Cheflæge til Afdeling for Plastikkirurgi

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hellerup

Vi søger en cheflæge som er en synlig leder, der arbejder strategisk og målrettet med at sikre det optimale patientforløb i høj kvalitet og som vil være med til at skabe rammer for forsknings- og udviklingsprojekter.

Fra årsskiftet vil Afdelingen for Plastikkirurgi få et endnu tættere samarbejde med Afdeling for Brystkirurgi omkring rekonstruktionskirurgi og onkoplastikker ifm. at vi fremadrettet bliver Region Hovedstadens Center for Primær Brystrekonstruktion for patienter med aktiv cancer eller DCIS forandringer.

Derfor søger vi en cheflæge som bl.a. har nemt ved at etablere stabile og smidige samarbejdsrelationer, som arbejder for et højt fagligt niveau og som tør gå forrest og sætte mål. Målene skal opnås via et samarbejde med afdelingsledelsen og Hospitalets direktion og den øvrige hospitalsledelse.

Stillingen er ledig til besættelse den 1. januar 2023 eller efter nærmere aftale.

Om afdelingen Plastikkirurgisk Afdeling har hoved- og regionsfunktion indenfor plastikkirurgi for et område, der omfatter ca. 735.000 indbyggere (område midt og nord i Region Hovedstaden).

Afdelingen behandler en bred vifte af elektive patienter. På årlig basis er ca. 1300 operationer i GA, og i vores ambulatorium er der stor ambulant aktivitet med ca. 17.000 patienter på årsbasis. Ca. 70 % af de patienter vi behandler, har cancer (modermærkekræft, hudkræft, brystkræft).

Derudover har afdelingen højt specialiseret funktion i rekonstruktiv mikrokirurgi med fri vævstransplantation og kirurgisk behandling af lymfødem. Afdelingen har for Region Hovedstaden (og Bornholm) funktionen for Plastikkirurgi efter excessivt vægttab.

Vi har mange samarbejdspartnere på tværs af specialer på Hospitalet. I samarbejde med Kirurgisk afdeling har afdelingen højt specialiseret funktion for rekonstruktion efter avanceret bækkenkirurgi for tarmtumorer og for giganthernier. Derudover har vi samarbejde med ortopædkirurgisk afdeling omkring revision og rekonstruktion hos patienter med osteomyelit.

Afdelingsledelsen består af en cheflæge og en chefsygeplejerske. Ledelsesgruppen består herudover af to oversygeplejersker, overlægegruppen og ledende lægesekretær. Vi har aktuelt 13 speciallæger, 7 uddannelsesstillinger og ca. 50 sygeplejersker ansat. Den øvrige medarbejderstab består af social- og sundhedsassistenter, lægesekretærer og en klinisk fotograf.

På uddannelsesområdet varetager afdelingen præ- og postgraduat lægeuddannelse samt uddannelsen af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og lægesekretærer svarende til landsstandard. Derudover har afdelingen en forskningsenhed med professorat og 6 ph.d.-studerende

Der henvises i øvrigt til afdelingens hjemmeside.

Om dig Stillingen ønskes besat af en speciallæge med bred plastikkirurgisk erfaring.

Derudover er det vigtigt, at du

  • er visionær og initiativrig
  • er fleksibel og ansvarsbevidst med fokus på høj faglig kvalitet
  • gerne har forskningsindsigt
  • arbejder ambitiøst, åbent og målrettet med at inddrage patienter og pårørende
  • kan opretholde det store overblik og sætte tydelige retningslinjer ift. at fastholde optimale patientforløb
  • har dokumenteret ledelseserfaring, og gerne en lederuddannelse på master eller tilsvarende niveau
  • har nemt ved at etablere stabile og smidige samarbejdsrelationer internt og eksternt og kan sætte medarbejdernes potentialer i spil
  • er inddragende og anerkendende overfor alle faggrupper i afdelingen.
  • er åben og anerkendende i din kommunikation og kan stå på mål for et godt arbejdsmiljø

Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse vil som udgangspunkt ske på kontraktvilkår i henhold til rammeaftale om kontraktansættelse af lægelige chefer, indgået med Foreningen af Speciallæger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Yderligere oplysninger om stillingen Ønsker du yderligere oplysninger, er du meget velkommen til at kontakte vicedirektør Bodil Ørkild på telefon 20 20 87 18 eller chefsygeplejerske Anna Ljungberg på telefon 38 68 26 95.

Ansøgningsfrist og proces for ansættelse Ansøgningsfristen er d. 4. september 2022. I ansøgningen bedes du til at forholde dig til hver af de syv kompetencer, som lægerollen indeholder. Du sender ansøgningen via annoncelinket her på siden.

Ansættelsessamtaler gennemføres i to runder. Første samtalerunde forventes afholdt 9. september 2022 og anden samtalerunde forventes afholdt d. 27.september 2022.

Ansøgere, som går videre til anden samtalerunde, gennemfører personprofilanalyse. Dette sker elektronisk, og det forventes, at der gives personlig tilbagemelding i uge 37 eller 38.

Den faglige bedømmelse udgør en separat del af ansættelsesprocessen. Formålet med den faglige bedømmelse er at vurdere, om ansøgeren er i besiddelse af de nødvendige faglige kompetencer, som de formuleres i stillingsbeskrivelsen for den pågældende stilling, jf. Region Hovedstadens vejledning "Faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger" af 12. december 2019.

Alle henvendelser behandles fortroligt.

Henvisningsmateriale
  • Værdier for ledelse i Region Hovedstaden
  • Hospitalets ambition ”Godt behandlet”
  • Fokusområder for Region Hovedstaden
  • Region Hovedstadens ledelsesgrundlag
  • Region Hovedstadens Hospitalsplan


Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Hellerup.

Jobbet er oprettet på vores service den 16.8.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Hellerup
  • Søndag den 04. september 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i Hellerup

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Hellerup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Hellerup over tid

Dato Alle jobs som læger
25. december 2024 5
24. december 2024 5
23. december 2024 5
22. december 2024 5
21. december 2024 5
20. december 2024 5
19. december 2024 5
18. december 2024 5
17. december 2024 5
16. december 2024 5
15. december 2024 3
14. december 2024 3
13. december 2024 3
12. december 2024 3
11. december 2024 2
10. december 2024 2
9. december 2024 2
8. december 2024 2
7. december 2024 2
6. december 2024 2
5. december 2024 2
4. december 2024 3
3. december 2024 3
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 2
29. november 2024 2
28. november 2024 4
27. november 2024 4
26. november 2024 5
25. november 2024 5