Afdelingslæge i Urotelteamet på Afdeling for Urinvejssygdomme, Herlev og [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hellerup

En stilling som afdelingslæge ved Afdeling for Urinvejssygdomme, Herlev og Gentofte Hospital er ledig til besættelse per 1. maj 2024 eller efter aftale.

Stillingen er tilknyttet Urotelteamet og indebærer funktioner indenfor den ambulante og operative urologi i Urotelteamet inklusive laserbehandling af den overfladiske blærekræft samt vagtforpligtigelse på Herlev matriklen.

Stillingen ønskes besat af en speciallæge i urologi med en bred urologisk uddannelse, basale operative færdigheder samt interesse for og dokumenteret erfaring med udvikling og implementering af ny teknologisk behandling/diagnostik, forskning og udvikling indenfor blærekræft, specielt den overfladiske blærekræft.

Kompetencer

Afdelingslægen skal være rede til at påtage sig formelle og uformelle undervisningsforpligtelser, idet der varetages uddannelse indenfor alle dele af speciallægeuddannelsen i Urologi og studenterundervisningen på relevante semestre.

Vi søger en kollega som:

  • altid sætter patienten først
  • byder sig til
  • er innovativ og interesseret i faglig udvikling
  • kan arbejde struktureret med forbedringstiltag
  • er motiveret for at indgå i tætte tværfaglige teams
  • har gode faglige og sociale kompetencer
  • har fokus på videreuddannelsen af yngre læger og sygeplejersker inden for urologi
  • ønsker at påtage sig ledelsen og udviklingen af et fagligt ansvarsområde

Vi tilbyder:

  • en arbejdsplads med fokus på kollegialitet, trivsel og arbejdsmiljø
  • en velfungerende speciallægegruppe, hvor det faglige fællesskab og samarbejde er prioriteret
  • en afdeling med fokus på balancen mellem drift, uddannelse og forskning
  • en flad ledelsesstruktur med gode muligheder for at få afprøvet og implementeret nye tiltag
  • en afdeling, hvor samarbejde tværfagligt, internt og eksternt vægtes højt
  • mulighed for ansvar for og fordybelse i subspeciale-interesser
  • mulighed for at deltage i forskningsarbejde

Afdelingen

Herlev og Gentofte Hospital er et universitetshospital og ét ud af fire akuthospitaler i Region Hovedstaden. Afdeling for Urinvejssygdomme er beliggende på både Herlev og Gentofte matriklen og har ca. 350 ansatte hvoraf lægestaben aktuelt udgør 91 læger og 28 lægestuderende.

Afdelingens arbejde er organiseret i 6 tværfaglige teams med henblik på at fremme såvel den faglige kvalitet som kompetencer og arbejdsglæde hos medarbejderne. Tre teams indenfor den maligne kirurgi – prostata, nyre og urotel på Herlev matriklen og tre teams indenfor den benigne kirurgi – sten, andrologi og vandladningsgener på Gentofte matriklen.

Afdelingens primære optageområde for kræftdiagnoser indenfor blære, nyre og prostata dækker aktuelt 1,3 million borgere i Region Hovedstaden. Al behandling af urinvejssten, LUTS, andrologiske lidelser og anden benign urologi varetages for hele regionen svarende til 1,8 millioner borgere. Afdelingen modtager også alle akutte urologiske voksne patienter fra hele regionen undtagen nyretraumer og akutte genindlæggelser af patienter med forløb på Afdeling for Urinvejskirurgi, Rigshospitalet.

Afdelingen har en stærk forskningsprofil ved Urologisk Forskningsenhed, hvor afdelingens to professorer står i spidsen for forskning med fokus på prostatacancer, blærecancer, LUTS og andrologi (tre PhD studerende, en forskningsårs studerende). Afdelingen er førende for udvikling af ny optisk diagnostik og behandling af overfladiske tumorer i øvre og nedre urinveje. Derudover forskes klinisk indenfor nyrecancer og urinvejssten.

Afdelingsledelsen varetages af chefsygeplejerske Mette Juhl Foghmar og cheflæge Rikke Bølling Hansen

Afdelingen varetager al urologi på voksne, samt akut behandling af torsio testis på børn. Afdelingen modtager patienter til højt specialiseret behandling indenfor følgende områder: Prostatacancer, blærecancer hvis egnet til cystectomi og blærerekonstruktion, behandling af inkontinens hos mænd, neurogene og inflammatoriske blærelidelser, binyrekirurgi, erektiv dysfunktion, mikrokirurgi i andrologi samt perkutan stenkirurgi. Patienter med urinvejssten fra Færøerne og Grønland modtages også til behandling.

På Gentofte matriklen er der urologisk 5-døgns sengeafsnit med 19 senge, ambulant aktivitet samt stor elektiv operationsaktivitet alle hverdage indenfor den benigne urologi. På Herlev matriklen er der urologisk 7-døgns sengeafsnit med 36 senge og man varetager her hele den akutte urologiske funktion for Region Hovedstaden samt såvel ambulant og operativ kræftbehandling.

Løn- og Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter aftale, som er indgået mellem Danske Regioner og Lægeforeningen.

Afdelingslægen er overenskomstansat primært med dagfunktion på Gentofte matriklen samt bagvagtsfunktion på Herlev matriklen på lige vilkår med de øvrige afdelingslæger.

Tilrettelæggelse af arbejdsforhold for forskning og undervisning aftales i forbindelse med ansættelse afhængig af kvalifikationer og ønsker.

Ansøgning

Ansøger bedes i sin ansøgning forholde sig til hver af de 7 kompetencer, som lægerollen indeholder. Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til cheflæge Rikke Bølling Hansen, tlf. 3868 1240.

Ansøgningsfrist er 11. oktober 2024 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt uge 43-46.

Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Hellerup.

Jobbet er oprettet på vores service den 27.9.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Hellerup
  • Fredag den 11. oktober 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i Hellerup

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Hellerup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Hellerup over tid

Dato Alle jobs som læger
22. december 2024 5
21. december 2024 5
20. december 2024 5
19. december 2024 5
18. december 2024 5
17. december 2024 5
16. december 2024 5
15. december 2024 3
14. december 2024 3
13. december 2024 3
12. december 2024 3
11. december 2024 2
10. december 2024 2
9. december 2024 2
8. december 2024 2
7. december 2024 2
6. december 2024 2
5. december 2024 2
4. december 2024 3
3. december 2024 3
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 2
29. november 2024 2
28. november 2024 4
27. november 2024 4
26. november 2024 5
25. november 2024 5
24. november 2024 5
23. november 2024 5
22. november 2024 5