Læg fundamentet for din karriere i psykiatrien med en I-stilling på [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Brøndby

Vil du være en del af et trygt miljø, hvor vi prioriterer faglige udfordringer, et stærkt sammenhold og en klinisk hverdag funderet i innovativ forskning?

” Hverdagen hos os er afvekslende, byder på spændende patientforløb og man føler at man gør en forskel for patienterne. Der er altid en mere erfaren kollega, som man kan spørge til råds - og som giver tryghed og mulighed for læring. Undervisning og bedside-supervision prioriteres højt og der er mulighed for at komme på spændende kurser. Mødetiderne gør ligeledes, at man kan nå at hente og/eller bringe, hvis man har børn i institution. Det stærke sammenhold blandt de yngre læger skal også fremhæves, som sammen med den gode stemning blandt personalet fremmer trivslen.”

- Thomas Hartwig Siebner, I-læge.

Din hverdag og dine ansvarsområder

Du bliver en del af forvagtslaget på både Nordstjernevej (NSV) og Brøndbyøstervej (BRV). På NSV er skadestuen placeret og der har vi altid to forvagter sammen. Der er tilknyttet speciallæger i hverdagens aftentimer, bagvagt samt FADL-hold. Du bliver dermed en del af et team, hvor der er god mulighed for sparring og udvikling.

Din hverdag som læge indeholder oplæring og udvikling indenfor:

  • Akutpsykiatri; spændingsfeltet mellem jura og lægefaglighed og hvordan disse forenes med patienten i fokus.
  • Det stabiliserende forløb på stamafsnit, hvor vi sammen med patienten får fundet frem til støttebehov, behandling og i fællesskab finder løsninger tværfagligt og tværsektorielt
  • 2 ugers fokuseret ophold, hvor du har indflydelse på hvilke subspecialer du ønsker at møde; eksempelvis spiseforstyrrelser, sexologi, retspsykiatri, transkulturel psykiatri, privat praktiserende psykiater, ADHD og autisme, oligofreni, rehabilitering, psykoterapeutisk ambulatorium, OPUS og meget mere.
  • Oplæring i at gå stuegang på det lukkede eller åbne afsnit, du er tilknyttet, samt oplæring i ECT.
  • Samrating med Hamilton 2 gange om måneden
  • Ugentlige ECT-konferencer med professordeltagelse

”Som I-læge på PCG bliver du en del af en yngre lægegruppe med et stærkt sammenhold og stor indflydelse på uddannelsesmiljøet i den kliniske hverdag. Der er mulighed for at gøre sig erfaringer på de to centre, med akutte indlæggelseskrævende og langtidsindlagte patienter. Ens faglige kompetencer bliver udviklet og understøttet af supervision fra kompetente vejledere og kolleger; både speciallæger, professorer og forskningslæger.”

- Cecilie Stagstrup, I-læge.

Vi tilbyder grundig introduktion med regionens 5 dages introduktion og derefter introduktion lokalt på centeret med følgevagter og oplæring. Din hovedvejleder er speciallæge i psykiatri og vil støtte dig i udarbejdelsen af uddannelsesplaner og drøfte kurser og terapi mhp. at sikre en god plan og progression i din udvikling.

5 gode grunde til at blive vores nye introduktionslæge

  • Grundig og udviklende undervisning: Vores morgenundervisning foregår med specifikke emner og er et godt fagligt input på daglig basis. To gange om måneden afholder vi fælles temadage, hvor vi starter med at spise sandwich sammen og derefter er der undervisning hele eftermiddagen. Undervisningen foregår eksempelvis i form af klinikker og psykopatologiske og psykofarmakologiske workshops med vores professorer.
  • Mulighed for virkelig at styrke dine færdigheder inden for psykopatologi, psykofarmakologi, ECT og terapi.
  • Bedside-undervisning og struktureret klinisk supervision
  • Altid faglig backup: Via tæt samarbejde med speciallæger, der dækker speciallæge-i-front-vagter eller bagvagter/beredskabsvagter.
  • Netværk: Du bliver introduceret til og får mulighed for at danne netværk i forskningen.

”Der er stort fokus på supervision, både bedside, men også gennem konferencer, temadage og fælles screeninger. Professorer og kliniske lektorer er i øjenhøjde og vil gerne lære fra sig. Ønsker man derfor at involvere sig i eller snuse til forskning, er der rig mulighed for dette på ens egne præmisser. Der er et trygt miljø, hvor ledelse og uddannelsesansvarlige læger lytter til de udfordringer og frustrationer, man kan have som ung læge. Det gør PC Glostrup til et trygt sted at være under uddannelse og et sted der, trods de udfordringer de fleste psykiatriske afdelinger har, varmt kan anbefales at tage sin I-stilling.” Cecilie Stagstrup, I-læge.

Løn- og ansættelsesvilkår

Der er tale om en stilling til besættelse efter aftale. Du ansættes i henhold til overenskomst for underordnede læger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.

Du vil under din ansættelse have mulighed for at være tilknyttet begge sengematrikler (NSV og BRV) som dit primære tjenestested. Dit tjenestested er fordelt med 6 måneder ad gangen for at sikre, at du får en bred introduktion til, hvad specialet rummer.

Derudover vil du indgå i vagtforpligtelse på en af vores døgnmatrikler, dog med mulighed for vagter på begge matrikler iht. gældende overenskomst. Du vil altid kende dit tjenestested 4 uger i forvejen.

Vil du vores vores nye kollega?
Vi glæder os meget til at høre fra dig og lære dig bedre at kende!

Søg stillingen via linket senest d. 15. september. Upload CV og uddannelsesbevis sammen med din ansøgning.

Søg allerede i dag, vi afholder samtaler løbende.

Hvis du har spørgsmål, vil vide mere om stillingen eller kunne tænke dig en rundvisning og en kop kaffe, er du velkommen til at kontakte afsnitsansvarlig overlæge Louise Turgut på [email protected]

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Brøndby.

Jobbet er oprettet på vores service den 27.8.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Brøndby
  • Søndag den 15. september 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i Brøndby

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Brøndby over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Brøndby over tid

Dato Alle jobs som læger
22. november 2024 1
21. november 2024 1
11. november 2024 1
10. november 2024 1
9. november 2024 1
8. november 2024 1
7. november 2024 1
6. november 2024 1
5. november 2024 1
4. november 2024 1
3. november 2024 1
2. november 2024 1
1. november 2024 1
31. oktober 2024 1
30. oktober 2024 1
29. oktober 2024 1
28. oktober 2024 1
27. oktober 2024 1
26. oktober 2024 1