Sektionsleder til Sygehusplanlægning i Sundhedsstyrelsen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København S

Vil du være med til at udvikle og sætte retning for sygehusvæsenet sammen med os? Og har du gode lederevner og lyst til at lede højt kvalificerede og engagerede medarbejdere? Så er du måske vores nye sektionsleder i Enhed for Sygehusplanlægning.

Som sektionsleder hos os får du ansvar for udvikling og planlægning på sygehusområdet samt personaleansvar for halvdelen af enhedens ca. 20 medarbejdere. Sammen med enhedschefen og enhedens anden sektionsleder tegner du sygehusområdet i Sundhedsstyrelsen.

Om Sygehusplanlægning
Enhedens kerneopgave er at sætte rammer og retning for sygehusene, og vi har store ambitioner for udviklingen af sygehusvæsenet i Danmark. Vi sætter en ære i at finde de bedste løsninger for patienterne og sundhedsvæsenet i tæt dialog med regionerne, de faglige miljøer og patientorganisationer, ligesom vi samarbejder tæt med de øvrige enheder i Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriets departement om at realisere faglige ambitioner. Vores opgaver spænder bredt, fordi vi både varetager lovbundne opgaver og opgaver på områder, som er prioriterede, eller hvor der i særlig grad er behov for et fagligt løft, herunder eksempelvis psykiatri, kønsidentitetsforhold, fødeområdet og funktionelle lidelser. Samtidig står vi over for spændende udviklingsopgaver i den kommende tid både i relation til det specialiserede sygehusvæsen og til hovedfunktionsniveauet.

Gennem de seneste år har vi været afsender på en række skelsættende leverancer. Eksempelvis det faglige oplæg til en 10-års plan for psykiatrien, den fremtidige organisering af fødeområdet, organisering af den akutte indsats de næste 10 år og håndtering af sygehuskapacitet under coronapandemien.

Dit hverdag hos os
Dine primære arbejdsopgaver vil være at:

  • varetage faglig ledelse og personaleledelse af ca. 10 engagerede og fagligt dygtige medarbejdere med både samfunds- og sundhedsfaglig baggrund
  • varetage ledelse og strategisk udvikling af områder som bl.a. specialeplanlægning, fødeområdet og kønsidentitetsforhold samt rådgivning til regioner og sygehuse på hovedfunktionsniveau, herunder udarbejde faglige anbefalinger
  • sikre koordinering på tværs af Sundhedsstyrelsen og med Sundhedsministeriet inden for dine opgaveområder
  • skabe netværk og varetage samarbejdet med eksterne aktører, blandt andet regionerne og faglige miljøer på sundhedsområdet
  • repræsentere Sundhedsstyrelsen eksternt i fagligt arbejde, ved konferencer, evt. i medier mv.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Du har en relevant akademisk uddannelse som fx cand.scient.pol., cand.scient.san.publ., speciallæge eller en kandidatuddannelse i tillæg til en sundhedsfaglig professionsbacheloruddannelse.

Derudover forventer vi, at du:

  • har lyst til at lede, og at du bidrager til et tillidsfuldt, inspirerende og dialogbaseret samarbejde med medarbejderne
  • har blik for at bringe andres kompetencer i spil og er god til at prioritere og sætte retning på opgaverne samt skabe motivation og engagement hos medarbejderne
  • har stærke samarbejds- og kommunikationsevner og er i stand til at skabe gode relationer både internt og eksternt
  • har erfaring med at arbejde i krydsfeltet mellem administration, faglighed og politik
  • har erfaring med et eller flere af sektionens faglige områder, herunder gerne specialeplanlægning
  • er nysgerrig på nye opgaver og formår både at dykke ned i højt specialiserede nicheområder, men også kan se de store linjer og udviklinger i sundhedsvæsenet

Vi tilbyder
En spændende hverdag, hvor ikke to dage er ens. Du vil få en central rolle i sygehusvæsenet med mulighed for at sætte dit aftryk og strategisk påvirke udviklingen i samarbejde med enhedschefen, aktørerne på området og dygtige medarbejdere. Du vil blive leder for en velfungerende og motiveret tværfaglig medarbejdergruppe, ligesom du bliver en del af en enhedsledelse, som værdsætter godt samarbejde, en uformel tone og højt humør. Også på tværs af ledelsesgruppen i Sundhedsstyrelsen vil du opleve et godt kollegaskab og stor lyst til samarbejde og fællesskab.

Vi ønsker at have en god balance mellem arbejde og fritid/familieliv for både medarbejdere og ledere, og der er bl.a. mulighed for hjemmearbejde, ligesom vi i udgangspunktet ikke planlægger møder uden for tidsrummet 9-16. Uanset om du er ny eller garvet leder vil vi prioritere, at du kan udvikle dig som leder, og at du får en god start. Bl.a. vil du få mulighed for at få en mentor fra Sundhedsstyrelsens ledelsesgruppe og deltage i en bred kursusrække for nye ledere i Sundhedsstyrelsen.

Om ansættelsen
Tiltrædelse så vidt muligt pr. 1. februar/marts 2023 eller efter aftale.

Afhængigt af din uddannelsesbaggrund bliver du ansat som enten chefkonsulent med ledelsesansvar eller som overlæge.

Ansættelse som chefkonsulent med ledelsesansvar sker efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Ansættelse som overlæge forudsætter speciallægeanerkendelse og sker i henhold til Rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i Staten. Stillingen er indplaceret i gruppe 1 (ltr. 37).

Kontakt os gerne
Du er meget velkommen til at ringe til enhedschef Agnethe Vale Nielsen på tlf. 2938 8950 eller sektionsleder Laura Toftegaard Pedersen på tlf. 4022 3025 for en uformel snak om stillingen.

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis senest 4. januar 2023. Første samtale forventes afholdt 10. januar og 2. samtaler forventes afholdt 16. januar.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i København S.

Jobbet er oprettet på vores service den 6.12.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • København S
  • Onsdag den 04. januar 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i København S

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i København S over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i København S over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
25. december 2024 22
24. december 2024 22
23. december 2024 22
22. december 2024 19
21. december 2024 19
20. december 2024 19
19. december 2024 19
18. december 2024 20
17. december 2024 19
16. december 2024 17
15. december 2024 15
14. december 2024 15
13. december 2024 15
12. december 2024 15
11. december 2024 17
10. december 2024 13
9. december 2024 13
8. december 2024 13
7. december 2024 13
6. december 2024 15
5. december 2024 13
4. december 2024 14
3. december 2024 14
2. december 2024 15
1. december 2024 13
30. november 2024 13
29. november 2024 13
28. november 2024 13
27. november 2024 14
26. november 2024 14
25. november 2024 16