Overlæge til Operativ Medicinsk Planlægning

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Brabrand

Vil du være med til at planlægge den medicinske støtte til Forsvarets internationale missioner, øvelser og beredskaber. Så kan du være den overlæge vi har brug for til Forsvarets Sanitetskommando Operative stabselement.
En væsentlig forudsætning for, at vores soldater kan udføre deres risikable hverv er, at de har tillid til, at der er en solid behandlingskæde bag dem, hvis de kommer til skade under udførelse af deres arbejde. En væsentlig del af denne proces er en solid planlægningsproces, således at de rette sundhedsfaglige kapaciteter er til stede i såvel tid og rum.

Den medicinske planlægningsproces gennemføres i forbindelse med alle forsvarets aktiviteter, herhjemme og udenlands. Forsvarets Sanitetskommando Operative Stabselement står for denne proces.

Om os

Om Forsvarets Sanitetskommando
Forsvarets Sanitetskommando er den del af Forsvaret, som varetager Forsvarets Sundheds- og Sanitetstjeneste. Forsvarets Sanitetskommando udvikler og rådgiver Forsvaret om sundhed, sanitet og militær fysisk træning samt står for driften af infirmerierne. Derudover foretager vi inspektioner, udfører sundhedsfaglige trusselsvurderinger og definerer de militære fysiske krav. Endvidere er Forsvarets Sanitetskommando ansvarlig for rekruttering og uddannelse af Forsvarets sundhedsfaglige personel, som tager hånd om vore udsendte i nationale og internationale operationer og på de danske infirmerier.
Igennem løsningen af disse opgaver sikrer Forsvarets Sanitetskommando soldatens helbred.

Forsvarets Sanitetskommando støtter Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Specialoperationskommandoen og Arktisk kommando med sundhedsfagligt personel til internationale operationer, øvelse og beredskaber.

Det sundhedsfaglige personales primære opgave er at tilvejebringe rammerne for den bedst mulige behandling af syge, tilskadekomne eller sårede soldater under national og international tjeneste. Vores opgave er at omsætte evidensbaseret medicin og ”Best Medical Practice” til en militær ramme.

Om Sanitetskommandoens Operative Stabselement
Det Operative Stabselement (OSE) er Sanitetskommandoens omdrejningspunkt for den militærmedicinske planlægning. OSE rådgiver Operationsstaben, Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen, Arktisk Kommando og Hjemmeværnskommandoen om militærmedicinske emner og bidrager til opstilling af værnenes kapaciteter til indsættelse eller beredskab. Det Operative Stabselement dækker ligeledes området ’Medical Intelligence’, og leverer Sundhedsfaglige Trusselsvurderinger til Forsvarsstaben.

Det Operative Stabselement’s bidrag til opstilling af operative kapaciteter omfatter - som minimum - temaerne medicinsk efterretningsvirksomhed, identifikation og beskrivelse af nødvendige militærmedicinske elementer inkl. evnen til evakuering i, eller ud af, missionsområdet, omfang af lokal støtte (’Host Nation Support’), de medicinske forberedelser af enheden, krav til, og fremskaffelse af, kvalificeret sundhedsfagligt personel, samt etablering af national militærmedicinsk støtte til repatrierede.

Det Operative Stabselement bidrager desuden kontinuerligt til udviklingen af sanitetsmateriel og med de medicinske konsekvenser ved indfasning af nyt materiel og justering af uddannelsesforløb.

Om stillingen

Din arbejdsplads er primært ved Sanitetskommandoen i Sødalsparken, Brabrand.

Du får et dagligt samarbejde med den militære medicinske planlægningsofficer. Du støtter kommandolægerne, der er fysisk placeret i Karup, i den operative planlægningsproces og har flere planlægningsprocesser i gang samtidigt. Processerne gennemføres i samarbejde med Sanitetskommandoens øvrige sektioner, især med dyrlægerne i Force Health Protection sektionen og kollegaerne i sektionen for Rekruttering og Kompetence. Arbejdet bliver aldrig rutinepræget.

Du bliver tovholder og omdrejningspunkt for, at den medicinske planlægning leveres til Forsvarets Operationsstab til tiden og med et højt fagligt indhold.

Du skal forvente, at have en arbejdsdag om ugen i København ved Forsvarets Efterretningstjeneste for at udarbejde sundhedsfaglige trusselsvurderinger til Forsvarskommandoen og til den medicinske planlægnings proces.

Du skal forvente 1-2 ugentlige arbejdsdage i Karup, hvor du skal understøtte den militærmedicinske planlægning ved Operationsstaben, der gennemføres i hovedkvarteret i Karup.

