Ledende overlæge søges til akutklinikken, Medicinsk AfdLedende overlæge søges til akutklinikken, Medicinsk Afdeling, ...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København S

Akutklinikken på Amager er de senere år opgraderet og justeret efter de behov, som det tiltagende antal uselekterede og multisyge patienter tilsiger – og som er det politisk ønskede. Denne løbende proces har brug for en visionær lægelig leder med benene plantet på realismens jord.

Akutklinikken er en del af den medicinske afdeling, Amager, der også inkluderer geriatri, endokrinologi og lungemedicin. Det kardiologiske sengeafsnit refererer ledelsesmæssigt til kardiologisk afdeling, Hvidovre. I alt 96 sengepladser på matriklen.

Den daglige ledelse vil foregå i tæt samarbejde med akutklinikkens 2 afdelingssygeplejersker. Ledelsesspændet inkluderer lægevagt, skadestue, akut medicinsk klinik, observationsafsnit og fællesambulatoriet. Den ledende overlæge forventes at uddelegere noget af den daglige drift til relevante overlæger.

Den ledende overlæge skal være en del af hele den intern medicinske afdelings lægeteam og skal i samarbejde med afdelingens øvrige ledende og specialleansvarlige overlæger, afdelingssygeplejersker og afdelingsledelsen sikre, at vores ca. 196.000 borgere ved behov for os, får en moderne, effektiv, kvalitativ og menneskelig behandling.

Den medicinske afdeling på Amager har ca. 15.000 akutte medicinske indlæggelser, og i akutklinikken vurderes et tilsvarende antal i akut ambulant regi. Vi har fokus på frontloading diagnostik udført af akutlæger, andre speciallæger og yngre læger i et fælles team. Patientklientellet er uselekterede medicinske patienter fraset STEMI og akut neurologi. Da der på Amager ”kun” er anæstesisygeplejerske, vil patienter med ustabile respiratoriske/kredsløbsmæssige problemer indlægges på Hvidovrematriklen.

For at sikre det mest hensigtsmæssige patientforløb er der et observationsafsnit på 19 senge til de patienter, der forventes kun at have behov for 1-2 dages indlæggelse. De sidste år har vi derudover konverteret flere akutte indlæggelser til subakut ambulant konsultation.

Afdelingen har et tæt samarbejde med de øvrige afdelinger på AHH og i særdeleshed med akutmodtagelsen på Hvidovre.

Vi oplever i hverdagen, at stemningen og charmen ved et lokalt provinshospital i hjertet af København er bevaret, hvilket også ses i vores tætte samarbejde med de 3 kommuner og øens praktiserende læger. Afdelingen vægter et godt arbejdsmiljø højt, hvor ordentlighed er i fokus, samtidig med at vi passer godt på både patienterne, økonomien og hinanden.

Uddannelse af Yngre læger og studenter fra Københavns universitet har i mange år været i fokus, hvilket afspejles i høje evalueringer.

Den ledende overlæge kan ved behov indgå i bagvagts-funktionen, der aktuelt er med tilstedeværelse fra kl. 08.00 – 20.00 (kl. 18 i weekender) med efterfølgende rådighedsvagt fra bolig. Der er i gennemsnit tre timers aktiv opkaldstjeneste i vagten. Vagthyppighed er 2 gange pr. måned, og ca. hver 6. uge har speciallægen weekend-dagfunktion. Der er bunden FV, MV og hjælpevagt 24/7 og ekstra yngre læge til kl. hhv. kl. 18 og 20 på hverdage.

Kvalifikationer:

  • Speciallæge i intern medicin/akut medicin/almen medicin med dokumenteret erfaring og interesse i akut medicin.
  • Samarbejdsevner med respekt for andre samt fleksibilitet og rummelighed
  • God kommunikation
  • Professionalisme, engagement og nytænkende
  • Interesse i og erfaring med samarbejde med primær sektoren
  • Erfaring og interesse i ledelse og kvalitetsudvikling
  • Vilje til at undervise – og motivere

Vi tilbyder:

  • Et dynamisk medicinsk nærhospital i hjertet af København
  • Godt arbejdsmiljø og stor interesse for uddannelse
  • Stærkt fagligt miljø, der spænder over det intern medicinske område
  • Velfungerende både mono- og tværfaglig undervisning
  • Et godt tværfagligt samarbejde med fokus på patientforløb
  • Stab af fagligt meget kompetente sygeplejersker, sekretærer og terapeuter
  • Godt samarbejde med områdets praktiserende læge og de 3 kommuner

Løn:

Løn og ansættelsesvilkår er efter aftale for overlæger mellem Region Hovedstaden og Forening af Speciallæger.

Tiltrædelse 01.11. 2022 eller efter aftale.

Interesserede ansøgere uanset køn, alder, religion eller andet etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Få mere at vide:

Cheflæge for Medicinsk afdeling, Arne Cyron tlf. 38628282/29218877

Ansøgningen skal udformes, så det er muligt at vurdere erfaring og uddannelse inden for de 7 lægeroller, faglig medicinsk ekspertise, kommunikation, samarbejde, ledelse og administration, sundhedsfremme, akademikerrolle og professionalisme.

Ansøgningsfrist: Mandag den 18.08.2022 Ansøgningen sendes via linket nederst på siden. Samtaler planlægges i uge 34

Amager Hospital har brug for din ekspertise - og støtter din faglige udvikling

____________________________________________________________________________

Amager Hospital er nærhospital for Amagers borgere. Vores overordnede mål er:

  • at tilbyde vore patienter gode patientforløb præget af kompetent behandling af høj kvalitet, kontinuitet, højt informationsniveau og stor opmærksomhed på de menneskelige aspekter, der følger med sygdom.
  • at give vore medarbejdere gode ansættelsesforløb med anerkendelse af og respekt for den enkelte medarbejders faglighed og kompetencer, indflydelse på egne arbejdsforhold og udviklingsmuligheder i et stærkt uddannelsesmiljø .Ansættelsesforløbet forankres allerede fra begyndelsen i en grundig generel introduktion til Amager Hospital – samt et individuelt tilrettelagt introduktionsforløb for den enkelte medarbejder.


Og så har vi Metro og gode parkeringsforhold

Hospitalet er røgfrit.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i København S.

Jobbet er oprettet på vores service den 1.8.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • København S
  • Torsdag den 18. august 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i København S

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i København S over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i København S over tid

Dato Alle jobs som læger
2. juli 2024 1
1. juli 2024 1
30. juni 2024 1
29. juni 2024 1
28. juni 2024 1
27. juni 2024 1
26. juni 2024 1
25. juni 2024 1
24. juni 2024 3
23. juni 2024 3
22. juni 2024 3
21. juni 2024 2
20. juni 2024 2
19. juni 2024 2
18. juni 2024 2
17. juni 2024 2
16. juni 2024 2
15. juni 2024 2
14. juni 2024 2
13. juni 2024 2
12. juni 2024 2
11. juni 2024 2
10. juni 2024 1
9. juni 2024 2
8. juni 2024 2
7. juni 2024 2
6. juni 2024 2
5. juni 2024 1
4. juni 2024 1
3. juni 2024 2
2. juni 2024 2