Cheflæge til Afdeling for Ældresygdomme, Amager og [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hvidovre

Cheflæge til nyetableret Afdeling for Ældresygdomme på Amager og Hvidovre Hospital

Vi skaber forandring til gavn for patienterne og indfrier en ambition om at styrke den geriatriske funktion på Amager og Hvidovre Hospital.

Vil du være med til denne spændende opgave?

Vi søger en cheflæge, der skal være en del af en ny og innovativ afdelingsledelse på Afdeling for Ældresygdomme på Amager og Hvidovre Hospital. Du vil, sammen med chefsygeplejersken, den øvrige ledelse, medarbejderne i afdelingen og de tværfaglige samarbejdspartnere, spille en central rolle i forbindelse med etableringen af den nye Afdeling for Ældresygdomme, hvor vi arbejder for at skabe de bedst mulige rammer for patientens behandling i geriatrisk regi.

Vores fremtidige cheflæge i Afdeling for Ældresygdomme skal være strategisk tænkende, have flair for tværfagligt og tværsektorielt samarbejde, kunne styrke det geriatriske speciale og tænke det ind i fremtidens sundhedsvæsen. Du skal samtidig anse høj faglig kvalitet, fokus på uddannelse og forskning samt et godt arbejdsmiljø, som en naturlig del af denne udvikling.

Antallet af ældre stiger, og stadig flere lever i mange år med flere kroniske lidelser, og har dermed behov for mere kompleks udredning og behandling. Den geriatriske indsats er baseret på en akut og opsøgende indsats - fra opsøgende besøg i hjemmet over hospitalsbehandling til opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse. Vi ønsker, på Amager og Hvidovre Hospital, at tilbyde en bred tværfaglig udredning, behandling og indledende rehabilitering af høj kvalitet, til den store gruppe af ældre patienter, som indlægges på vores hospital. Derfor etableres afdelingen, med henblik på at styrke geriatrien og etablere en ny afdeling for ældremedicinske sygdomme.

Med nybyggeriet på Amager og Hvidovre Hospital skabes ydermere de overordnede rammer for en fremtidssikret, effektiv og patientfokuseret behandling på hospitalet, for de ca. 570.000 borgere i vores optageområde.

Indtil indflytningen i nybyggeriet i slutningen af 2024 vil du, sammen med chefsygeplejersken, også have ansvaret for ledelsen af et korttidsafsnit med 18 sengepladser.

Stillingen

Som en del af afdelingsledelsen får du, sammen med chefsygeplejersken, ansvaret for at skabe en velfungerende tværfaglig ledelse til gavn for patienter og medarbejdere. Mere konkret indebærer stillingen:

  • At fusionere de eksisterende geriatriske funktioner på tre matrikler til en velfungerende Afdeling for Ældresygdomme med ensartede patientforløb af høj kvalitet.
  • At fastlægge afdelingens strategiske udvikling inden for rammerne af hospitalets og regionens strategi, herunder Amager Hospital som udviklingshospital.
  • At skabe rammerne for høj behandlingskvalitet for den geriatriske patient og videreudvikle det gode sammenhængende patientforløb, med afsæt i patientoplevelser.
  • At medvirke til at optimere det akutte flow for den geriatriske patient, i forbindelse med etableringen af den nye Fælles Akutmodtagelse.
  • At sørge for, at afdelingens ressourcer anvendes optimalt, og at afdelingens budget overholdes.
  • At træffe de overordnede lægefaglige beslutninger i afdelingen og foretage de løbende, faglige prioriteringer af ressourcer.
  • At styrke samarbejdet mellem afdelingens forskellige faggrupper og hospitalets øvrige afdelinger.
  • At skabe et attraktivt arbejds- og uddannelsesmiljø gennem tillid og delegering af ansvar.
  • At sikre de forskningsmæssige rammer til at skabe optimale og evidensbaserede patientforløb for den ældre patient.

Som cheflæge refererer du, sammen med chefsygeplejersken, til hospitalsdirektionen og er en del af den samlede hospitalsledelse. Dette fordrer samarbejdsrelationer med hospitalsdirektionen, hospitalets øvrige afdelingsledere samt andre interne og eksterne samarbejdspartnere.

Om Afdeling for Ældresygdomme

Afdeling for Ældresygdomme er en ny afdeling på Amager og Hvidovre Hospital, der etableres primo 2024. Allerede per 1. december 2023 flytter de geriatriske funktioner dog fra Glostrup til Hvidovre Hospital.

