Erfaren konsulent til Enhed for Kvalitet og Forbedringer, Sundhedsstrategisk Planlægning, [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Sorø

Vi søger en erfaren kollega med stærk faglighed, relationelle kompetencer og stort gå-på-mod, som vil være med til at konceptudvikle og drive en række af de tværgående, strategiske opgaveområder, vores enhed står overfor. Vi ønsker en kollega, som kan arbejde og drive processer selvstændigt, og som i høj grad ynder og formår at samarbejde og samskabe med andre

Om jobbet

I Enhed for Kvalitet og Forbedringer har vi et strategisk sigte mod udvikling og implementering af fælles regionale modeller, som har til formål at sikre koordination og organisatorisk vidensdeling. For os er det essentielt, at modellerne tager afsæt i patientforløbstankegangen.

Din opgaveportefølje vil overordnet vedrøre konceptudvikling og -konsolidering indenfor en række af de strategiske indsatsområder, som enheden varetager. Aktuelt indbefatter dette blandt andet koncepter, der understøtter regionens organisationsudviklingsprogram Bæredygtige akutsygehuse og specialer (BASS), brugerinddragelse samt forbedringsområdet.

Du vil, sammen med kollegaer, være ansvarlig for det regionale arbejde med organisatorisk og individuel brugerinddragelse samt pårørendeområdet.

Sammen med andre kolleger i enheden vil du også skulle videreudvikle og varetage dele af undervisning på Forbedringsrejsen, som er et kompetenceforløb designet til sundhedsmedarbejdere og mellemledere i regionens virksomhedsområder.

Om dig

For at du kan varetage stillingen,skal du have lyst til at indgå i komplekse processer med fokus på inddragelse af relevante parter. Du skal have blik for tendenser i sundhedsvæsenet og kunne navigere i en kompleks organisation, hvor sundhedsfaglighed og politik går hånd i hånd.

Det er derfor en væsentlig forudsætning, at du besidder en stærk organisationsforståelse og hviler i din metodiske og analytiske faglighed. Du skal kunne facilitere samarbejder og forandringsprocesser samt bygge relationer på tværs af organisationer, fagligheder og sektorer – og så skal du have et blik for, hvordan vi til enhver tid får sat borgerens behov i centrum.

Vi forventer, at du:

  • Har en samfunds- eller sundhedsfaglig kandidatuddannelse
  • Har solid erfaring indenfor projekt- og processtyring med høj grad af systematik og overblik

  • Besidder stor gennemslagskraft og vedholdenhed

  • Har stærke relationelle kompetencer og udviser stor lydhørhed og evne til at inddrage andre

  • Har erfaring med patientforløbstanketanken og også gerne brugerinddragelsesområdet

  • Kan balancere mellem den strategiske udvikling og konkrete, driftsnære opgaver

  • Kommunikerer klart og tydeligt både skriftlig og mundtlig


Som medarbejder i [xxxxx] forventes det ligeledes, at du kan anvende dine akademiske kompetencer bredt og vil bidrage til god forvaltningsskik.

Om os

Sundhedsstrategisk Planlægning er et tværgående center i [xxxxx]s administration. Vi har arbejdsplads i Regionshuset i Sorø og er cirka 70 medarbejdere fordelt på fire enheder; Koncern Plan, Koncern Byg, Enhed for Kvalitet og Forbedringer samt et sekretariat.

Vi har en bred opgaveportefølje og betjener en række politiske- og faglige udvalg. Gennem vores arbejde understøtter vi både regionens politiske ledelse og virksomhedsområder og samarbejder med regionens sygehuse, psykiatri og øvrige koncerncentre.

Vi arbejder blandt andet med sygehus- og sundhedsplanlægning, sundhedsjura, kvalitetsudvikling og patientsikkerhed, sygehusbyggerier samt kliniske udviklingsprogrammer.

Vores overordnede ambition er at levere sagsbehandling, strategi- og udviklingsarbejde på et højt fagligt niveau, hvor vi med udgangspunkt i borgernes behov sætter strategisk retning for et bæredygtigt sundhedsvæsen i [xxxxx].

Vi ønsker at være en eftertragtet samarbejdspartner inden for vores faglige områder, og vi er optaget af at skabe sammenhæng på tværs, stærk tværfaglighed og datadrevne forbedringsprocesser. Vi arbejder med at omsætte nationale mål til robuste lokale løsninger, og vi lægger vægt på at være en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejdernes trivsel er et prioriteret mål.

