Cheflæge til Gynækologisk-Obstetrisk afdeling, Slagelse sygehus

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Slagelse

Er du en visionær og dedikeret speciallæge med en passion for ledelse og høj faglighed? Har du store ambitioner for patientbehandlingen og et hjerte der banker for øget lighed i sundhed for borgerne i [xxxxx]? Og brænder du for ledelse af det hele menneske, hvor medarbejderne ses som individer med hjerne, hjerte og individuelle kompetencer og værdier?
Så får du her en unik mulighed for at sætte dit aftryk i en forandringsparat og udviklende afdeling, hvor talentet og interessen for ledelse prioriteres højt og værdsættes.


Kom og bliv en del af et stærkt og udviklende ledelsesfælleskab og en dygtig medarbejdergruppe, som hver dag leverer højt fagligt niveau og godt kollegaskab.

Vi søger en cheflæge, der er dialogorienteret og har en inddragende og samarbejdende ledelsesstil. Du kan sætte retning og kæde dine egne visioner med dagligdagens virkelighed. Du kan smitte med din begejstring og skabe følgeskab blandt vores dygtige og dedikerede medarbejdere. En cheflæge som sammen med chefjordemoderen kan nytænke og videreføre den rejse, som afdelingen er på og den rivende udvikling, som specialet er inde i.

Her i videoen kan du få et kig ind i afdelingen og høre mere om, hvordan dagligdagen, arbejdsmiljøet og udviklingsmulighederne er.

Afdelingen stræber mod et højt fagligt niveau, arbejder datainformeret, og vi har fokus på den løbende forbedring som lever op til nyeste, validerede behandlingsmetoder og er bæredygtig for afdelingen. Vi arbejder målrettet med at skabe langtidsholdbare arbejdsliv sammen med vores medarbejdere, og vi tror på at patientsikkerhed, arbejdsmiljø, faglig udvikling og uddannelse alle er sider af samme sag, og noget som vi udvikler sammen.

Vi værdsætter lederegenskaber højt og søger en speciallæge, der er samarbejdsstærk og nærværende. Ledelse er en central del af vores hverdag, og vi vægter ledelsesmæssige kompetencer højt, da vores kommende cheflæge skal være i stand til at inspirere, motivere og lede afdelingen igennem både udfordringer og succeser.

Sygehusets strategi, ”Sammen er vi bedst”, er ikke bare tomme ord, men flyder i årerne på personalet og efterleves dagligt gennem fokus på tværgående og tværfagligt samarbejde. Vi har et stærkt fokus på ledelse, og du kan forvente tæt og velfungerende samarbejde mellem afdelingsledelserne på tværs af alle afdelinger på Næstved, Slagelse og Ringsted (NSR) Sygehuse. Vi mødes blandt andet på ugentlig basis med afdelingsledelser og sygehusledelsen, og du vil blive en del af en fagligt bred, imødekommende og samarbejdende afdelingslederkreds.

Vi søger en leder:

  • Der har erfaring med ledelse og organisation, gerne suppleret med ledelsesmæssig efteruddannelse.
  • Som er speciallæge (kan både være i gynækologi-obstetrik eller i et andet speciale, så længe du matcher vores øvrige ønsker).
  • Der er visionær med evnen til at inspirere og motivere medarbejdere.
  • Som har stærke kommunikations- og samarbejdsevner.
  • Der har ledelsesmæssig virkelyst og en faglig vision for afdelingen.
  • Som har et ønske om at udvikle videre på den gode faglighed og uddannelse og det gode arbejdsmiljø, som vi mener hænger uløseligt sammen.
  • Som gerne har erfaring med budget og økonomistyring.
  • Som vil være synlig i dagligdagen.

Vi tilbyder:

  • En central rolle i en dynamisk og ambitiøs afdeling og organisation.
  • Ledelsesmæssig opbakning og mod til at du kan gøre en forskel.
  • En afdeling bestående af dygtige og dedikerede medarbejdere på tværs af faggrupper.
  • Fællesskab og ledersparring fra en velfungerende kreds af afdelingsledelser på NSR.
  • Mulighed for at udvikle egne ledelsesevner. Er du på vej i din lederkarriere tilbyder vi en formaliseret lederuddannelse, for eksempel en master i ledelse.
  • En unik chance for at sætte dit aftryk på den faglige udvikling i en forandringsparat og udviklende afdeling.

Om Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, NSR Sygehuse
Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling ligger på Slagelse Sygehus og har optageområde på den sydvestlige del af Sjælland.

Vores gynækologiske sektion varetager det meste inden for benign gynækologi, herunder åbne, laparoskopiske, og robotassisterede hysterektomier, operativ hysteroskopi samt prolapskirurgi. Desuden har vi et velfungerende gynækologisk ambulatorium, som udover almindelige konsultationer indeholder både en subakut funktion, et minimal invasivt ambulatorium, hvor der foretages conisatio, mini-hysteroskopi og små-indgreb, samt et sygeplejestyret abort og behandlings-ambulatorium. I obstetrikken varetager vi knapt 2000 fødsler årligt, og vi har obstetrisk funktion inden for gestationel diabetes, immunisering, svær præeklampsi, epilepsi, mono- og dichoriotiske gemelli samt prænatal diagnostik.

Afdelingen er normeret til 27 læger, heraf 10 yngre læger i introduktionsforløb og hoveduddannelse. Vi uddanner desuden medicinstuderende og har 3 kliniske lektorer.
Der er i alt ca. 160 medarbejdere i afdelingen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat d. 1. november 2024 eller efter aftale. Ansættelse sker efter gældende overenskomst for lægelige chefer.

Ansøgning
Ansøgningsfrist er d. 12. september 2024. Vi ser frem til at høre fra dig.
Der planlægges 1. samtale i uge 38 og 2. samtale i uge 39.

For yderligere information om stillingen er du velkommen til at kontakte chefjordemoder Signe Gaub Østerskovgaard på tlf. [xxxxx]eller på mail: [xxxxx] konstitueret cheflæge Cæcilie Trier Sønderskov på tlf. [xxxxx]eller mail: [xxxxx] eller vicedirektør Anne Grethe Larsen på tlf. [xxxxx]eller mail: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Slagelse.

Jobbet er oprettet på vores service den 21.8.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • 21.08.2024
  • Læge
  • Slagelse
  • Torsdag den 12. september 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i Slagelse

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Slagelse over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Slagelse over tid

Dato Alle jobs som læger
15. september 2024 9
14. september 2024 9
13. september 2024 10
12. september 2024 11
11. september 2024 9
10. september 2024 9
9. september 2024 9
8. september 2024 9
7. september 2024 9
6. september 2024 8
5. september 2024 9
4. september 2024 6
3. september 2024 6
2. september 2024 6
1. september 2024 7
31. august 2024 7
30. august 2024 8
29. august 2024 7
28. august 2024 7
27. august 2024 6
26. august 2024 7
25. august 2024 7
24. august 2024 7
23. august 2024 7
22. august 2024 5
21. august 2024 5
20. august 2024 6
19. august 2024 6
18. august 2024 7
17. august 2024 7
16. august 2024 8