Overlæge til afsnitsledelsen, Afsnit Ø1, Psykiatrien Øst

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Midt-og Vestsjælland

Vil du være overlæge med afsnitsledelse hos os?

Vores overlæge i afsnitsledelsen har efter mange års ansættelse valgt at gå på pension. Derfor søger vi en ny overlæge til afsnitsledelsen. Stillingen er på 37 timer om ugen med tilknyttet vagtfunktion.

Afsnit Ø1 er et forskningsaktivt psykiatrisk, integreret sengeafsnit, som er en del af et bredt fagligt miljø på et Universitetssygehus.

Vi prioriterer arbejdsmiljø, sikkerhed og tryghed i hverdagen bla. med Safeward. Vi arbejder tværfagligt ud fra den enkelte medarbejders kompetencer og ressourcer, og vi glæder os til at se, hvordan du kan bidrage til det samarbejde.

Uddannelsesforpligtelsen er høj, men samtidigt udviklende for alle involverede.

Vi ønsker af dig

  • At du er en engageret og fleksibel speciallæge i psykiatri - gerne med bred klinisk erfaring, men intet krav, man skal starte et sted
  • At du har lyst til og erfaring med behandling af psykotiske lidelser
  • At du har gode samarbejdsevner
  • At du har lyst til at indgå i den fortsatte udvikling af afsnittet bl.a. via erfaring med eller interesse for kvalitetsudvikling
  • At du opfylder Sundhedsstyrelsens 7 kvalifikationskrav svarende til de 7 lægeroller
  • At du indgår i undervisning af lægestuderende, læger under uddannelse samt uddannelse og supervision af andre faggrupper på lige fod med de øvrige speciallæger

Til gengæld tilbyder vi dig

  • Et afsnit med en personalegruppe som vægter faglig udvikling højt
  • Et godt kollegialt og lægefagligt samarbejde, også på tværs
  • Supervision
  • Gode muligheder for efteruddannelse og forskning
  • Årlig personaletræning for eget afsnit
  • At dialog, formidling af informationer, processer og beslutninger vægtes højt
  • Vi sætter pris på ”Den gode tone” og ”Den gode ånd”

Lidt om Ø1’s patientbillede

Sengeafsnit Ø1 modtager og behandler patienter i alderen 18-75 år. Vi har plads til i alt 28 patienter fordelt på to etager i et integreret afsnit og behandler blandt andet patienter med psykiatriske lidelser som skizofreni og andre psykoser, svære depressioner og bipolare sygdomme samt svære personlighedsforstyrrelser.

Indlæggelsesforløbene strækker sig over ca. 3 uger og afløses ofte af ambulante forløb forud for overgang til Distriktspsykiatrien.

Den lægelige bemanding består af 1 overlæge, 1 1. reservelæge og 1-2 reservelæger pr. etage samt en specialpsykolog.

Afsnitsledelsen består af den kommende overlæge og afdelingssygeplejersken.

Lidt om din kommende arbejdsplads

Afsnit Ø1 i Roskilde er en del af Psykiatrien Øst, Region Sjælland.

Psykiatrien Øst har i alt 82 senge, heraf har Psykiatrisk Akut Modtagelse 8 åbne senge og en skærmet enhed med 4 senge i Roskilde.

Der findes FACT-baseret Distriktspsykiatri i Køge og Roskilde, Distriktspsykiatri for Ældre, 2 psykiatriske klinikker, der behandler ikke-psykotiske tilstande, hertil kommer Klinik for Selvmordsforebyggelse og Shared Care.

Vi har Regionsfunktioner for bl.a. angst, personlighedsforstyrrelse, udviklingsforstyrrelser, skizofreni og andre psykoser.

Vi er forskningsaktive bl.a. inden for områderne: Personlighedsforstyrrelser og debuterende psykoser (OPUS)

samt Recovery. Forskningen foregår i samarbejde med den Psykiatriske Forskningsenhed.

Vi har fokus på evidens, kvalitetssikring og patientsikkerhed, og behandlingen er baseret på dialog og relationer i intensive behandlingsforløb.

Der er i alt ansat ca. 25 speciallæger i Psykiatrien Øst, og vi gør meget både for den faglige udvikling og på det kollegiale område.

Der er tre lægelige vagtlag, og stillingen er tilknyttet overlæge-bagvagten, hvor du som overlæge vil indgå i et 13-skiftet rul med rådighed fra bolig til sparring for de yngre læger. Udover bagvagtsfunktionen og akutte tilsyn på Køge Sygehus indeholder ordningen også delvagt i tidsrummet kl. 9.00-15.00 i weekender og på helligdage ved geografien i Roskilde.

Der er gode og hurtige trafikale forbindelser til Roskilde fra f.eks. København - tog fra København H på 20 min og i bil godt det samme, mod retningen.

Sammenhæng og perspektiv for patienten

Du skal være med til at skabe sammenhæng i patientforløb og være en aktiv medspiller i indsatsen for nedbringelse af tvang i psykiatrien samt arbejde med Safewards og Second opinion.