Desuden består dine opgaver i at:
• Varetage opgaver som ledende læge (Senior Medical Officer) ved internationale udsendelser fx i FN- eller NATO-sammenhæng.
• Deltage i nationale og internationale arbejdsgrupper efter Forsvarets Sanitetskommandos bestemmelser.

Du får også mulighed for at indgå i Forsvarets SAR-beredskab. Forsvarets SAR-beredskab varetages med tre helikoptere fra Flyvevåbnet, der 24/7 kan indsættes fra flyvestationerne i Skrydstrup, Aalborg og Roskilde Lufthavn. Beredskabet varetages primært af læger fra Forsvarets Sanitetskommandos reserve, hvorfor denne del vil fylde mindre i din hverdag – forventeligt ikke mere end én til to vagter om måneden.

Vi tilbyder et spændende job med udfordringer i dynamiske omgivelser, hvor du får mulighed for såvel faglig som personlig udvikling.

Om dig

Vi forventer, at du har speciallægeautorisation i et for Forsvaret relevant speciale, og at du bidrager aktivt til at sætte nye standarder for det sundhedsfaglige virke ved Forsvarets Sanitetskommando.

Der lægges vægt på, at du kan styre flere planlægningsprocesser samtidigt. Du arbejder metodisk og sikrer, at processen frem mod et produkt kører efter en aftalt tidsplan og at produktet afleveres til tiden.

Da du bliver en central medarbejder i en lille, men fagligt stærk enhed, er det vigtigt for os, at du er fagligt engageret og god til at samarbejde på tværs af faggrænser, kan håndtere pres, er nytænkende og formår at kommunikere klart og tydeligt; både skriftligt og mundtligt.

Tidligere uddannelse som reservelæge i Forsvaret er stærkt ønskeligt, men er ikke et ubetinget krav, idet denne uddannelse kan gennemføres efter ansættelse. Aktuel eller tidligere erfaring fra arbejde i Forsvaret og Forsvarets Sanitetstjeneste er stærkt ønskeligt.

Det er også ønskeligt, at du har erfaring fra tidligere udsendelser med Forsvaret.

Du har gode sprogkundskaber i engelsk.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en militær stilling i Forsvarets Sanitetskommando med et ansættelsesområde, der omfatter Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner. Det daglige tjenestested er Sødalsparken, Brabrand.

Ansættelsen sker på individuel kontrakt. Lønnen forhandles efter kvalifikationer og med et udgangspunkt på ca. 770.000 kr. årligt. Hertil kommer et arbejdsgiverfinansieret pensionsbidrag på 17,1% af den aftalte løn.

Ansøgere, der i forvejen er ansat på tjenestemandsvilkår i Forsvaret, vil ved stillingsskifte inden for funktionsniveauet kunne bevare denne ansættelsesform i henhold til gældende løn- og ansættelsesvilkår for denne ansættelsesform.

Såfremt der er tale om et højere hovedfunktionsniveau, vil ansættelsen som hovedregel ske på individuel kontrakt. Den enkelte medarbejder kan dog efter Forsvarsministeriets konkrete og individuelle vurdering få mulighed for at bevare tjenestemandsansættelsen i henhold til gældende løn- og ansættelsesvilkår for denne ansættelsesform.

Ansættelsen er betinget af, at du kan opfylde Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger kan erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning
Din ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse og oplysning om tidligere og nuværende beskæftigelse stiles til Forsvarsministeriets Personalestyrelse og sendes via linket. Hvis du allerede er ansat som tjenestemand i Forsvaret, stiles ansøgningen til Dronningen.

Ansøgere, der i forvejen er tjenestemænd, bedes vedlægge en bedømmelse efter Tjenestemandslovens § 8, stk. 1. Bedømmelsen bør omfatte de forhold, der er beskrevet i Finansministeriets Bekendtgørelse af 2/2 1977 om forfremmelsesnævn i staten.

Ansøgningsfristen er mandag den 13 september 2021. Vi forventer at holde samtaler sidst i uge 37.

Hvis du går videre i processen, skal du være forberedt på at gennemføre Forsvarets fysiske basistest, helbreds- og tandvurdering og psykologtest forud for ansættelse.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for Sanitetskommandoens Operative Stabselement stabslæge af 1. grad Henrik Staunstrup på telefon 7281 8092.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Charlotte Møller Nielsen på telefon 7281 9182.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Brabrand.

Jobbet er oprettet på vores service den 24.8.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Brabrand
  • Mandag den 13. september 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i Brabrand

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Brabrand over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Brabrand over tid

Dato Alle jobs som læger
23. november 2024 0
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0
27. oktober 2024 0
26. oktober 2024 0
25. oktober 2024 0
24. oktober 2024 0