Afdelingslæge til NSR Anæstesiologisk Afdeling, Slagelse Sygehus

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Slagelse

Kom, lad os mødes, så vi kan høre, hvad der er vigtigt for dig som kommende afdelingslæge og kollega i NSR Anæstesiologisk Afdeling.

Slagelse Sygehus er et stort akutsygehus, og vi i NSR Anæstesiologisk Afdeling søger en engageret og kompetent afdelingslæge, der ønsker at arbejde med alle sine kompetencer som speciallæge. Stillingen er på fuld- eller deltid og til ansættelse pr. 01.10.2022 eller snarest derefter. Familiestilling med individuelle hensyn i en tidsbegrænset periode er en mulighed.

Som afdelingslæge i NSR Anæstesiologisk Afdeling bliver du en del af Region Sjællands aktuelt største anæstesiologiske afdeling. Du vil indgå i en medarbejdergruppe med knap 400 engagerede kolleger, der alle forstår værdien af det gode samarbejde. Din dagligdag vil være på Slagelse Sygehus, hvor du i moderne rammer vil varetage klinisk arbejde både på operationsgang og i intensiv terapiafsnit.

Vi arbejder i afdelingen for at skabe respektfulde relationer i mødet med patienten og mellem medarbejdere, hvor ordentlighed og tillid er en forudsætning. Vi har fokus på målrettet at arbejde med faglighed og arbejdsmiljø som fundament for at opnå den højeste patienttilfredshed. Det vigtige for os er udover kvalitet og sikkerhed i patientbehandlingen, uddannelse og forskning, at det er sjovt at gå på arbejde.

Faglighed, uddannelse og forskning

Vi ønsker at styrke patientbehandlingen gennem en tydelig uddannelses- og forskningsmæssig profil. NSR Anæstesiologisk Afdeling, Slagelse vil være det bedste uddannelsessted i regionen. Vi uddanner medicinstuderende og har i alt 12 postgraduate lægestillinger fordelt på introduktionsstillinger og hoveduddannelsesforløb. Vi vægter både prægraduat og postgraduat lægelig uddannelse højt. Aktuelt ansatte speciallæger i afdelingen har gennemgået eller søger optagelse på SSAI i børneanæstesi og intensiv terapi, avanceret smertebehandling og Critical Emergency Medicine, IHI kvalitetsuddannelse, EDIC I-II, Master i Perioperativ Medicine samt ledelsesuddannelse på diplom eller masterniveau.

I 2021 indviede vi forskningsenheden RCAI (Research Centre of Anaesthesiology and Intensive Care Medicine), som har mange igangværende projekter indenfor optimering af perioperativ observation og behandling samt behandlingsinterventioner i intensivt regi. Der er aktuelt 3 ph.d.studerende og 2 forskningssygeplejersker i afdelingen.

Om afdelingen

NSR Anæstesiologisk Afdeling består af 5 afsnit på Slagelse og Næstved sygehuse.

Slagelse Sygehus er Region Sjællands aktuelt største akutsygehus med varetagelse af 46% af regionens akutte patienter, og NSR Anæstesiologisk Afdeling har akut og elektiv funktion indenfor mave-tarmkirurgi, ortopædkirurgi, gynækologi, obstetrik, pædiatri, intern medicin (kardiologi, endokrinologi, geriatri/neurologi, reumatologi og medicinsk gastroenterologi), radiologi, psykiatri og klinisk biokemi.

Der opereres cirka 10.000 patienter årligt på den centrale operationsgang i Slagelse. Vi har både elektive og subakutte ambulante forløb. Afsnit for Ambulant Kirurgi ligger i umiddelbar relation til operationsgangen og varetager de ambulante operative forløb. Der ligger et perioperative afsnit inde på operationsgangen, som udover opvågningspatienter modtager akutte patienter til præoperativ optimering, indlagte patienter til præoperative perifere nerveblokader, optimering af smertebehandling, CVK-anlæggelser, blood-patch etc. Ud over operationspatienter varetages årligt cirka 1.500 anæstesier til ECT-behandlinger samt anæstesi til diverse procedurer (DC-konverteringer, MR-scanninger etc.).

Det multidisciplinære intensivafsnit er et niveau 2-afsnit, som behandler ca. 1.300 patienter årligt på de aktuelle 6 højintensive sengepladser og de 6 lavintensive sengepladser. Behandlingsmodaliteterne omfatter avanceret respiratorbehandling og kontinuerlig dialyse. Intensiv afsnit varetager endvidere MobiltAkutTeam-funktion med en udgående intensiv sygeplejerske og TOKS-funktion med tidlig opsporing af kritisk sygdom ønskes etableret i 2022.

I afsnittene i Slagelse er to speciallæger og en yngre læge/uddannelseslæge i tilstedeværelsesvagt, og frem til klokken 20 er der på alle ugens dage desuden en ekstra speciallæge i intensivafsnittet.

