Speciallæge søges til gastroenterologisk-hepatologisk afsnit, Medicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus #pladstildig

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Holbæk

I gastroenterologisk-hepatologisk afsnit, Medicinsk Afdeling er en stilling som overlæge/afdelingslæge ledig til besættelse snarest muligt.

Vi søger derfor en kvalificerede speciallæge i intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi, med særlig interesse indenfor disse sygdomsgrupper, som samtidig har interesse for udvikling af tværfaglig stuegangsfunktion, patientforløb i afsnittet samt overgang til den ambulante opfølgning.

Medicinsk Afdeling ser frem til at byde dig velkommen som ny kollega.

Du vil deltage i den medicinske bagvagtsfunktion, som aktuelt er 18-skiftet. Bagvagten er med tilkaldevagt fra hjemmet i hverdagene fra kl. 21, og i weekenden fra kl. 18, og senvagt til kl. 21 i hverdagen, og til kl. 17 i weekenderne. Senvagt går kun stuegang og støtter bagvagten i dagens opgaver.

Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er et lokalt forankret akutsygehus for områdets borgere. Vores vision er at tilbyde patienterne sammenhængende og relevante forløb med høj patientoplevet kvalitet. Vi ser os selv som et ambitiøst og veldrevet akutsygehus i konstant udvikling, der gerne vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme. Holbæk Sygehus satser på velfungerende forskningsmiljøer inden for disse områder. Vi har fokus på at fastholde Holbæk Sygehus som en attraktiv og fagligt udfordrende arbejdsplads og et eftertragtet uddannelsessted, der tiltrækker de rigtige medarbejdere.

Medicinsk Afdeling

Medicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus varetager intern medicinske grenspecialer i medicinsk gastroenterologi, endokrinologi, nefrologi, kardiologi, geriatri, reumatologi og neurorehabilitering, og afdelingen råder p.t. over 171 sengepladser, en række specialespecifikke ambulatorier samt dialyseafsnit.

Vi har etableret et tæt fagligt samarbejde specialerne imellem i et fælles ambulatorium, hvor hvert speciale bidrager til at sikre gode og sammenhængende forløb for patienter med flere medicinske sygdomme.

I Medicinsk Afdeling trives vi rigtig godt med at søge nye veje i måden vi arbejder på, så vi vil være særdeles åbne for dine gode idéer og input. Brug af telemedicin, tværgående samarbejde og patientinddragelse ser vi som naturlige elementer i vores hverdag.

Der er to professorater på afdelingen, og en velfungerende forskningsenhed med forskningsansvarlig overlæge samt dedikerede forskningssygeplejersker. Der er livlige forskningsaktiviteter i næsten alle specialer.

Afsnit for medicinsk gastroenterologi og hepatologi

Sengeafsnit:

Vi har et velfungerende sengeafsnit med stabilt personale, og med i alt 22 sengepladser allokeret til medicinsk gastroenterologi og hepatologi.

Her finder vi såvel de specialespecifikke patienter som patienter med mere uspecifikke intern medicinske problemstillinger.

Opgaverne omfatter stuegang, planlægning og udredning af de enkelte patientforløb i et inspirerende og givtigt tværfagligt miljø. Derudover foretages UL-skanninger af patienter med levercirrose og ved behov evt. anlæggelse af ascitesdræn via speciallægerne/reservelægerne.

Gastroskopier og koloskopier udføres i det nærliggende skopiafsnit, der bemandes i fællesskab med

Kirurgisk Afdeling, hvor der er mulighed for at videreudvikle sine kompetencer i skopier. Gastroenterologerne foretager diagnostiske og terapeutiske gastroskopier og koloskopier med varicebanding og polypektomi. Der er et velfungerende skopiafsnit med funktioner som ERCP og EMR, som foretages af kirurgiske læger.

Ambulatorium:

Opgaverne omfatter udredning, behandling og kontrol af såvel nyhenviste patienter, som patienter i forløb med kroniske tilstande (IBD, cirrose, kronisk pancreatitis, anæmi, IBS m.m.).