Din nye arbejdsplads

I Enhed for Kvalitet og Forbedringer varetager vi en lang række opgaver i relation til patientsikkerhed og Det Nationale Kvalitetsprogram herunder tilsynssager, utilsigtede hændelser (UTH), Lærings- og Kvalitetsteams (LKT), Patientrapporterede oplysninger (PRO) og Regionernes Kliniske Kvalitetsprogram (RKKP). Enheden arbejder også med forbedringsmetoder, patientkommunikation, patientinddragelse og frivillighedsområdet.

Vi understøtter det løbende kvalitets- og forbedringsarbejde i et tæt samarbejde med sygehusene og de kliniske miljøer. Vi sigter altid mod, at vores arbejde kan udføres gennem involverende processer, hvor målet er at finde fælles løsninger, der kan bruges på tværs af sektorer, sygehuse og specialer. Alle led i udviklings- og implementeringsarbejdet søges understøttet af data.

Vores fornemste opgave er at omsætte de nationale kvalitetsdagsordner og regionsrådets ønsker på kvalitetsområdet til reelle kvalitetsforbedringer, der støtter både kvalitet, patientsikkerhed, lighed i sundhed og bæredygtighed i [xxxxx].

Alle i enheden har egne ansvarsområder og samtidigt vægter vi samarbejde og løbende vidensdeling meget højt. Vi har et stort fokus på psykologisk tryghed, trivsel og arbejdsglæde i enheden – for selv om vi har travlt og er ambitiøse, er det også et af vores mål, at vi skal have det godt, når vi går på arbejde.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fuldtidsansættelse med tiltrædelse den 1. november 2024.

Dit daglige arbejdssted vil være Regionshuset i Sorø med mulighed for op til to ugentlige hjemmearbejdsdage. Der forekommer også arbejdsdage og mødeaktiviteter på regionens sygehuse.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og kvalifikationer.

Der er flekstidsordning i Regionshuset

Ansættelsesforløb

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler onsdag den 18. september 2024. Der kan indgå en case i ansættelsesforløbet.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Sorø.

Jobbet er oprettet på vores service den 16.8.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Sorø
  • Torsdag den 12. september 2024

Lignende jobs

  • Change-oriented LEAN(R) Partner

    Are you a strong communicator with business understanding and the ability to facilitate change through people? And do you thrive working with process development and to drive the LEAN agenda in Mai..
    • Øvrige
    • Kalundborg
    Få mere info
  • Teamleder - Fuldtid - Køge

    Vi søger en teamleder til vores aftenhold i vores ferskvareafdeling på vores lager i Køge. Det bliver din opgave som teamleder at være med til at sikre den højeste kvalitet i vores leverancer af fr..
    • Øvrige
    • Køge
    Få mere info
  • Head of Project Controls

    Do you have management experience in project controlling and/or cost engineering? Are you driven and eager to join Novo Nordisk’s very comprehensive and still-growing project portfolio of some of t..
    • Øvrige
    • Kalundborg
    Få mere info
  • Konsulent til controlling i Det Nære Sundhedsvæsen

    Din næste karrieremulighed venter på dig Vil du arbejde i en udviklingsorienteret og ambitiøs organisation, hvor målet er at bringe sundhedsydelserne tættere på borgerne? Er du intern revis..
    • Øvrige
    • Sorø
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Sorø

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Sorø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Sorø over tid

Dato Alle jobs som øvrige
15. september 2024 10
14. september 2024 10
13. september 2024 10
12. september 2024 8
11. september 2024 8
10. september 2024 8
9. september 2024 8
8. september 2024 8
7. september 2024 8
6. september 2024 8
5. september 2024 7
4. september 2024 7
3. september 2024 6
2. september 2024 6
1. september 2024 6
31. august 2024 6
30. august 2024 7
29. august 2024 8
28. august 2024 8
27. august 2024 8
26. august 2024 9
25. august 2024 9
24. august 2024 9
23. august 2024 9
22. august 2024 9
21. august 2024 9
20. august 2024 9
19. august 2024 10
18. august 2024 9
17. august 2024 9
16. august 2024 8