Afdelingslæge til Døgnafsnit for større børn, [xxxxx], Glostrup

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Glostrup

Dag- og døgnafsnit for større børn B201 udreder og behandler børn i alderen 7-13 år, der er henvist for psykisk sygdom eller psykisk udviklingsforstyrrelse af et betydeligt omfang, der kræver udredning og eventuel behandling under indlæggelse.
Det udgående team Vi har til afsnittet tilknyttet udgående funktion, som varetager undersøgelse og behandling af børn før og efter indlæggelsesforløbet.

Da det drejer sig om børn med meget lavt funktionsniveau, skal der i det udgående team være tilbud om mulighed for at undersøge og behandle nogle børn i hjemmet eller på døgninstitution, så indlæggelse undgås.

Der er tale om børn med meget komplekse psykiatriske problemstillinger herunder psykotiske tilstande, affektive lidelser, tilpasningsreaktioner, atypiske spiseforstyrrelser, funktionelle lidelser og neuropsykiatriske lidelser.

Vi arbejder ofte tæt sammen med pædiatriske afdelinger omkring vores patienter og har et tæt samarbejde med vores kollegaer på andre afsnit i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, såvel ambulatorierne som Døgnafsnit for unge, andre udgående enheder i BUC og Akutafsnittet.

Samarbejdet med forældrene er en prioriteret indsats, da vi ikke mener, at vi kan skabe positive forandringer for barnet uden forældrenes tilstedeværelse og inddragelse. På døgnafsnittet er der altid en forælder medindlagt.

Børnepsykiatrisk afsnit B201 Børnepsykiatrisk afsnit B201 er et døgnafsnit for børn i alderen 7-13 år. Børnene henvises oftest fra de børnepsykiatriske ambulatorier i BUC men også fra Akutafsnittet. Døgnafsnittet har plads til 12 børn og dagafsnittet har plads til 6 børn. På døgnafsnittet er barnet indlagt sammen med en forælder og der er, under indlæggelsen, et tæt samarbejde med forældrene.

I løbet af en indlæggelsestid på ca. 6-8 uger på dagafsnittet og ca.12 uger på døgnafsnittet er det vores opgave at undersøge barnet samt vurdere barnets/familiens behov og indgå et tæt samarbejde med forvaltningen omkring fremtidige støtteforanstaltninger.

Med afsæt i en tværfagligt forankret indsats og med fokus på udviklingen af tværsektoriel sammenhæng er det afsnittets mål at yde patientforløb af høj kvalitet.

For at opnå den bedst mulige kontinuitet i behandlingsforløbene ledes både Det udgående børneteam, døgn- og dagafsnittet, af en afsnitsledende overlæge og oversygeplejerske. Afsnittet deltager i den præ- og postgraduate lægeuddannelse samt specialpsykolog uddannelse.

Afsnittets medarbejderstab omfatter speciallæger, læger under uddannelse, specialpsykolog, psykologer, psykologer under uddannelse til specialpsykolog, sygeplejersker, pædagoger, socialrådgivere, fysioterapeut og lægesekretærer. Vi har et tæt samarbejde med lærerne fra den tilknyttede hospitalsskole.

På B201 kan speciallægerne ”vikariere” for hinanden, f.eks. ved at deltage i behandlingsopgaver i dag- og døgnafsnittet.

Vi tilbyder En spændende stilling, hvor du sammen med tværfaglige medarbejdere og afsnitsledelsen vil være med til at præge vores døgnafsnit både mht. opbygning af struktur, arbejdsgange, kultur og faglighed.

Du vil blive ansat på et center præget af faglig stolthed, engagement og effektiv arbejdstilrettelæggelse.

Centrets medarbejdere og ledere arbejder på at udvikle en fælles forbedringskultur med fokus på, hvad der har værdi for patienterne og deres familier.

På B201 arbejder vi aktivt med forbedringskultur. Værdier som medinddragelse, tillid og gennemsigtighed hyldes. Afsnittene arbejder med udvikling og sikring af et godt arbejdsmiljø.

Vores forventninger Du er uddannet speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri. Ved siden af fagligt engagement og relevante kvalifikationer, besidder du også gode samarbejdsevner og har interesse for videreudviklingen af en tidssvarende børne- og ungdomspsykiatri.

Du er desuden nysgerrig, selvstændig i dit job og har evnen til at finde kreative løsninger.

Ansættelsesvilkår Stillingen er på 37 timer og ønskes besat hurtigst muligt.

Som afdelingslæge ansættes du med vagtforpligtigelse. Der er p.t. etableret ”frivillig” bagvagtsordning bestående af speciallæger på tværs af de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger i Region Hovedstadens Psykiatri. Der er hele tiden behov for, at en del af centrets speciallæger er indstillet på at indgå i bagvagtsordningen.

Som afdelingslæge på B201 må man være indstillet på at skifte funktion og således kunne tilknyttes Det udgående børneteam eller dagafsnittet.

Du ansættes i henhold til overenskomst for underordnede læger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.

I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centeret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, der indstilles til ansættelse.

Ansøgningsprocedure Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afsnitsledende overlæge Anne Heurlin på [email protected] eller 38 64 05 59.

Ansøgningsfristen er den 6. august 2024.

Ansøgning med CV, eventuelle bilag, autorisationer m.m. sendes elektronisk via linket her på siden.

Der indhentes efter aftale med ansøger altid referencer inden endelig beslutning om ansættelse.

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser, der kræver en tværfaglig indsats i hospitalsregi. Centeret har to kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen, samt en stor forskningsenhed.

Herudover har centeret en række støttefunktioner, herunder en administration og en kvalitets- og forbedringsenhed. Samlet er vi næsten 900 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de næsten 15.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret (2023-tal). Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Glostrup.

Jobbet er oprettet på vores service den 23.7.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Glostrup
  • Tirsdag den 06. august 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i Glostrup

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Glostrup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Glostrup over tid

Dato Alle jobs som læger
23. december 2024 7
22. december 2024 7
21. december 2024 6
20. december 2024 6
19. december 2024 6
18. december 2024 6
17. december 2024 6
16. december 2024 7
15. december 2024 7
14. december 2024 7
13. december 2024 7
12. december 2024 8
11. december 2024 9
10. december 2024 10
9. december 2024 10
8. december 2024 11
7. december 2024 11
6. december 2024 12
5. december 2024 10
4. december 2024 10
3. december 2024 9
2. december 2024 9
1. december 2024 9
30. november 2024 9
29. november 2024 9
28. november 2024 8
27. november 2024 7
26. november 2024 6
25. november 2024 9
24. november 2024 10
23. november 2024 10