Specialeafsnit for børn og unge med spiseforstyrrelser søger sygeplejerske

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København NV

Brænder dit hjerte for at hjælpe familier i krise? Og leder du efter et fagligt udfordrende og spændende speciale, med høj faglighed og nærværende kollegaer, så læs med her.

B102 – døgnafsnit for børn og unge med spiseforstyrrelser er et højt specialiseret afsnit, som hver dag arbejder for at gøre en forskel for børn og unge med spiseforstyrrelser. Her får du mulighed for faglig og personlig udvikling og for at arbejde i et speciale med både somatisk og psykiatrisk fokus.

Vi søger en sygeplejerske til en fast stilling og en sygeplejerske til et 1-årigt vikariat.

B102 Døgnafsnit for børn og unge med spiseforstyrrelser

Som ansat på B102 indgår du i et team bestående af en læge, psykolog, socialrådgiver, ernæringsteknolog og miljøpersonale. Sammen arbejder vi med at sikre den faglige kvalitet af udredning og behandling hos børn og unge med spiseforstyrrelser. Derudover har vi et tæt samarbejde med skolelærere, fysioterapeuter og andre faggrupper.

B102 er en del af en ”spisesøjle” som er enheder med fokus på spiseforstyrrelser, bestående af et ambulatorie, et dagafsnit og døgnafsnittet, som du bliver en del af. Vi arbejder tæt sammen med både ambulatoriet, men især dagafsnittet, da vi deler bygning og organisatorisk er ét samlet afsnit under én ledelse.

På døgnafsnittet tilbyder vi intensiv behandling til børn og unge i alderen 10-18 år med spiseforstyrrelser, primært anoreksi. Vores patientforløb er komplekse og kræver en kombination af somatisk og psykiatrisk ekspertise samt evnen til at håndtere sociale udfordringer.

Vi anvender anerkendte behandlingsmetoder som Safewards, KAT-miljøterapi (kognitiv miljøterapi) og DAT (dialektisk adfærdsterapi) for at støtte familierne i at håndtere de svære følelser forbundet med spiseforstyrrelser. Vi tilbyder aktiviteter som yoga, mindfulness, musik, kreative projekter, rideterapi, Nada og fysioterapeutiske grupper for at skabe en helhedsorienteret behandlingsramme.

Familieterapeutisk behandling er en central del af vores tilgang, hvor vi arbejder tæt sammen med både ambulatoriet og dagafsnittet. Vi har også en udkørende funktion, der sikrer kontinuitet og sammenhæng i behandlingen af vores patienter. Miljøterapi er en integreret del af vores daglige arbejde, og vi skaber et trygt og støttende miljø, hvor patienterne kan udvikle sig positivt.

"Vores arbejde er både udfordrende og utroligt givende. Hver dag har vi mulighed for at gøre en forskel i vores patienters liv ved at tilbyde dem støtte, omsorg og professionel behandling. Det er et miljø, hvor tværfagligt samarbejde og tæt kontakt med både patienter og deres familier er i fokus.

For mig, personligt, har det været en rejse fyldt med læring og udvikling, hvor jeg ser mine kollegaer som en stor støtte og inspiration. Vi arbejder sammen som et team for at hjælpe de unge med at opnå en bedre fremtid."

– Sygeplejerske, B102

Hvad tilbyder vi dig?

Vi er en meget engageret og nærværende personalegruppe, som ser hinandens ressourcer og sætter dem i spil samt støtter hinanden. Du har altid kollegaer at læne dig op ad, og vi samarbejder tværfagligt med stor respekt for hinandens faglige kunnen. Vi har en god og anerkendende tone overfor hinanden og familierne, og vi har fokus på arbejdsmiljøet i afsnittet.

