Overlæge i psykiatri til Socialmedicinsk Ambulatorium, Holbæk Sygehus

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Holbæk

Vi har i afdelingen to uundværlige psykiatriske speciallæger, som bidrager til, at vi får udredt de svageste borgere tilstrækkeligt. Desværre skal den ene på pension, så vi søger en ny speciallæge i psykiatri. Stillingen kan besættes som fuldtids- eller deltidsstilling afhængigt af ansøgere.

Om Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling

Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus består af en arbejdsmedicinsk og en socialmedicinsk enhed i samme hus og varetager de arbejds- og socialmedicinske opgaver i Region Sjælland.

Samlet består afdelingen af knap 60 medarbejdere, hvoraf ca. halvdelen er tilknyttet socialmedicin. Den lægelige stab består af ca. 25 speciallæger med samfundsmedicinsk, arbejdsmedicinsk, almenmedicinsk eller psykiatrisk baggrund samt ca. 10-15 uddannelsessøgende læger indenfor samfundsmedicin og arbejdsmedicin. I afdelingen er desuden lægesekretærer, socialfaglig konsulent og fem psykologer, herunder en neuropsykolog. Afdelingen huser et professorat i arbejdsmarkedsrettet rehabilitering samt seniorforskere og ph.d.-studerende. Der er desuden tilknyttet en række eksterne konsulenter overvejende inden for det psykiatriske speciale.

Socialmedicinsk Ambulatorium (også kaldet Klinisk Funktion) blev etableret i forbindelse med reformerne på førtidspensions-, fleksjob- og sygedagpengeområdet. Kerneopgaven i Klinisk Funktion er at skabe et overblik over patientens helbredsmæssige, sociale og psykiske forhold og vurdere, hvordan den enkeltes helbred er foreneligt med at varetage et arbejde. Formålet er at pege på evt. yderligere behandlings- og rehabiliteringsmuligheder med henblik på - i samarbejde med kommunerne - at understøtte rehabilitering og om muligt tilknytning til arbejdsmarkedet.

Lægerne i Klinisk Funktion giver sundhedsfaglig rådgivning som sundhedskoordinator i de kommunale rehabiliteringsteam i regionens 17 kommuner. I ambulatoriet ser vi borgere med komplekse problemstillinger til samtale og undersøgelse ved en socialmedicinsk helbredsvurdering. Et gennemgående spørgsmål er, om borgerens sygdomme, symptomer og/eller vanskeligheder er relevant og tilstrækkeligt udredt og behandlet – eller om der kan peges på yderligere indsatser i forløbet eller skåne- og støttebehov ift. beskæftigelsesindsatsen. En stor del af de henviste borgere har psykiatriske lidelser eller uafklarede symptomer herpå, hvor vores psykiatriske speciallæger i afdelingen samt vores eksterne psykiatriske speciallægekonsulenter er uundværlige medspillere.

Der er i det daglige tæt samarbejde med gensidig faglig sparring, konferencer og udviklingstiltag. Idet der til afdelingen er tilknyttet et professorat, er forskningsaktiviteter en naturlig del af dagligdagen. Afdelingen deltager løbende i lægers videreuddannelse i arbejdsmedicin og i samfundsmedicin.

Det psykiatriske/psykologiske område

Det psykiatriske/psykologiske område i det socialmedicinske ambulatorium består aktuelt af to deltidsansatte psykiatere, en specialpsykolog i psykiatri og en neuropsykolog.

De psykiatriske overlæger varetager opgaver bredt indenfor det psykiatriske område i socialmedicin – herunder samarbejde med andre afdelinger, faggrupper samt eksterne samarbejdspartnere.

Opgaverne som psykiatrisk overlæge er visitation af borgere med psykiatriske problemstillinger, psykiatriske samtaler og vurderinger mhp. psykiatriske speciallægeerklæringer samt skriftlige vurderinger på baggrund af foreliggende sagsmateriale fx tidligere psykiatriske undersøgelser. Overlægerne i psykiatri bidrager ligeledes i samarbejdet med de eksterne psykiatere, herunder med sparring ift. udarbejdelse af erklæringer og ved faglige overvejelser.

Derudover er de psykiatriske speciallæger væsentlige medspillere ved afdelingens konferencer og ved sparring til læger og psykologer i afdelingen, ligesom de deltager i uddannelse og undervisning samt i evt. relevante projektopgaver.

Hvad kan vi tilbyde?

Vi kan tilbyde en dejlig arbejdsplads beliggende på Holbæk Sygehus, tæt på Holbæk Station. Vi har et godt arbejdsmiljø med en god og uformel omgangstone og spændende arbejdsopgaver. Vi har daglig konference, men også løbende kollegial sparring. Vi har tradition for at løfte i flok, støtte hinanden og udvikle os i fællesskab. Vi er bevidste om, hvor vigtig en opgave vi udfører, hvilket gør den meningsfuld og værdiskabende. Vi prioriterer uddannelse og forskning højt. Der er endvidere mulighed for karriereudvikling.

