Afdelingslæge neuropædiatri, Hvidovre Hospital

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hvidovre

Vi søger en kollega med interesse for forskning og klinisk arbejde i neuropædiatri - er det dig?

På Hvidovre Hospitals Børne- og ungeafdeling skal der pr. 1. maj 2023, eller efter aftale, besættes en stilling som afdelingslæge i neuropædiatri.

Om dig og stillingen

Du skal være speciallæge i pædiatri med interesse for at uddanne dig indenfor neuropædiatri. Vi forventer og understøtter, at du vil gennemføre en fagområde- eller ekspertuddannelse i neuropædiatri. Vi foretrækker, at du har forskningserfaring, gerne formel, men dette er ikke et krav.

Du vil blive tilknyttet det neuropædiatriske fagområde og forventes at deltage i både den akutte og ambulante neuropædiatriske virksomhed under vejledning af de neuropædiatriske overlæger i afdelingen. Herudover forventes du at varetage forskning i samarbejde med The Danish Research Centre for Magnetic Resonance (DRCMR). Dette forskningsarbejde vil ligge i arbejdstiden. Du vil blive tilknyttet ”NIBS-CP”-projektet. Dette projekt undersøger hjernens udvikling hos spædbørn med risiko for at udvikle cerebral parese samt den normale hjerneudvikling i samme alder. Du vil varetage den neuropædiatriske del af projektet, som blandt andet drejer sig om udviklingsundersøgelser. Du vil også have mulighed for at blive involveret i andre dele af projektet, og du vil få oplæring i dette. Projektet er fuldt finansieret af Elsass Fonden og forløber i et tæt samarbejde med CP-EDIT studiet på Rigshospitalet.

Du vil i samarbejde med afdelingens øvrige læger også varetage diagnostik og behandling af almenpædiatriske patienter og deltage i supervision, undervisning og uddannelse af afdelingens læger og sygeplejersker. Du vil indgå i afdelingens bagvagtslag med 10-skiftet vagt på tjenestestedet organiseret som to-holdsdrift med treholdsværdi.

Om Børne- og ungeafdelingen

Vi er en pædiatrisk afdeling med specialfunktioner inden for bl.a. neuropædiatri og neonatologi. Samtidig har afdelingen et stort optageområde og modtager derfor mange børn indenfor et bredt spektrum af det neuropædiatriske område, både akut svært syge børn og børn med alvorlige og mindre alvorlige kroniske lidelser. Vi varetager udredning og behandling af disse patienter, blandt andet i samarbejde med Rigshospitalet og Epilepsihospitalet Filadelfia. Afdelingen har også en stor akutmodtagelse. Optageområdet for pædiatrien er på ca. 550.000 borgere.

Der er 53 sengepladser i afdelingen, heraf 20 på neonatalafsnittet til nyfødte og spædbørn op til 1 år. I 2024 forventer afdelingen at flytte til nybyggede faciliteter med et nyt ambulant afsnit med indretning, som forbedrer undersøgelsesmulighederne for neurologiske patienter. Samtidig indvies et nyt neonatalafsnit, et nyt sengeafsnit og en ny børnemodtagelse.

I det neuropædiatriske team er der tilknyttet 3 overlæger og en afdelingslæge. Til teamet er desuden tilknyttet sygeplejersker, psykolog og socialrådgiver, og vi har et tæt samarbejde med børnefysio- og ergoterapien.

Vi har faste tværfaglige møder med neuro-radiologisk afsnit på Hvidovre Hospital, neurofysiologisk afdeling på Rigshospitalet-Glostrup samt klinisk genetisk afdeling og Center for sjældne Sygdomme på Rigshospitalet. Derudover er der etableret tværfaglige møder med Børne- ungdomspsykiatrisk afdeling på Bispebjerg Hospital og med Epilepsihospitalet Filadelfia.

Vi har et velfungerende dagafsnit for ultralydsvejledt Botox-behandling til vores patienter og har højt specialiseret funktion indenfor rehabilitering af børn med erhvervet hjerneskade.

Vi gennemfører for tiden blandt andet et projekt med unge-voksen transition indenfor epilepsi og er en del af det nationale CP opfølgningsprogram (CPOP) med deltagelse af børneortopæd og terapeuter.

Afdelingen deltager i speciallægeuddannelsen i pædiatri og i speciallægeuddannelsen i almen medicin. Herudover deltager vi i uddannelsen af medicinstuderende, sygeplejestuderende og jordemoderstuderende. Til dette arbejde er bl.a. tilknyttet en klinisk professor og seks kliniske lektorer.

Om The Danish Research Centre for Magnetic Resonance (DRCMR)

DRCMR er en af de ledende forskningscentre I Europa indenfor biomedicinsk MR og er lokaliseret på Hvidovre Hospital. Et højt profileret international forskningsteam applicerer den seneste tekniske udvikling indenfor MR i forskning indenfor hjernens funktion, energiomsætning og struktur. DRCMR huser et multi-disciplinært og multi-nationalt team med ca. 75 forskere og studerende fra over 25 lande. Afdelingen har talrige samarbejdsprojekter både nationalt og internationalt.

Vi håber, ovenstående har vækket din interesse og ser frem til at høre fra dig.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til fagområdeansvarlig overlæge, ph.d., Helle Viekilde Pfeiffer på [email protected] eller til cheflæge overlæge Klaus Børch, tlf. 3862 2742. Stillingsbeskrivelse kan rekvireres på tlf. 3862 2531.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst for Yngre Læger.

Ansættelse er betinget af børneattest.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Hvidovre.

Jobbet er oprettet på vores service den 2.1.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Hvidovre
  • Mandag den 16. januar 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i Hvidovre

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Hvidovre over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Hvidovre over tid

Dato Alle jobs som læger
24. december 2024 12
23. december 2024 12
22. december 2024 12
21. december 2024 13
20. december 2024 13
19. december 2024 13
18. december 2024 12
17. december 2024 12
16. december 2024 11
15. december 2024 12
14. december 2024 12
13. december 2024 13
12. december 2024 13
11. december 2024 16
10. december 2024 16
9. december 2024 16
8. december 2024 16
7. december 2024 16
6. december 2024 16
5. december 2024 14
4. december 2024 18
3. december 2024 18
2. december 2024 19
1. december 2024 19
30. november 2024 21
29. november 2024 18
28. november 2024 15
27. november 2024 15
26. november 2024 14
25. november 2024 12
24. november 2024 10