Den kommende Afdeling for Ældresygdomme vil således have afsnit fordelt på hospitalets to matrikler på Amager Hospital og på Hvidovre Hospital.

På Amagermatriklen er der et Geriatrisk sengeafsnit med 22 patienter samt et ambulatorium. På Hvidovrematriklen kommer der til at være et Geriatrisk sengeafsnit til 19 patienter, og Geriatrisk ambulatorium. På begge matrikler foretages basal faldudredning, CGA, følge-hjem-tilbud og opfølgning efter indlæggelse. Derudover er der på Hvidovrematriklen et akut geriatrisk team i Akutmodtagelsen samt regionsfunktion for autonom og vestibulær dysfunktion hos ældre faldpatienter.

Kerneydelsen i vores afdeling vil være Comprehensive Geriatric Assessment CGA, som tager afsæt i en systematisk tværfaglig helhedsvurdering af det fulde sygdomsbillede, og på baggrund heraf, udarbejder en tværfaglig plan for udredning og behandling af de geriatriske patienter.

Geriatrien i planområde syd skal samles til en afdeling og skal på begge matrikler levere en høj ensartet og faglig standard, der kan matche både det nationale og internationale niveau, og som inkluderer alle elementer af geriatrien, herunder akut geriatrisk teamfunktion i Akutmodtagelserne/Akutklinikken, geriatriske sengeafsnit, geriatriske ambulatorier, samt tværsektoriel funktion.

Der er derudover ønske om, på sigt, at etablere et samarbejde med ortopædkirurgien.

Din profil

  • Du er speciallæge i geriatri.
  • Du har en stærk faglig og ledelsesmæssig identitet, der styrer mod at sikre de geriatriske patientforløb af høj kvalitet og et godt arbejds- og uddannelsesmiljø.
  • Du besidder en relevant ledelsesuddannelse eller ønsket om at få den.
  • Du er inspirerende, engageret og leverer tydelig ledelse i hele spændet mellem daglig drift og visionær strategisk udvikling af afdelingen.
  • Du ved, hvad det vil sige at lykkes gennem andre, hvorfor inddragelse, respekt og lydhørhed er en naturlig del af din ledelsesprofil samtidig med, at du er tydelig i din kommunikation.
  • Du har organisatorisk forståelse og er god til at samarbejde på alle niveauer og med alle faggrupper, specialer, ledere og eksterne aktører.
  • Du ønsker at skabe et attraktivt og udviklende forskningsmiljø.
  • Du formår at tilrettelægge en effektiv drift, systematisk økonomistyring og prioritering af ressourcer i afdelingen.

Ansøgning og ansættelsesforhold

Har ovenstående vakt din interesse for stillingen, så send en motiveret ansøgning og CV senest onsdag den 1. november 2023 kl. 12.00.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Lønnen fastsættes ved forhandling mellem Region Hovedstaden og FAS.

Ansættelsessamtaler er planlagt til mandag den 6. november 2023, og anden runde onsdag den 15. november 2023. Kandidater, der går videre til anden runde, vil blive bedt om at gennemføre personlighedstest i perioden 7. – 14. november 2023.

Du er velkommen til at hente yderligere oplysninger hos vicedirektør Tina Holm Nielsen på telefon 2098 6711 eller chefsygeplejerske Anja Sichmann på telefon 2341 9757 samt på www.hvidovrehospital.dk og www.regionh.dk

Jobprofil, stillingsbeskrivelse samt afdelingsprofil kan rekvireres hos direktionssekretær Karin Ulbæk på telefon 3862 1708 eller via mail [email protected]

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Hvidovre.

Jobbet er oprettet på vores service den 11.10.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Hvidovre
  • Onsdag den 01. november 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i Hvidovre

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Hvidovre over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Hvidovre over tid

Dato Alle jobs som læger
26. november 2024 14
25. november 2024 12
24. november 2024 10
23. november 2024 10
22. november 2024 10
21. november 2024 9
20. november 2024 7
19. november 2024 9
18. november 2024 12
17. november 2024 14
16. november 2024 16
15. november 2024 18
14. november 2024 18
13. november 2024 17
12. november 2024 16
11. november 2024 15
10. november 2024 15
9. november 2024 15
8. november 2024 15
7. november 2024 15
6. november 2024 14
5. november 2024 12
4. november 2024 11
3. november 2024 11
2. november 2024 11
1. november 2024 12
31. oktober 2024 14
30. oktober 2024 13
29. oktober 2024 12
28. oktober 2024 10
27. oktober 2024 9