleve at både udfordringer og succeser kan deles og det sociale samvær værdsættes højt. Vi tror også på, at et godt arbejdsmiljø er nøglen til god hverdag for alle. Derfor er det vores overbevisning, at vi alle har et ansvar for, at det er rart og ikke mindst sjovt at gå på arbejde.
Din baggrund er vigtig
Har du lyst til at blive en del af ZBCs uddannelsesadministration er det vigtigt, at du kan sætte flueben ved en af disse fire punkter:
- Du har et bestået grundforløb fra handelsskolen, som giver adgang til kontoruddannelse med specialer og er påbegyndt grundforløbet før den 31. juli 2015
- Du har bestået grundforløb 1 og 2 med EUX efter den 1. august 2015
- Du har et bestået eksamensbevis fra HHX
- Du har gennemført og bestået et 5 ugers kompetencegivende forløb for studenter fx STX, HF, HTX, HHX
Hvis du er over 25 år og har taget ét af ovenstående forløb efter 1. august 2015, så skal du huske at sende din realkompetencevurderingsplan (RKV) med i din ansøgning.
Vi leder efter dig, som…
… har en stor nysgerrighed og stor lyst til at lære nyt. Det er vigtigt for os, at du tør og kan vise stor selvstændighed, er god til at samarbejde, tør tage initiativ og vil bidrage med kreativitet i opgaveløsningen. Du skal se det som en selvfølgelighed at arbejde med blik for god kvalitet og være fleksibel. Og så håber vi naturligvis, at du har let til det gode humør og smil – også når det går stærkt i hverdagen.
Kan du se dig selv i ovenstående, så kan vi tilbyde
På ZBC bliver du en del af en arbejdsplads, hvor dine opgaver og din dagligdag foregår sammen med mange talentfulde og engagerede kolleger, der med hver sin faglighed bidrager til, at vores mere end 6.000 elever og kursister dagligt får en god faglig og social oplevelse. Det er en styrke at have kolleger med forskellige faglige og personlige baggrunde, og derfor vil du opleve, at vi hver dag arbejder for at spille hinanden gode og at samskabelse på tværs af fagligheder er en stor del af vores hverdag og DNA på ZBC.
Ansættelse
Vi søger to elever og ser frem til at byde jer velkommen per 1. november 2021 eller efter aftale.
Ansættelsesområdet er ZBC og du skal være fleksibel i forhold til at have tjenestested på alle uddannelsessteder. Planen er, at disse elevpladser er i Vordingborg/Næstved afdelingen.
Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og OAO-S, organisationsaftalen med HK for det statslige område.
Ansøgning
Har ovenstående vakt din interesse? Så klik på knappen "Søg jobbet" nederst i stillingsopslaget og upload ansøgning, CV samt relevante uddannelsesbeviser.
Vi skal have din ansøgning senest fredag den 8. oktober 2021. Ansøgninger modtages ikke efter ansøgningsfristens udløb.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 41.
Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen. Vi lægger alene vægt på kvalifikationer og kompetencer.
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Gitte Fuglsang Mortensen, administrativ teamleder, på tlf. 4172 1011, mail: [email protected]
Hvem er vi?
ZBC har over 6.000 årselever, cirka 1.000 ansatte, en omsætning på 710 millioner og adresser i 8 byer på Sjælland. Vi udbyder mere end 40 forskellige erhvervsuddannelser og har teknisk gymnasium og handelsgymnasium, ligesom vi tilbyder efter- og videreuddannelse inden for mange brancher. Derudover har vi mange faglige og sociale miljøer. Hos os er der fokus på den enkelte elev, men vi lægger også vægt på, at vores elever er en del af et stærkt fællesskab.
Selv om vi er en stor skole, er vores primære mission at bevare bredden i uddannelsestilbuddet og have en høj kvalitet i uddannelserne. Vores skole er også internationalt orienteret, så elever på alle uddannelser har mulighed for at komme i praktik i udlandet. Vi har samtidig fokus på, hvad ZBC’s arbejde betyder for vores samfund og ikke mindst for vores mange elever, kursister, samarbejdspartnere og virksomheder.
ZBC er UNESCO Verdensmålsskole
På ZBC uddanner vi til fremtiden, og vi er stolte over, at ZBC er UNESCO Verdensmålsskole. Med afsæt i et globalt netværk og med et stort fokus på at fremme bæredygtig udvikling globalt, nationalt og lokalt støtter vi vores elever og kursister i at blive reflekterende medborgere. Hver dag arbejder vi på forskelligvis med FN’s 17 verdensmål både i undervisningen og i driften af ZBC. Når vi sætter fokus på verdensmålene, lærer vores elever og kursister om globalt medborgerskab og bæredygtig udvikling. Områder, der kommer til at definere fremtidens arbejdsmarked og medarbejdere.
ZBC
Vær med. Verden er til at forandre.
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Kontorassistent", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".
Arbejdsstedet er beliggende i Næstved.
Jobbet er oprettet på vores service den 8.9.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
- Kontorassistent
- Næstved
Lignende jobs
-
Vikarstilling: Office Manager til barselsvikariat ...
Er du struktureret, serviceminded og klar til at tage ansvaret for kontorets daglige drift? Brænder du for at skabe orden og samtidig være det smilende ansigt, som både kollegaer og gæster møder?.- Kontorassistent
- Hele Danmark
Statistik over udbudte jobs som kontorassistenter i Næstved
Herunder ser du udviklingen i udbudte kontorassistent i Næstved over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kontorassistenter.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kontorassistenter i Næstved over tid
Dato | Alle jobs som kontorassistenter |
---|---|
24. december 2024 | 0 |
23. december 2024 | 0 |
22. december 2024 | 0 |
21. december 2024 | 0 |
20. december 2024 | 0 |
19. december 2024 | 0 |
18. december 2024 | 0 |
17. december 2024 | 0 |
16. december 2024 | 0 |
15. december 2024 | 0 |
14. december 2024 | 0 |
13. december 2024 | 0 |
12. december 2024 | 0 |
11. december 2024 | 0 |
10. december 2024 | 0 |
9. december 2024 | 0 |
8. december 2024 | 0 |
7. december 2024 | 0 |
6. december 2024 | 0 |
5. december 2024 | 0 |
4. december 2024 | 0 |
3. december 2024 | 0 |
2. december 2024 | 0 |
1. december 2024 | 0 |
30. november 2024 | 0 |
29. november 2024 | 0 |
28. november 2024 | 0 |
27. november 2024 | 0 |
26. november 2024 | 0 |
25. november 2024 | 0 |
24. november 2024 | 0 |