Overlæge ved [xxxxx], [xxxxx] Neurocenter

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Midtjylland

En stilling som overlæge ved Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Hammel Neurocenter er ledig til besættelse pr 1.marts eller snarest derefter. Hovedarbejdssted Hammel.
Regionshospitalet Hammel Neurocenter er en højtspecialiseret universitetsklinik med neurorehabilitering af patienter, der har fået en erhvervet hjerneskade.

Om stillingen
Stilling som overlæge ved RHN er en alsidig klinisk stilling, hvor rollen som behandlings-ansvarlig læge i patientforløb er udgangspunktet. Heraf følger behandling af følger til hjerneskade, behandling af comorbiditeter, samarbejde med det tværfaglige team, patient/pårørende samarbejde og samarbejde over sektorerne. Vi eftersøger en erfaren speciallæge med et godt overblik over komplekse forløb med multisyge patienter, forståelse for det hele menneske i rehabiliteringsprocessen og lyst til at indgå i et tæt samarbejde med kolleger fra flere specialer.

Dagarbejdet består i stuegang og almindelig klinisk arbejde, ugentlig tværfaglig konference, patient-pårørende møder i samarbejde med det tværfaglige team, samarbejde over sektorerne, ambulatoriearbejde og udvikling af faget. Vi er organiseret med fast lægetilknytning til et bestemt afsnit, hvilket giver både stor kontinuitet og stort ansvar for patientforløbene. Lægerne har et tæt samarbejde i afsnittet med afdelingssygeplejersken og den ledende terapeut i ledelse af patientforløbene, og de udgør sammen afsnittets triadeledelse. Der vil således være mulighed for deltagelse i både ledelse, udvikling og forskningsarbejde.

Overlægen forventes at indgå i vagt sammen med hospitalets øvrige speciallæger med
vagt fra egen bolig på hverdage efter kl. 15.30 (30 min. tilkald). Weekend og helligdage
er der tilstedeværelse i Hammel til kl. 14. Vagtforpligtelsen på Skive- og Lemvigmatriklerne
varetages pr. telefon og via EPJ i samarbejde med vagthavende sygeplejersker på matriklerne. Vagtarbejdet består i håndtering af akutte tilstande eksempelvis infektioner, vurdering af forandring i den kliniske tilstand, agitationsbehandling og opfølgning på/justering af medicinsk behandling af anden karakter. Der modtages ikke akutte eller elektive patienter i vagten, fraset i dagtid på lørdage og søndage, hvor planlagte indlæggelser/overflytninger af stabile patienter forekommer.

Kompetencer
  • Speciallæge med erfaring inden for neurorehabilitering eller med lyst til fordybelse i specialet
  • Lyst og evner til at arbejde tværfagligt
  • Et godt overblik over patientforløb med mange aktører og evne til at lede forløbet
  • Gode samarbejdsevner med de tilknyttede lægelige specialer og i den tværfaglige gruppe omkring patienten (terapeuter, sygeplejersker, neuropsykologer, logopæder, socialrådgivere, lægesekretærer)
  • Kommunikation på en relationel og respektfuld facon med rettidig og rette information til både patient, pårørende og fagprofessionelle
  • Udviklingsorienteret i et specialeområde under rivende udvikling
  • Ansvarlig og selvstændig i opgaveløsningen over for patienter/pårørende, kolleger og egen læring
  • Glæde ved lægefaget, patienterne og rehabiliteringsfaget


Der vil blive planlagt en omfattende introduktion til specialet og neurocenteret.

Om Regionshospitalet
Hammel Neurocenter Regionshospitalet Hammel Neurocenter behandler patienter med svær erhvervet hjerneskade (traumer, SAH, apoplexi, anoxisk skade, infektioner, tumorer).

Neurocentret er udpeget af Sundhedsstyrelsen til at varetage den højtspecialiserede neurorehabilitering i Vestdanmark, med et patientgrundlag på ca. 3 mio.

Neurocentret, der har ca. 650 medarbejdere, 19 faggrupper og 10 afsnit, er faglig ansvarlig for neurorehabiliteringssenge i Hammel, Skive, og Lemvig samt NISA-sengene på RH Silkeborg, hvor patienter i respirator kan modtages til tidlig neurorehabilitering. Sengepladserne er fordelt således: 76 sengepladser i Hammel, 6 senge på NISA RH Silkeborg, 27 senge på to afsnit i Skive og 13 senge i Lemvig.

Regionshospitalet Hammel Neurocenter er opbygget med i 4 subspecialer: subspeciale for tidlig neurorehabilitering, kognitiv subspeciale, sensomotorisk subspeciale, subspeciale for Børn og Unge med tilhørende klinikker.

Neurocentret er en universitetsklinik med 1 professor og omkring 10 ph.d.-studerende under Aarhus Universitet. Dertil er der et Uddannelsescentret, som afholder en del kurser i emner vedrørende neurorehabilitering. Læs mere om Regionshospitalet Hammel Neurocenter på www.neurocenter.dk.

Særligt om ledelsesforhold
Centerledelsen udgøres af den ledende overlæge, den ledende oversygeplejerske og den ledende terapeut. Regionshospitalet Hammel Neurocenter har en ledelsesstruktur, hvor der er gennemført en vidtgående decentralisering af ansvar og kompetence. Der udøves værdibaseret ledelse kombineret med fokus på dialog, involvering, decentralisering og resultater.

Om Hospitalsenhed
Midt Hospitalsenhed Midt omfatter de 4 Regionshospitaler Viborg, Silkeborg, Hammel Neurocenter og Skive og har ca. 4.400 medarbejdere samt et budget på 2,4 mia. kr. årligt. De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland. Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelsen sker i Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Hammel Neurocenter.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til: Ledende overlæge Kåre Eg Severnsen på tlf. 2636 8600 / 7841 9001

Din ansøgning
Ansøgningen skal være os i hænde den 20. februar 2022 med dokumentation for uddannelse, speciallægeuddannelse, tidligere beskæftigelse m.v. samt skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland.

Samtaler forventes afholdt i uge 8 2022 i Hammel.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Midtjylland

Jobbet er oprettet på vores service den 1.2.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Midtjylland
  • Søndag den 20. februar 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i Midtjylland

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Midtjylland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger i Midtjylland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Midtjylland over tid

Dato Alle jobs som læger
27. december 2024 38
26. december 2024 38
25. december 2024 38
24. december 2024 37
23. december 2024 38
22. december 2024 38
21. december 2024 38
20. december 2024 37
19. december 2024 41
18. december 2024 41
17. december 2024 41
16. december 2024 42
15. december 2024 44
14. december 2024 45
13. december 2024 40
12. december 2024 40
11. december 2024 34
10. december 2024 35
9. december 2024 34
8. december 2024 36
7. december 2024 36
6. december 2024 34
5. december 2024 32
4. december 2024 32
3. december 2024 32
2. december 2024 30
1. december 2024 36
30. november 2024 42
29. november 2024 40
28. november 2024 43
27. november 2024 42