Laborant - DTU Aqua

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Kongens Lyngby

DTU Aqua søger en laborant med flair for kemiske analyser til at arbejde med en bred vifte af opgaver i vores forskningslaboratorium.

Sektionen for Oceaner og Arktis søger en medarbejder, der skal arbejde med opgaver i laboratoriet og hjælpe vores forskere med logistik, prøvetagning og analyse i forbindelse med havforskningstogter. Arbejdet består bl.a. i at måle organisk stof, næringssalte, respiration og enzymrater i havvand, ved brug af UV-Vis spektroskopi (absorbans/fluorescens), optoder og HPLC; assistere ved laboratorieforsøg; og udvikling af nye analyse metoder. Herudover er der behov for hjælp til organisering samt drift af laboratoriet (kemikalier, udstyr og at være laboratorieansvarlig) og diverse ad hoc opgaver i sektionen.

Vores forventninger til dig
Du skal kunne arbejde selvstændigt og styre din egen tid, og samtidig indgå i et team, hvor vi løser en bred vifte af opgaver fra de mere serviceagtige til forsknings- og udviklingssammenarbejde. Det er et must at du er pålidelig og kan levere til deadlines.

Typiske arbejdsopgaver inkluderer:

  • Analyse af prøver og forsøg (efter oplæring)
  • Reparation og vedligehold måleudstyr
  • Styring og drift af kemikaliebeholdning, sikkerhedsdokumentation/procedurer, og kemikalieregistrering (Kemibrug systemet).
  • Opvask og organisering af laboratoriegrej, prøveglas mm
  • Laboratoriets APV og sikkerhed (rumansvarlig) og koordination af brugere.
  • Dataoparbejdning og analyse (her vil programmerings erfaring eller villighed til at lære det være en fordel, opdarbejde af data foregår primært i Matlab)
  • Logistik i forbindelse med forskningstogter, og evt deltagelse (prøvetagning og målinger ombord)


Sektionen har mange samarbejdsrelationer særligt i Nordatlanten, hvorfor du skal være indstillet på rejseaktiviteter og deltagelse i togter af op til fire ugers varighed. Du vil skulle arbejde i et internationalt miljø, så det er vigtigt at du er i stand til at kommunikere på engelsk.

Vi tilbyder
Vi tilbyder en fuldtidsstilling i et spændende og afvekslende job i et forskningsmiljø, hvor du møder mange faglige udfordringer og får mulighed for at sætte dit præg på vores strategi og arbejde fremad. Åbenhed, samarbejde og holdånd på tværs af alder, uddannelse og stilling er en vigtig forudsætning for den daglige trivsel på vores arbejdsplads.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK/Stat) indgået med Finansministeriet.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din ansøgning senest 2. januar 2023 . Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.

Ansættelsessamtaler planlægges afholdt i uge 4.

For yderligere information omkring stillingen kontakt sektionsleder Karen Edelvang [email protected] ; eller professor Colin Stedmon [email protected]

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.



DTU Aqua gennemfører forskning, rådgivning og uddannelse inden for bæredygtig udnyttelse af levende ressourcer i hav og ferskvand, akvatiske organismers biologi og økosystemers udvikling samt integrationen i økosystembaseret forvaltning. Instituttet dækker et bredt felt af naturvidenskabelige og tekniske kompetencer og har et omfattende samarbejde med andre danske og udenlandske forskningsinstitutioner. DTU Aqua har ca. 250 ansatte, hvoraf omkring en tredjedel er videnskabelige medarbejdere. Instituttet har arbejdspladser i Charlottenlund, Hirtshals, Mors og Silkeborg samt på havforskningsskibet DANA.

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.400 studerende og 5.800 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Laborant", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Kongens Lyngby.

Jobbet er oprettet på vores service den 15.11.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Laborant
  • Kongens Lyngby
  • Mandag den 02. januar 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som laboranter i Kongens Lyngby

Herunder ser du udviklingen i udbudte laborant i Kongens Lyngby over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal laboranter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte laboranter i Kongens Lyngby over tid

Dato Alle jobs som laboranter
26. november 2024 1
25. november 2024 1
24. november 2024 1
23. november 2024 1
22. november 2024 1
21. november 2024 1
20. november 2024 1
19. november 2024 1
18. november 2024 1
17. november 2024 1
16. november 2024 1
15. november 2024 1
14. november 2024 1
8. november 2024 1
7. november 2024 1
6. november 2024 1
5. november 2024 1
4. november 2024 1
3. november 2024 1
2. november 2024 1
1. november 2024 1
31. oktober 2024 1
30. oktober 2024 1
29. oktober 2024 1
28. oktober 2024 1
27. oktober 2024 1