Customer Success Agent med erfaring fra restaurationsbranchen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Svendborg

Vi oplever en stor efterspørgsel på vores systemer, og vi søger derfor en systemkonsulent til vores Customer Success afdeling.

Er du én af vores nye konsulenter?

Som en del af vores Customer Success afdeling bliver din fornemmeste opgave at rådgive vores kunder, og sikre at de får maksimalt udbytte af vores kasse- og bookingsystem i deres forretning.

Du vil skulle møde kunderne i øjenhøjde og sætte dig ind i deres forretning og behov. Du vil ikke bare fungere som tovholder og rådgiver, men også som kundens kontaktperson, når de har brug for konkret hjælp til brug og opsætning af systemet. Derfor er det også vigtigt at du føler dig hjemme ved en computer og finder det spændende at lære nye IT-programmer at kende.

Derudover vil du sammen med resten af kundeserviceafdeling tage del i de øvrige opgaver, som f.eks. bestilling af varer, on-boarding af nye kunder, oprette og vedligeholdelse af undervisningsmateriale etc.

Brænder du for en stilling, hvor samarbejde og kommunikation er i højsædet, og kan du samtidig se dig selv i en virksomhed i rivende udvikling, vil stillingen være lige noget for dig.

Du kommer til at arbejde med:

  • Analysering af kundens forretningsbehov og hjælp til implementering heraf i vores IT-systemer
  • Yde rådgivning, hjælp og support både skriftligt og telefonisk
  • On-boarding og on-site installation af nye kunder
  • Optimering af interne opgaver og rutiner
  • Binde alt ovenstående sammen og herigennem skabe Customer Success for din kundeportefølje
  • Indgå i vagttelefons ordning, med fast skiftende vagtplan.

Vi forventer af dig:

  • Løsnings- og resultatorienteret
  • Udadvendt og med et mindset hvor kunden/brugeren er i centrum
  • Fleksibel og en teamplayer
  • Analytisk og nysgerrig
  • Selvstændig
  • Evner at sætte dig hurtigt ind i nye IT-systemer
  • Er god til at kommunikere i både skrift og tale

Det er en fordel hvis du har:

  • Relevant brancheerfaring fra eks. restaurant, café eller lignende.
  • Erfaring med daglig drift/ledelse
  • Erfaring med kundeservice

Specialisering

Når du bliver ansat, vil du blive oplært, så du specialiseres indenfor vores kundesegment inden for restaurationsbranchen. Relevant brancheerfaring vil derfor være en fordel.

Hvem er vi

Hos FlexyBox anvender vi vores brancheerfaring til at digitalisere komplekse processer i restaurationsbranchen, fitnessbranchen og i aktivitets- og bowlingcentre. Målet er at levere et komplet væg-til-væg managementsystem, som giver vores samarbejdspartnere det bedste grundlag for tilfredse kunder og en sund forretning. Vi er i dag leverandør af nordens største bookingsystem indenfor bowlingbranchen. Samtidig ekspanderer FlexyBox voldsomt og leverer i dag systemer til mange restauranter og fitnesscentre på tværs af hele landet.

Arbejdsmiljøet er professionelt og innovativt. Der er altid fokus på at være på forkant med markedsudviklingen og kundernes behov. Ledelsen involverer og sparrer kontinuerligt med vores medarbejdere for nye ideer og udviklingsområder.

Hos FlexyBox arbejder vi målrettet og selvstændigt, men vi har samtidig fokus på at opretholde en hyggelig, kollegial og uformel stemning. Vi er pt. ca. 30 ansatte, som er fordelt mellem udvikling, support, og salg.

Vi har til huse i et lækkert, lyst og åbent kontormiljø lige ned til Svendborg Havn - kun 30 min. kørsel fra Odense eller 5 min. gang fra togstationen i Svendborg.

Vi tilbyder

  • En spændende arbejdsplads, hvor du vil få en bred kontaktflade med hele virksomheden inklusiv vores udviklingsafdeling i Ukraine.
  • En stilling i et ungt team med høj medarbejderinvolvering og ansvar for dine egne opgaver fra første arbejdsdag i et uformelt og venskabeligt miljø.
  • God pensionsordning (9,5% betalt af arbejdsgiver).
  • Sundhedsforsikring inkl. blandt andet fysioterapi, privathospital, livsforsikring mv.
  • Frokostordning og fri frugt.
  • Gratis fitnessabonnement.
  • Personaleforening med blandt andet morgenmadsordning.
  • Personalerum med dart, PlayStation, brætspil mv.
  • Landsdækkende rabatordning til familie-aktivitetscentre.
  • Sociale aktiviteter året rundt (sommerfest, julefrokost, bowling, brætspilsaftener mv).
  • Sund work/life-balance.
  • Relevant efteruddannelse.
  • Store karrieremuligheder i hastigt voksende virksomhed (kåret til gazellevirksomhed seks år i træk af Dagbladet Børsen).
  • Løn efter kvalifikationer.

Noget for dig?

Vi ansætter hurtigst muligt, så send din ansøgning og CV snarest. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte driftleder Frederik Levorsen på tlf. 70 22 48 84.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kundeservicemedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Svendborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 29.11.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Kundeservicemedarbejder
  • Svendborg
  • Onsdag den 29. december 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som kundeservicemedarbejdere i Svendborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte kundeservicemedarbejder i Svendborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kundeservicemedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kundeservicemedarbejdere i Svendborg over tid

Dato Alle jobs som kundeservicemedarbejdere
26. november 2024 1
25. november 2024 1
24. november 2024 1
23. november 2024 1
22. november 2024 1
21. november 2024 1
20. november 2024 1
19. november 2024 1
18. november 2024 1
17. november 2024 1
16. november 2024 1
15. november 2024 1
14. november 2024 1
13. november 2024 1
12. november 2024 1