NSR Anæstesiologisk Afdeling har endvidere en central operationsgang i Næstved, som varetager elektive patientforløb indenfor specialerne ortopædkirurgi, urologi og øjensygdomme. Hertil kommer specialistfunktioner indenfor anlæggelse af permanente centrale katetre. I Sammedagskirurgisk Enhed (SDK) varetages 4.000 endoskopiske undersøgelser og behandling årligt samt forskellige idrætskirurgiske procedurer. En speciallæge har vagtfunktionen i aften- og nattetiden for hele Næstved Sygehus.

Tværfagligt Smertecenter Næstved er også et afsnit i NSR Anæstesiologisk Afdeling. Smertecentret er det største ud af tre smertecentre i regionen og varetager 41% af den samlede patientgruppe. Centret er anerkendt for at være på forkant indenfor smerteområdet. Der ydes tværfaglig smertebehandling til patienter med kroniske, komplekse og non-maligne smerter gennem årligt 8.500 ambulante kontakter.

Kvalifikationer

Vi søger en bredt interesseret anæstesiolog, som vil være med til at videreudvikle NSR Anæstesiologisk Afdeling. Til gengæld vil vi gerne støtte et ønske fra dig om at gennemføre f.eks. SSAI-uddannelse eller anden efteruddannelse på lignende niveau.

Det forventes, at du aktivt kan indgå i undervisning og supervision af afdelingens uddannelsessøgende medarbejdere og i de igangværende forskningsprojekter afhængig af interesse. Det er endvidere vigtigt for os, at du har lyst og evner til at indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med afdelingens dygtige og engagerede operationssygeplejersker, anæstesi- og opvågningssygeplejersker samt intensivsygeplejersker.

Du vil blive vurderet i forhold til de syv lægeroller, og ansøgning skal udformes i forhold til dette.

Ansøgere må gerne beskrive kompetencer og planer i forhold til et ønsket ansvarsområde. Afhængigt af dine interesseområde kan opgave- og ansvarsområde aftales i forbindelse med ansættelsen.

Hvis du er interesseret i at møde nogle af dine evt. kommende kolleger, har du muligheden her: https://vimeo.com/422747259/260859d990

Læs mere om dine karrieremuligheder inden for netop dit speciale og hør, hvorfor andre af dine kolleger allerede har valgt Region Sjælland på Det Gode Lægeliv

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Birgitte Schousboe, 2344 4425.

Stillings- og funktionsbeskrivelse kan rekvireres hos ledelseskonsulent Pia van der Watt, 5651 4796.

I forbindelse med ansættelse indhentes § 36 børneattest, hvortil samtykke indhentes ved ansættelsessamtale.

Ansøgningsfristen er 02.09.2022, og samtaler gennemføres løbende.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Slagelse.

Jobbet er oprettet på vores service den 8.7.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Slagelse
  • Fredag den 02. september 2022

Lignende jobs

  • Læge (vikar) i Holbæk

    Weekend- og ferieafløsere/vikariat til Holbæk Sygehus Serviceafdeling Er du studerende, afholder sabbatår eller har brug for et sommerjob? Er du serviceminded, udadvendt og trives med varierend..
    • Læge
    • Holbæk
    Få mere info
  • Læge i Roskilde

    Fast stilling som overlæge 15 timer om ugen Stillingen er vagtfri. Sexologisk Klinik er organisatorisk en del af Psykiatrisk Klinik Roskilde, Psykiatrien Øst i [xxxxx] Psykiatris..
    • Læge
    • Roskilde
    Få mere info
  • Læge i Roskilde

    Plastikkirurgien på Sjællands Universitetshospital: Ledig stilling som Overlæge Plastik- og Brystkirurgisk Afdeling ved Sjællands Universitetshospital Roskilde søger til Plastikkirurgien en eng..
    • Læge
    • Roskilde
    Få mere info
  • Læge i Holbæk

    Gør du dig tanker om hvordan man former fremtidens sygeplejersker? Kan du bruge dig selv som det gode eksempel? Så håber vi du vil læse videre og overveje, om ikke vi skal arbejde sammen, om lige p..
    • Læge
    • Holbæk
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som læger i Slagelse

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Slagelse over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Slagelse over tid

Dato Alle jobs som læger
5. juli 2024 7
4. juli 2024 6
3. juli 2024 6
2. juli 2024 6
1. juli 2024 6
30. juni 2024 6
29. juni 2024 6
28. juni 2024 6
27. juni 2024 6
26. juni 2024 7
25. juni 2024 4
24. juni 2024 4
23. juni 2024 4
22. juni 2024 4
21. juni 2024 5
20. juni 2024 4
19. juni 2024 4
18. juni 2024 3
17. juni 2024 3
16. juni 2024 4
15. juni 2024 4
14. juni 2024 4
13. juni 2024 5
12. juni 2024 4
11. juni 2024 4
10. juni 2024 4
9. juni 2024 4
8. juni 2024 4
7. juni 2024 5
6. juni 2024 4
5. juni 2024 4