Kommunikationsansvarlig til Folkekirken Vesterbro - 1620

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København V

Kommunikationsansvarlig til Folkekirken Vesterbro

Vil du styrke folkekirkens synlighed på Vesterbro, og kan du formidle kristendom og tro, så alle kan være med? Vi søger en kommunikationsansvarlig, der vil stå i spidsen for vores kommunikationsafdeling og tage ansvar for både drift og udvikling af kommunikationsindsatsen.

Folkekirken Vesterbro
Folkekirken Vesterbro er Danmarks største sogn og har ambition om at være relevant og synlig folkekirke for beboerne på Vesterbro. Her finder du syv kirker, hvor der foregår alt fra meditation, maduddeling og natherberg til babysalmesang, rockkoncerter og jazzgudstjenester. Kirkerne drives og bæres af frivillige kræfter i tæt samspil med 14 præster og cirka 40 medarbejdere.

Din rolle
Kommunikationsafdelingens opgave er at formidle kristendommens værdier og kirkernes aktiviteter via en lang række analoge og digitale kanaler. Det bliver dit ansvar at samle trådene, sikre høj kvalitet, styre kommunikationsbudgettet og sørge for, at vi udvikler kommunikationen i den rigtige retning. Det kræver bl.a., at du er god til at formidle din faglighed internt i en kompleks ledet organisation, med mange fagligheder og holdninger, hvor alle er drevet af hjerteblod. Samtidig skal du selv bidrage til produktionen i kommunikationsafdelingen. Du skal altså trives med det ene øjeblik at lægge strategi og planlægge og i næste øjeblik at nørkle med en Facebook-opdatering eller annoncetekst.

Dine opgaver bliver bl.a. at:

  • Sørge for, at vores nye hjemmeside, som er lige på trapperne, kommer godt fra start
  • Sikre, at vores nye visuelle identitet bliver implementeret i hele organisationen
  • Planlægge og styre kampagner
  • Koordinere kommunikationsafdelingens aktiviteter
  • Bidrage med faglig sparring og ledelse
  • Afrapportere til og rådgive forretningsudvalg og menighedsråd
  • Producere indhold til sociale medier, skrive pressemeddelelser m.m.

Vi lægger vægt på, at du har erfaring med:

  • Udvikling og implementering af kommunikationsstrategi
  • Kommunikationsfaglig ledelse og sparring
  • Produktion af indhold til sociale medier, hjemmesider, tryksager osv.
  • Pressearbejde og digital markedsføring
  • Værdibaserede budskaber
  • Arbejdet i en politisk ledet organisation

Vi forventer også, at du:

  • Har en relevant kommunikationsfaglig uddannelse og flere års erfaring fra et lignende job
  • Trives med en bred kontaktflade, er udadvendt og besidder stærke samarbejdsevner
  • Skriver levende, med øje for målgruppen, og har styr på dansk retskrivning
  • Kan udfordre os. At du tager styring, bevarer overblik og skaber struktur i en ny kommunikationsafdeling, som er ved at finde sine ben i en kompleks og dynamisk organisation
  • Ønsker at åbne folkekirkens døre for flere

Arbejdspladsen
Kommunikationsafdelingen har hjemme på Folkekirken Vesterbros kirkekontor, Vesterbrogade 67. Et hyggeligt lille sekretariat, der samarbejder med præster, frivillige, musikere, kirketjenere m.fl. i kirkerne på Vesterbro.

Tiltrædelse
Ansættelse vil være fra 1. august 2020 eller snarest derefter.

Kontakt
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte administrationschef Randi Stenholt-Jacobsen: telefon 23115606 / [email protected]

Løn og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Løn og ansættelsesvilkår er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10. Der vil blive knyttet rådighedstillæg og –forpligtelse til stillingen. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Vi indhenter børneattest i forbindelse med ansættelsen.

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og eksamensbevis via HR-Manager ved at anvende knappen ”Søg jobbet” eller ”Søg stillingen” senest den 17. juni 2020. De vedlagte filer skal være i pdf-format.

Vi planlægger at holde samtaler i uge 26.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kulturmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i København V.

Jobbet er oprettet på vores service den 29.5.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Kulturmedarbejder
  • København V
  • Onsdag den 17. juni 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som kulturmedarbejdere i København V

Herunder ser du udviklingen i udbudte kulturmedarbejder i København V over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kulturmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kulturmedarbejdere i København V over tid

Dato Alle jobs som kulturmedarbejdere
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0