Vi er klar til at give dig en grundig introduktion og oplæring i specialet. Du vil blandt andet få en mentorordning, når du starter. Hertil tilbyder vi dig:

  • Fast ugentlig supervision, tværfaglig undervisning, månedligt personalemøde samt to årlige temadage
  • Kursus i KAT-miljøterapi (kognitiv adfærdsterapi)
  • Kursus i deeskalering og konflikthåndtering
  • Kursus "Godt på vej i psykiatrien 1+2" inden for de første år i afsnittet
  • En inspirerende og støttende arbejdsplads, hvor din udvikling er i fokus.


”På B102 vil du møde en personalegruppe, hvor alles observationer og idéer bliver hørt, uafhængigt af faggruppe. B102 er et sted, hvor vi altid hjælper hinanden. Hos os er ingen patientforløb ens. Man lærer nyt og får lov at tænke kreativt."

- Sygeplejerske, B102

Hvad forventer vi af dig?

Du er uddannet sygeplejerske med børne- og ungdomspsykiatrisk erfaring eller har lysten og viljen til at arbejde med specialet.

Vi lægger stor vægt på faglige og personlige kompetencer og forventer, at du som vores kommende kollega har erfaring med og ressourcer til at kunne rumme de store faglige som personlige udfordringer i arbejdet med psykisk syge børn, unge og deres forældre i krise.

Derudover forventer vi, at du:

  • Er fagligt velfunderet og bidrager til afsnittet med din viden og faglighed.
  • Er nysgerrig og tager aktivt ansvar samt bidrager til et godt og trygt arbejdsmiljø.
  • Arbejder fokuseret i forhold til afsnittets opgaver og mål.
  • Har overblik i pressede situationer samt viljen og evnen til at løfte i flok.
  • Er stabil og parat til at arbejde selvstændigt i et omskifteligt miljø.
  • Hviler godt i dig selv med en empatisk fremtoning.
  • Du er god til at skabe relationer og til at kommunikere.

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med arbejdet med spiseforstyrrelser.

Ansættelsesforhold

Der er tale om en fast stilling eller et 1-årigt vikariat i skiftende vagter og weekendvagt hver 3. uge. Begge stillinger er som udgangspunkt 37 timer om ugen.

Vi ønsker, at du starter pr. 1. oktober 2024. Vikariatet varer til og med 30. august 2025.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd. Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

I henhold til lovkrav skal der, ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, forevises en børneattest. Centret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, der indstilles til ansættelse.

Vil du vide mere?

Har du nogle spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Gunilla P. Hjarding på enten [email protected] eller på telefon 91 16 60 72 eller konstitueret oversygeplejerske Stine Rünitz på 20 24 89 68 eller [email protected].

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket senest den 11. august 2024.

Vi forventer at holde samtaler i slutningen af uge 33 og starten af uge 34.

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser, der kræver en tværfaglig indsats i hospitalsregi. Centeret har to kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen, samt en stor forskningsenhed.

Herudover har centeret en række støttefunktioner, herunder en administration og en kvalitets- og forbedringsenhed. Samlet er vi næsten 900 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de næsten 15.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret (2023-tal). Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i København NV.

Jobbet er oprettet på vores service den 21.7.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • København NV
  • Søndag den 11. august 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i København NV

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i København NV over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i København NV over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
26. november 2024 14
25. november 2024 15
24. november 2024 17
23. november 2024 17
22. november 2024 18
21. november 2024 20
20. november 2024 19
19. november 2024 20
18. november 2024 21
17. november 2024 19
16. november 2024 20
15. november 2024 19
14. november 2024 19
13. november 2024 18
12. november 2024 17
11. november 2024 15
10. november 2024 15
9. november 2024 15
8. november 2024 14
7. november 2024 12
6. november 2024 11
5. november 2024 11
4. november 2024 9
3. november 2024 9
2. november 2024 9
1. november 2024 9
31. oktober 2024 9
30. oktober 2024 12
29. oktober 2024 13
28. oktober 2024 14
27. oktober 2024 14