Vi har et tæt samarbejde med veluddannede sygeplejersker, der har stor indsigt og selvstændighed i specialet. I vores ambulatorium får patienterne biologisk behandling, UL-vejledt ascitesdrænage ved sygeplejerske, samt mulighed for UL-skanning af IBD patienter. Der foretages også pH-målinger, pusteprøver for HP og fruktoseintolerance.

Der er bevilget en fibroskanner til Gastroenterologisk Afdeling i 2021. Gastroenterologisk Afdeling har også en velfungerende kapselendoskopifunktion, som servicerer Medicinsk og Kirurgisk Afdeling.

Der er et velfungerende team af diætister i ambulatoriet, der dækker Medicinsk Afdeling, både sengeafsnit samt ambulante patienter.

Lægestab

Speciallægestaben består af en specialeansvarlig overlæge og fire overlæger samt et antal reservelæger i hoveduddannelser og introduktionsstillinger til det interne medicinske hovedområde.

Stillingsfunktion og kvalifikationer

Stillingen ønskes besat med en kvalificeret speciallæge i intern medicin gastroenterologi/hepatologi.

Vi forventer, at du:

  • Er kreativ og udviklingsorienteret.

  • Har gode evner til samarbejde og formidling.

  • Er dynamisk, engageret og visionær.

  • Gennem dine faglige og personlige kvalifikationer kan motivere dine kollegaer, og at du med en klar kommunikation kan fastholde et godt samarbejde med dine kollegaer på tværs af faggrupperne.


Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til specialeansvarlig overlæge Akbar Molazahi på telefon 93 57 79 21, eller ledende overlæge Niels Løkkegaard på telefon 59 48 45 01.

Holbæk Sygehus anvender en vurdering af de syv kompetencer (Medicinsk ekspert, Kommunikator,

Samarbejder, Leder/administrator, Sundhedsfremmer, Akademiker og Professionel) i den faglige bedømmelse.

Ansøgere bedes i ansøgningen - med bedst mulig dokumentation - forholde sig konkret til de syv kompetencer.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Holbæk.

Jobbet er oprettet på vores service den 15.6.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Holbæk
  • Mandag den 12. juli 2021

Lignende jobs

  • Læge i Sorø

    Hoveduddannelsesstillinger i Almen medicin - [xxxxx] [xxxxx] søger læger, der brænder for almen medicin og gerne vil arbejde som alment praktiserende læge. I [xxxxx]
    • Læge
    • Sorø
    Få mere info
  • Læge i Roskilde

    Om stillingen: ADK (automatisk dør kontrol) og CCTV (videoovervågning) er ved at være et meget stort arbejdsfelt på SUH. Som vores nye medarbejder med primær opgave med ADK og CCTV tager du an..
    • Læge
    • Roskilde
    Få mere info
  • Læge (vikar) i Roskilde

    Ved Øjenafdelingen Roskilde, Sjællands Universitetshospital, er 1-2 lægevikariater ledige til besættelse snarest muligt. Vi søger kolleger, der har særlig interesse for men ikke nødvendigvis gr..
    • Læge
    • Roskilde
    Få mere info
  • Læge i Roskilde

    Fast stilling som overlæge 15 timer om ugen Stillingen er vagtfri. Sexologisk Klinik er organisatorisk en del af Psykiatrisk Klinik Roskilde, Psykiatrien Øst i [xxxxx] Psykiatris..
    • Læge
    • Roskilde
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som læger i Holbæk

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Holbæk over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Holbæk over tid

Dato Alle jobs som læger
2. juli 2024 2
1. juli 2024 2
30. juni 2024 2
29. juni 2024 2
28. juni 2024 2
27. juni 2024 2
26. juni 2024 2
25. juni 2024 2
24. juni 2024 3
23. juni 2024 3
22. juni 2024 3
21. juni 2024 3
20. juni 2024 3
19. juni 2024 3
18. juni 2024 3
17. juni 2024 3
16. juni 2024 3
15. juni 2024 4
14. juni 2024 5
13. juni 2024 5
12. juni 2024 5
11. juni 2024 5
10. juni 2024 5
9. juni 2024 5
8. juni 2024 5
7. juni 2024 5
6. juni 2024 5
5. juni 2024 5
4. juni 2024 4
3. juni 2024 4
2. juni 2024 4