Du skal kunne bidrage til udredning, psykiatrisk testning og medicinsk behandling, og for vores yngre læger deltage i klinisk struktureret observation.

Patienterne møder et miljø, hvor egne håb og muligheder er i fokus. Aktiviteter og psykoedukation er en del af behandlingsplanen. Behandlingen tager udgangspunkt i patienternes individuelle behov og ud fra vores koordinerede og fagligt funderede hensyn - ikke ud fra firkantede regler.

Vi arbejder med udviklingen af en Recoveryorienteret psykiatri med brugerinddragelse på alle niveauer og sammenhæng i alle patientforløb. Det er en psykiatri, hvor patienterne gerne vil modtage behandling og medarbejderne gerne vil arbejde.

Vi er sammen om aktiviteter.Det daglige morgenmøde er vores omdrejningspunkt. Her planlægger vi dagens aktiviteter sammen med hinanden og sammen med patienterne, vi drøfter fælles anliggender og giver informationer. Patientaktiviteterne kan bestå af motion, kreative aktiviteter, psykoedukation eller social miljøterapi. Det kan også foregå udendørs, hvor de smukke omgivelser kan komme til sin ret.

Har du behov for flere oplysninger?

Kontakt overlæge i Ledende overlæge Nicolas Rescalvo Hansen på tlf. 9356 8534.

Du kan læse mere om Psykiatrien Øst på www.regionsjaelland.dk/Psykiatri/behandlingssteder/Roskilde.

Du vil blive ansat efter overenskomsten indgået mellem Region Sjælland og FAS.

Vi indhenter straffeattest ved alle nyansættelser.

Ansøgningen skal indeholde:

Ansøgning med oplysning om cpr.nr., eksamensår og resultat, tidligere ansættelse og bør desuden indeholde oplysninger vedrørende opnåede kompetencer i relation til de 7 kvalifikationer, som kræves af ansøgere til overlæge stillinger, jfr. Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 62 af 25. juli 2005.

Ansøger skal have været ansat som afdelingslæge eller tilsvarende inden for det pågældende speciale eller fagområde i en samlet periode på minimum 5 år, efter opnået speciallægeanerkendelse.

Dispensation fra ovennævnte 5-årsregel kan i særlige tilfælde gives. Psykiatriledelsens dispensation er en betingelse for ansættelse.

Besøg os

Du er meget velkommen til at komme på et uforpligtende besøg eller du kan ringe og høre nærmere.

Du vil blive ansat efter overenskomsten indgået mellem Region Sjælland og FAS.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende på Midt-og Vestsjælland

Jobbet er oprettet på vores service den 5.8.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Midt-og Vestsjælland
  • Søndag den 31. oktober 2021

Lignende jobs

  • Læge (vikar) i Holbæk

    Weekend- og ferieafløsere/vikariat til Holbæk Sygehus Serviceafdeling Er du studerende, afholder sabbatår eller har brug for et sommerjob? Er du serviceminded, udadvendt og trives med varierend..
    • Læge
    • Holbæk
    Få mere info
  • Læge i Roskilde

    Fast stilling som overlæge 15 timer om ugen Stillingen er vagtfri. Sexologisk Klinik er organisatorisk en del af Psykiatrisk Klinik Roskilde, Psykiatrien Øst i [xxxxx] Psykiatris..
    • Læge
    • Roskilde
    Få mere info
  • Læge i Roskilde

    Plastikkirurgien på Sjællands Universitetshospital: Ledig stilling som Overlæge Plastik- og Brystkirurgisk Afdeling ved Sjællands Universitetshospital Roskilde søger til Plastikkirurgien en eng..
    • Læge
    • Roskilde
    Få mere info
  • Læge i Holbæk

    Gør du dig tanker om hvordan man former fremtidens sygeplejersker? Kan du bruge dig selv som det gode eksempel? Så håber vi du vil læse videre og overveje, om ikke vi skal arbejde sammen, om lige p..
    • Læge
    • Holbæk
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som læger på Midt-og Vestsjælland

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Midt-og Vestsjælland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger i Midt-og Vestsjælland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Midt-og Vestsjælland over tid

Dato Alle jobs som læger
5. juli 2024 37
4. juli 2024 36
3. juli 2024 36
2. juli 2024 35
1. juli 2024 32
30. juni 2024 34
29. juni 2024 33
28. juni 2024 33
27. juni 2024 32
26. juni 2024 34
25. juni 2024 32
24. juni 2024 32
23. juni 2024 34
22. juni 2024 34
21. juni 2024 35
20. juni 2024 36
19. juni 2024 36
18. juni 2024 34
17. juni 2024 34
16. juni 2024 36
15. juni 2024 37
14. juni 2024 41
13. juni 2024 42
12. juni 2024 42
11. juni 2024 41
10. juni 2024 40
9. juni 2024 43
8. juni 2024 43
7. juni 2024 46
6. juni 2024 42
5. juni 2024 41