Er du vores nye sekretærkollega i Ambulatoriet for småbørn, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center?

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København NV

Har du lyst til et job i Børne- og Ungdomspsykiatrien (Bispebjerg) i et velfungerende ambulatorium med tre sekretærer tilknyttet og et godt tværfagligt samarbejde?
Så giver vi dig en unik chance for at arbejde med en vigtig patientgruppe.


Vores sekretærteam er tilknyttet Ambulatoriet for småbørn (alderen 3-8 år), der behandler børn, hvor der er mistanke om forskellige børnepsykiatriske forstyrrelser eller udviklingsproblemer. Ambulatoriet er en del af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) og har til huse i Welanderbygningen – en gammel, historisk bygning på Bispebjerg Hospital matriklen. Hér vil vi ikke undlade at nævne, at der er gratis parkering.

Du kan læse lidt mere om ambulatoriet HER.

Vi sidder alle tre på samme kontor. Vores hverdag består af et tæt tværfagligt samarbejde med vores behandlere. I fællesskab arbejder vi hele tiden på at skabe og optimere de gode patientforløb, og det er et rigtig godt ambulatorie at arbejde i.

Dine arbejdsopgaver

  • Arbejde i Sundhedsplatformen, herunder håndtering af henvisninger, booking, indkaldelser, netværksmøder m.m.
  • Håndtering af erklæringer, underretninger og kvalitetssikring bl.a. via SP-arbejdslister
  • Kommunikation med familier, behandlere og samarbejdspartnere
  • Varebestilling m.m.
  • Har du erfaring med Optima (lønsystem) er det en fordel, idet du sammen med en af dine andre sekretærkolleger får en tovholderfunktion i afsnittet


Om os
Vi har en arbejdsplads med fokus på det tætte samarbejde omkring vores patienter og deres familier. Du bliver en del af et engageret og støttende arbejdsteam, hvor dit faglige engagement værdsættes.

  • Du dygtige og søde kolleger mono- som tværfagligt
  • Varierende arbejdsopgaver og ansvar for prioritering af egne opgaver
  • Mulighed for hjemmearbejde efter grundig oplæring (styres altid ud fra behovet for fremmøde i ambulatoriet og opgaver, der skal løses)
  • Vi har flex-ordning, hvor vi tjekker ind/ud, når vi kommer og går

Du bliver derudover en del af en større og engageret sekretærgruppe på Bispebjerg, hvor vi er 26 sekretærer – og derudover den samlede gruppe af sekretærer på tværs af hele Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. Sammen arbejder vi i fællesskab på at sikre vores børn/deres familier en ensartet høj kvalitet.

BUC har sekretærer fordelt på 5 matrikler (Glostrup Hospital, Det Ambulante Hus, Bispebjerg Hospital, Hillerød Hospital og Bornholms Hospital). Der er for nuværende 3 matrikelledende lægesekretærer og en sekretariatsleder, der sammen har ansvar for driften og ledelse af faggruppen.

Vi forventer
Du er uddannet lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator (SAK) eller har kompetencer svarende hertil. Du besidder en stærk faglig interesse og engagement inden for dit arbejdsfelt. Du kan holde hovedet koldt og hjertet varmt i travle situationer til gavn for vores patienter, familier og kolleger.

Derudover forventer vi, at du:

  • Er fortrolig med brugen af Sundhedsplatformen – og gerne med erfaring fra ambulant registreringspraksis.
  • Byder ind med din faglighed i hverdagen og har et blik for, at løbende kompetenceudvikling på vores arbejdsopgaver er en naturlig del af vores hverdag.
  • Er serviceorienteret og bevidst om, hvordan du kan bidrage til et positivt og godt arbejdsmiljø.
  • Tager ansvar for dine opgaver og gør brug af det tætte tværfaglige samarbejde.


Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen eller afsnittet, er du mere end velkommen til at kontakte vores matrikelledende lægesekretær Jeanette Dahl Hansen på 21 12 00 41 eller [email protected].

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

Ansættelsesforhold
Vi ønsker, at du starter den 1. oktober 2024 eller snarest derefter.

Du ansættes i henhold til overenskomst for lægesekretærer m.fl. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og HK Kommunal.

Din arbejdstid vil primært ligge indenfor tidsrummet kl. 07.30 til 16.00.

Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med arbejde uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

Søg stillingen
Send os en motiveret ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket senest søndag den 11. august 2024.

Vi vil rigtig gerne høre lidt om, hvem du er, og hvorfor du mener, du er den perfekte kandidat. Vi ser frem til at høre fra dig og ikke mindst byde dig velkommen til vores team!

Vi forventer at holde samtaler den 19. august 2024.

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser, der kræver en tværfaglig indsats i hospitalsregi. Centeret har to kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen, samt en stor forskningsenhed.

Herudover har centeret en række støttefunktioner, herunder en administration og en kvalitets- og forbedringsenhed. Samlet er vi næsten 900 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de næsten 15.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret (2023-tal). Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lægesekretær", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i København NV.

Jobbet er oprettet på vores service den 22.7.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Lægesekretær
  • København NV
  • Søndag den 11. august 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som lægesekretær i København NV

Herunder ser du udviklingen i udbudte lægesekretær i København NV over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lægesekretær.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte lægesekretær i København NV over tid

Dato Alle jobs som lægesekretær
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 2
14. december 2024 2
13. december 2024 2
12. december 2024 2
11. december 2024 2
10. december 2024 2
9. december 2024 2
8. december 2024 2
7. december 2024 2
6. december 2024 2
5. december 2024 2
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 2
30. november 2024 3
29. november 2024 3
28. november 2024 3
27. november 2024 3
26. november 2024 3
25. november 2024 3
24. november 2024 3
23. november 2024 3
22. november 2024 3