Introduktionslæge i samfundsmedicin til Sundhedsstyrelsen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København S

Vil du være med til at forme fremtidens sundhedsvæsen? Og har du lyst til at arbejde med de organisatoriske og strukturelle rammer, der har betydning for borgernes hverdag, patienternes forløb og behandling og kvalitet i sundhedsvæsenet?

Om Enhed for det Primære Sundhedsvæsen
Enhed for det Primære Sundhedsvæsen (PRIM) arbejder med planlægning og organisering af det primære sundhedsvæsen, herunder kommuner og praksisområdet samt kræft- og hjerteområdet. Vi rådgiver regioner og kommuner vedrørende udredning, behandling, rehabilitering, palliation m.v. med fokus på at sikre sammenhængende forløb og høj kvalitet i den samlede sundhedsindsats på tværs af sektorer og fag. I den kommende tid vil enheden have et særligt fokus på opgaver fra Sundhedsreformen, herunder kvaliteten i det primære sundhedsvæsen, på tiltag der kan mindske ulighed i sundhed og på sundhedsindsatsen til mennesker med kroniske sygdomme.

Uddannelsesmiljøet
I Sundhedsstyrelsen tilbyder vi et godt uddannelsesmiljø, hvor du har mulighed for at opnå og udvikle kompetencer inden for samfundsmedicin. Der er en fælles uddannelsesansvarlig overlæge, en uddannelsesansvarlig yngre læge og en række uddannelsesorienterede special- og hoveduddannelseslæger, der gerne påtager sig at vejlede. Lægestaben udgøres hovedsageligt af samfundsmedicinere, men består også af speciallæger og lægekonsulenter med baggrund i kliniske specialer.

Din hverdag hos os
Du vil komme til at arbejde med opgaver inden for flere forskellige arbejdsområder i PRIM og på tværs af enhederne i Sundhedsstyrelsen. Din rolle vil bl.a. være at bidrage med den lægefaglige vinkel til opgaveløsningen. Du vil lære, hvad det vil sige at varetage opgaver som national myndighed. Du vil bl.a. komme til at rådgive Sundhedsministeriet, Folketinget, regioner, kommuner og borgere. Du vil både have mulighed for at blive involveret i mere langsigtede projekter og få konkret sagsbehandlingserfaring fra området for eksperimentel behandling og højt specialiseret behandling i udlandet.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Du er uddannet læge med opnået tilladelse til selvstændigt virke og evt. yderligere erhvervserfaring som læge.

Derudover forventer vi, at du:

  • har interesse for samfundsmedicin og gerne engagement i samfundets problemstillinger på sundhedsområdet
  • har interesse og evt. relevant erfaring inden for ét eller flere af enhedens arbejdsområder
  • evt. har erfaring med organisatorisk arbejde, formidlingsopgaver eller evidensbaseret medicin.

Herudover forventer vi, at du trives i et travlt og tværfagligt miljø. Du skal kunne arbejde selvstændigt med mange bolde i luften, og du skal være god til at koordinere og formidle klare budskaber.

Vi tilbyder
Et spændende jobmed udfordrende og afvekslende opgaver, hvor du vil få indsigt i et bredt spektrum af nationale sundhedsfaglige problemstillinger og det administrative felt inden for det samfundsmedicinske speciale. Arbejdsopgaverne giver mulighed for kontakt til mange forskellige aktører i sundhedsvæsenet. Du vil få rig mulighed for at udvikle dig og lære nyt.

Vi er ca. 20 medarbejdere i PRIM. Vi samarbejder om opgaveløsningen i et dynamisk tværfagligt miljø, der omfatter læger fra en række specialer, andet sundhedsfagligt personale, samfunds- og folkesundhedsvidenskabelige kandidater, jurister, kontorfunktionærer m.v. Vores arbejdsklima er energisk, uformelt og præget af stort fagligt engagement.

Om ansættelsen
Du bliver ansat efter gældende overenskomst for læger i staten indgået mellem Skatteministeriet og Yngre Læger.

Der er tale om en tidsbegrænset etårig fuldtidsstilling med forventet start 1. marts 2023.

Kontakt os gerne
Få mere at vide om at være introduktionslæge i PRIM ved at kontakte sektionsleder og overlæge Louise Lauridsen på tlf. 29 35 45 79.

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 2. Du kan læse mere om os på sst.dk.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i København S.

Jobbet er oprettet på vores service den 2.12.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • København S
  • Mandag den 02. januar 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i København S

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i København S over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i København S over tid

Dato Alle jobs som læger
25. december 2024 1
24. december 2024 1
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 2
3. december 2024 3
2. december 2024 3
1. december 2024 3
30. november 2024 3
29. november 2024 3
28. november 2024 3
27. november 2024 3
26. november 2024 3
25. november 2024 3