Vi har en flot selvstændig bygning med gode kontorfaciliteter, hvor du vil få din egen faste arbejdsplads. Det vil være muligt at tilrettelægge dine arbejdstider og -opgaver med fleksibilitet, så at arbejdet også kan hænge sammen med dit familie- og fritidsliv.

Afdelingen er beliggende på Holbæk Sygehus og har fremskudte ambulatorier i Køge og Nykøbing F., hvor vi ser patienter fra regionens sydlige kommuner.

Hvem er du?

Du er speciallæge i psykiatri, som med dine kvalifikationer, erfaring og engagement vil bidrage til at styrke og videreudvikle vores socialmedicinske ambulatorium.

Vi lægger vægt på bred psykiatrisk erfaring, samt betydelig erfaring med udredning, vurdering og gerne erfaring med visitation.

Erfaring med rådgivning af/samarbejde med kommuner og efteruddannelse/erfaring med undervisning og formidling af psykiatrisk diagnostik eller behandling af patientgrupper, som ses i afdelingen, er en fordel.

Derudover er opgaveporteføljen præget af meget samarbejde og koordinering samt gensidig sparring, så det er vigtigt, at du er god til relationelt samarbejde, kan arbejde tværfagligt og understøtte uddannelse samt har gode kommunikationsevner mundtligt som skriftligt. Du skal kunne arbejde selvstændigt og indgå engageret i afdelingens liv og udvikling.

Vi prioriterer ansøgere med interesse i at bidrage til afdelingens uddannelse, forskning, kvalitetsudvikling og anden vidensdeling.

Ansøgning

Ansøgningen skal indsendes via linket på www.regionsjaelland.dk.

Ansøgningen eller bilag skal udformes, så det er muligt at vurdere erfaring og uddannelse indenfor de syv lægeroller, da Region Sjælland anvender disse i den faglige bedømmelse.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en vagtfri stilling enten fuld tid eller deltid efter aftale. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Det er muligt, ved siden af deltidsstilling, at have egen praksis, forskningsaktivitet eller ansættelse i sygehuspsykiatrien.

Ansættelse som overlæge forudsætter opfyldelse af kravene i den faglige bedømmelse som overlæge, herunder minimum fem års ansættelse som speciallæge eller alternativt dispensation for denne regel, jf. retningslinjer fra Region Sjælland. Overlægen vil efter interesse og kvalifikationer kunne varetage et selvstændigt funktionsområde. Alternativt kan ske ansættelse som afdelingslæge.

Hvis du vil vide mere

Hvis du vil vide mere om stillingen, og de muligheder, som ligger i jobbet, er du velkommen til at kontakte:


Ansøgningsfrist d. 02.01.23.

Samtaler d. 11.01.23


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Holbæk.

Jobbet er oprettet på vores service den 5.12.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Holbæk
  • Mandag den 02. januar 2023

Lignende jobs

  • Læge (vikar) i Holbæk

    Weekend- og ferieafløsere/vikariat til Holbæk Sygehus Serviceafdeling Er du studerende, afholder sabbatår eller har brug for et sommerjob? Er du serviceminded, udadvendt og trives med varierend..
    • Læge
    • Holbæk
    Få mere info
  • Læge i Roskilde

    Fast stilling som overlæge 15 timer om ugen Stillingen er vagtfri. Sexologisk Klinik er organisatorisk en del af Psykiatrisk Klinik Roskilde, Psykiatrien Øst i [xxxxx] Psykiatris..
    • Læge
    • Roskilde
    Få mere info
  • Læge i Roskilde

    Plastikkirurgien på Sjællands Universitetshospital: Ledig stilling som Overlæge Plastik- og Brystkirurgisk Afdeling ved Sjællands Universitetshospital Roskilde søger til Plastikkirurgien en eng..
    • Læge
    • Roskilde
    Få mere info
  • Læge i Holbæk

    Gør du dig tanker om hvordan man former fremtidens sygeplejersker? Kan du bruge dig selv som det gode eksempel? Så håber vi du vil læse videre og overveje, om ikke vi skal arbejde sammen, om lige p..
    • Læge
    • Holbæk
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som læger i Holbæk

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Holbæk over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Holbæk over tid

Dato Alle jobs som læger
5. juli 2024 3
4. juli 2024 3
3. juli 2024 3
2. juli 2024 2
1. juli 2024 2
30. juni 2024 2
29. juni 2024 2
28. juni 2024 2
27. juni 2024 2
26. juni 2024 2
25. juni 2024 2
24. juni 2024 3
23. juni 2024 3
22. juni 2024 3
21. juni 2024 3
20. juni 2024 3
19. juni 2024 3
18. juni 2024 3
17. juni 2024 3
16. juni 2024 3
15. juni 2024 4
14. juni 2024 5
13. juni 2024 5
12. juni 2024 5
11. juni 2024 5
10. juni 2024 5
9. juni 2024 5
8. juni 2024 5
7. juni 2024 5
6. juni 2024 5
5. juni 2024 5