Lægesekretær i fast stilling til socialmedicinsk sekretariat, Arbejds- og Socialmedicinsk afdeling i Holbæk

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Holbæk

Vi søger en dygtig lægesekretær, der vil indgå i vores sekretærteam i afdelingen. Stillingen ønskes besat pr. 1. december 2022 eller snarest derefter.

Hele teamet af består af 9 engagerede lægesekretærer, og vi søger en ny kollega til at indgå i vores socialmedicinske sekretariat.

Hvem er vi?
Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling er en velfungerende afdeling på Holbæk Sygehus. Afdelingen består af et arbejdsmedicinsk og et socialmedicinsk ambulatorium i samme hus og vi har en tværfaglig stab på ca. 50 personer. Afdelingen er beliggende på Holbæk Sygehus og har fremskudte ambulatorier i Køge og Nykøbing F. Specialerne har et tæt dagligt samarbejde med fælles lokaler, møder, konferencer og udviklingstiltag.

Socialmedicinsk Ambulatorium er en selvstændigt indtægtsdækket virksomhed, som yder sundhedsfaglig rådgivning (sundhedskoordinatorfunktion) i de kommunale rehabiliteringsteams i kommunerne og i ambulatoriet ses borgere med komplekse problemstillinger til funktionsevnevurderinger efter henvisning fra kommunerne til Klinisk Funktion.

Arbejdsmedicinsk Ambulatorium varetager ambulant klinisk patientudredning og rådgivning af sammenhæng mellem helbred og arbejds- eller miljømæssige eksponeringer, dvs. eksponerings- og årsagsvurdering. I afdelingen er der tilknyttet et professorat i arbejdsmarkedsrettet rehabilitering.

Afdelingen ledes af en cheflæge i samarbejde med den øvrige del af ledergruppen bestående af tre ledende overlæger og den ledende lægesekretær. Alle sekretærer refererer til den ledende lægesekretær.

Sekretærstaben

Afdelingens sekretærstab ledes af en ledende lægesekretær og består af 9 engagerede lægesekretærer:

  • Et socialmedicinsk sekretariat med 3 lægesekretærer
  • Et arbejdsmedicinsk sekretariat med 3 lægesekretærer
  • Professorsekretær, afdelingsledelsessekretær og til tider SAK-studerende

Sekretærerne er centrale for afdelingens arbejde, idet lægesekretærerne varetager de administrative, registreringsmæssige og koordineringsmæssige opgaver, der understøtter det kliniske arbejde.

Socialmedicinsk sekretariat håndterer således daglig korrespondance med interne som eksterne samarbejdspartnere, henvisninger, bookinger, indkaldelser, testopkald til videokonsultationer, ringer til patienter før aftale, skrivning af dikterede journaler, korrekturlæsning og andre patientadministrative opgaver i Sundhedsplatformen. Derudover arbejder vi med Mediconnect Proces, Outlook, fakturering mv.

Hvem er du?
Du er en dygtig, ansvarlig og uddannet lægesekretær med gode evner til at organisere og skabe struktur i til tider komplekse arbejdsgange. Du må gerne have kendskab til Sundhedsplatformen, men det er ikke et krav. Du skal kunne indgå positivt og konstruktivt i opgaveløsningen.

Vi søger en person, som vægter kommunikation, service og faglighed højt, og vi stiller krav til at understøtte dette med relevant kompetenceudvikling.

Endvidere ønsker vi, at du er med til at sikre og understøtte initiativer, der giver patienterne et godt forløb og en god oplevelse.

Hvad kan vi tilbyde?
Vi kan tilbyde mulighed for at indgå i et team af selvstændigt arbejdende lægesekretærer. En stilling med alsidige opgaver, og med krav om både faglig og personlig udvikling. Vi har flekstid, så det vil være muligt at tilrettelægge arbejdstider og -opgaver fleksibelt i samarbejde med det øvrige team. Vi prioriterer, at arbejdet hænger bedst muligt sammen med familie- og fritidsliv.

Vi kan derudover tilbyde en dejlig arbejdsplads beliggende selvstændigt på Holbæk Sygehus tæt på Holbæk Station. Vi har en flot selvstændig bygning med gode kontorfaciliteter.

Vi har et godt arbejdsmiljø med en god og uformel omgangstone og spændende arbejdsopgaver. Vi er udviklingsorienterede og har tradition for at løfte i flok, støtte hinanden og udvikle os i fællesskab. Vi er bevidste om, hvor vigtig en opgave vi udfører, hvilket gør den meningsfuld og værdiskabende. Vi prioriterer uddannelse og forskning højt.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en vagtfri stilling. Der er mulighed for ansættelse i fuldtids- eller deltidsstilling. Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Hvis du vil vide mere

Hvis du vil vide mere om stillingen og de muligheder, som ligger i jobbet, er du velkommen til at kontakte lægesekretær Michelle Qvistgaard på tlf.nr.: 59 48 98 58

Stillings- og funktionsbeskrivelsen kan rekvireres hos Janne Bøgh Andersen på tlf.: 59 48 98 92

Ansøgningen

Ansøgning indsendes via linket på Region Sjælland.dk. Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Ansøgningsfrist d. 21. oktober 2022

Ansættelsessamtaler d. 25. oktober 2022


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lægesekretær", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Holbæk.

Jobbet er oprettet på vores service den 13.10.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Lægesekretær
  • Holbæk
  • Fredag den 21. oktober 2022

Lignende jobs

  • Lægesekretær i Roskilde

    Ved Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri, Børnepsykiatrisk sengeafsnit U3, Roskilde, er en stilling som lægesekretær på 37 timer om ugen, ledig fra den 15.09.2024. Stillingen er en del af en sam..
    • Lægesekretær
    • Roskilde
    Få mere info
  • Lægesekretær i Roskilde

    Vi udvider og søger derfor en lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator til nyoprettet stilling i brystkirurgisk afsnit per 1. september 2024. Er du klar til en hverdag, hvor stort set ingen..
    • Lægesekretær
    • Roskilde
    Få mere info
  • Lægesekretær (vikar) i Holbæk

    Kom og bliv en del af vores Børne- og Ungeafdeling, hvor du bliver en stor del af at samle alle de administrative tråde til gavn for patienter, familier og kollegaer. Vi står og mangler en udda..
    • Lægesekretær
    • Holbæk
    Få mere info
  • Lægesekretær i Roskilde

    Vi søger en lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator til Klinisk Onkologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde Vi søger: Vi søger dig som en ny kollega til et spændende .
    • Lægesekretær
    • Roskilde
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som lægesekretær i Holbæk

Herunder ser du udviklingen i udbudte lægesekretær i Holbæk over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lægesekretær.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte lægesekretær i Holbæk over tid

Dato Alle jobs som lægesekretær
30. juni 2024 1
29. juni 2024 1
28. juni 2024 1
27. juni 2024 1
26. juni 2024 1
25. juni 2024 1
24. juni 2024 1
23. juni 2024 1
22. juni 2024 1
21. juni 2024 1
20. juni 2024 2
19. juni 2024 2
18. juni 2024 2
17. juni 2024 1
16. juni 2024 1
15. juni 2024 1
14. juni 2024 3
13. juni 2024 3
12. juni 2024 4
11. juni 2024 4
10. juni 2024 4
9. juni 2024 4
8. juni 2024 4
7. juni 2024 4
6. juni 2024 3
5. juni 2024 3
4. juni 2024 3
3. juni 2024 3
2. juni 2024 3
1. juni 2024 3
31. maj 2024 3