Fuldtids- og deltidsmedarbejdere til Movias Call Center

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Valby

Fuldtids- og Deltidsmedarbejdere til Movias Call Center

Brænder du for kundeservice og kan du lide at tale i telefon med mange forskellige mennesker? Trives du med et arbejde, hvor der altid er kunder, der skal have en god oplevelse - så er du måske vores nye kollega!

Opgaver i Team Kundecenter - Call Centeret

Som kundeservicemedarbejder i Movias Call Center er opgaverne at tage imod telefoniske bestillinger af Flex-Handicap kørsel til borgere, som abonnerer på denne ordning samt tage imod bestillinger af Flextur-kørsel til borgere i kommuner, som tilbyder Flextur.

Flex-Handicap kørsel er et tilbud til bevægelseshæmmede samt blinde og stærkt svagsynede, der ikke kan benytte almindelig offentlig transport og Flextur er et supplement til den almindelige offentlige transport.

Herudover er opgaverne at betjene Movias bus- og lokalbane kunder i deres spørgsmål til rejseregler, rejsehjemmel, turplanlægning og klager, samt hjælpe med elektronisk billetkøb via SMS og app.

Et af vores mål er at give borgerne en god og professionel service, når de ringer til os. Derfor er det vigtigt, at du trives med at tale i telefon hele dagen og samtidig bevarer smilet i stemmen.

Vi forestiller os, at du:

• Er meget serviceminded og har en god telefonstemme

• Er empatisk og har en god portion tålmodighed og robusthed

• Er IT-kyndig og vant til at arbejde i flere forskellige systemer

• Er habil bruger af smartphone og har et godt kendskab til apps

• Taler og skriver godt dansk

• Er god til at holde overblik over en stor mængde informationer

Din baggrund er ikke afgørende, men det er et plus, hvis du har erfaring fra tidligere jobs, hvor kundeservice via telefonen har været din primære opgave.

Vi har en åbningstid fra kl. 7.00 – 18.00 man-fre og kl. 8.00 – 18.00 lør/søn og helligdage.

Det forventes at du har mulighed for at lægge vagter i hele Call Centerets åbningstid, hvorfor du både skal kunne arbejde på hverdage og i weekender (hver anden weekend).

Arbejdstiderne ligger i en rullende turnus med skiftende arbejdsdage og mødetider. Der er mulighed for på eget initiativ at bytte vagter med kolleger.

Der er 2 typer stillinger at søge – fuldtid (37 timer) eller deltid (20 timer);

• FULDTID: 37 timer om ugen, fordelt med 7,24 timer på 5 dage, hen over ugens 7 dage

• DELTID: 20 timer om ugen, fordelt med 4 timer på 5 dage, hen over ugens 7 dage

Du bedes TYDELIGT angive i din ansøgning, om det er en DEL- eller FULDTIDS- stilling, du søger.

Du får en spændende hverdag med højt tempo og god sparring fra dine 30 nærmeste kolleger. Call Centeret hører under Team Kundecenter, og er en del af Movias forretningsenhed Kunder og Kommunikation, der bl.a. har ansvar for kommunikation, branding og IT.

Medarbejdertrivsel er et vigtigt parameter for at lykkes, og for at Movia kan levere gode resultater til gavn for samfundet, vores ejere i kommuner og regioner på Sjælland samt for vores passagerer. Derfor gør vi en stor indsats for at tilknytte og udvikle vores medarbejdere.

Alle os i Movia

Vi er cirka 450 medarbejdere og vores fælles mål er at samarbejde om at udvikle den kollektive transport, og vi brænder for at gøre den endnu bedre.

Vi er en offentlig virksomhed med en stor ambition om at være en attraktiv arbejdsplads for både medarbejdere og ledere. Derfor har vi også en række sociale tilbud, en medarbejderfond, træning, fitnessrum, efteruddannelse, seniorordning, interne netværk, tæl skridt, vi cykler til arbejde, og vi har en kantine med det økologiske sølvmærke fra Fødevarestyrelsen - for bare at nævne nogle.

Vi bor i moderne lokaler centralt placeret ca. midt mellem Valby Station og København Syd og (selvfølgelig!) med flere buslinjer direkte til vores dør ved Toftegårds Plads.

Movia tilbyder individuel løn efter kvalifikationer i henhold til overenskomst for administration og IT mv. indgået mellem KL og HK/Kommunal.

Ansøgningsfrist: Søndag den 15. september 2024

Vi forventer at afholde samtaler i uge 38.

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt Teamleder Michael Woldiderich på mobil 51 50 49 21 eller via mail: [email protected]

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Læs mere på moviatrafik.dk
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kundeservicemedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Valby.

Jobbet er oprettet på vores service den 2.9.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Kundeservicemedarbejder
  • Valby
  • Søndag den 15. september 2024

Lignende jobs

  • Studiejob /sabbat år: Kundeservicemedarbejdere søg...

    Fri kontakt
    Digital Disruption Media er en hurtigt voksende dansk IT-virksomhed. Vi ligger i hjertet af København, på en sidegade til Frederiksberg Allé – kun 5 minutter fra Hovedbanegården. Vi driver en række kendte danske og internationale søgemaskiner. Du er blevet færdig med gymnasiet og holder sabbatår.
    • Kundeservicemedarbejder
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Vikarstilling: Dygtige kundeservicemedarbejdere ti...

    Fri kontakt
    Har du erfaring med kundeservice? Kan du træde til hurtigt? Og vil du gerne yde rigtig god service & support på telefon/mail for en større mediekoncern? Så vil vi rigtig gerne høre fra dig!
    • Kundeservicemedarbejder
    • København
    Få mere info
  • Support Team Lead

    Are you an experienced customer support professional with leadership experience and passion for delivering exceptional service? Does leading a support team within one of Europe’s fastest-growing te..
    • Kundeservicemedarbejder
    • København
    Få mere info
  • Customer Success Consultant til PeopleXact

    Kundeservicemedarbejder søges til organisation/virksomhed i 2300 København S
    • Kundeservicemedarbejder
    • København S
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som kundeservicemedarbejdere i Valby

Herunder ser du udviklingen i udbudte kundeservicemedarbejder i Valby over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kundeservicemedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kundeservicemedarbejdere i Valby over tid

Dato Alle jobs som kundeservicemedarbejdere
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 1
24. november 2024 1
23. november 2024 1
22. november 2024 1