Lektorat i by- og landskabsplanlægning - Aarhus

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Århus C

Arkitektskolen Aarhus ønsker at styrke udviklingen af undervisningen og forskningen inden for fagområdet by- og landskabsplanlægning.

Vi søger en profil med en solid erfaring med by- og landskabsplanlægning – gerne både praktisk og forskningsmæssigt. Lektoren skal bidrage til undervisningen inden for fagområdet på både bachelor-, kandidat- og efteruddannelses niveau. Lektoren skal endvidere kunne bidrage til den igangværende forskning på Arkitektskolen.

Vi ønsker at besætte det ledige lektorat med en ansøger, der har en arkitektfaglig tilgang til planlægningen. Dvs. med erfaring og interesse for relationen mellem arkitektur, formgivning og planlægning.

På Arkitektskolen Aarhus er by- og landskabsplanlægningen – både undervisnings- og forskningsmæssigt således tæt knyttet til fagområderne bybygning og landskabsarkitektur, ligesom vi arbejder med kulturarv og kulturmiljøer. Det er derfor en fordel, at ansøgeren har en bred kompetenceprofil i forhold til disse områder.

Et lektorat er en tidsubegrænset stilling, hvor hovedopgaverne er forskning og/eller kunstnerisk udviklingsvirksomhed med krav om publicering og videnskabelig formidling samt undervisning. Stillingen kan også omfatte projektledelse og administration efter nærmere aftale.

Stillingen ønskes besat fra den 1. august 2020 – eller efter aftale. Aflønning sker efter AC-fællesoverenskomsten.

Lektoratets tilknytning

Lektoratet vil blive tilknyttet forskningslaboratorium 1, Transformation, Arkitektur og Territorier, og det relaterede undervisningsprogram af samme navn.

Forskningslaboratoriet har som vision at udvikle og kvalificere aktuelle transformationsprocesser inden for arkitekturen og på tværs af skalaer. Forskningen arbejder med værdibaserede diskussioner om æstetik, by- og landskabsudvikling, bæredygtighed, restaurering, fredning osv.

Undervisningsprogrammet spænder på tværs af arkitekturens skalaer: fra landskaber og byer til bygninger og bygningstilføjelser. Under den fælles overskrift tranformation arbejder vi med såvel bevaringsværdige historiske strukturer som nyere arkitektoniske strukturer og sammenhænge.

Lektoratet forventes at kunne bidrage bredt med forskning og undervisning, herunder erhvervskandidatuddannelsen inden for Kulturmiljø og bytransformation samt efteruddannelsen i byplanlægning.

Vi søger en profil med en stærk faglige integritet, der kan bidrage til at sætte dagsordenen i den arkitektoniske udformning af vores samfund.

Det vil blive lagt vægt på at ansøgeren både har stor faglig viden om plansystemet og samtidig kan formidle denne viden til studerende og det omkringliggende fagmiljø.

Lektoren kommer til at indgå i et dynamisk forsknings- og undervisningsmiljø, der spænder fra værkstedsbaseret praksis over tegnebordsundervisning til akademisk forskning og formidling. Der lægges særlig vægt på lyst og evne til at bidrage til teamwork med tværgående samarbejder med kollegaer og eksterne parter ligesom relevante faglige netværk vil blive vurderet højt.

Arkitektskolen Aarhus opfordrer alle med relevante kvalifikationer til at søge stillingen.

Krav til ansøgere og ansøgning

Ansættelse som lektor forudsætter undervisnings- og forskningsmæssige kvalifikationer inden for opslagets fagområde på niveau med en tilfredsstillende gennemført ansættelse som adjunkt. Kvalifikationerne kan være opnået gennem dokumenteret forskning på internationalt niveau eller anden videre- eller nyudvikling af fagområdet. F.eks. gennem original kunstnerisk udviklingsvirksomhed på højt internationalt niveau eller på baggrund af en betydelig arkitektfaglig karriere på højt niveau.

Du ansøger ved at udfylde ansøgningsformularen på http://aarch.dk/jobs. I formularen skal du uploade en ansøgning, hvor du redegør for forsknings- og undervisningsinteresser i relation til opslagets emneområde. Den samlede ansøgning må ikke overstige 6 A4-sider.

Navn, adresse, e-mail og stillingskategori skal fremgå af første side af ansøgningen.

Herudover skal du uploade:

  • Kopi af bevis for beståede eksaminer på kandidat og evt. ph.d.-niveau
  • CV
  • Portfolio med udvalgte eksempler på din professionelle, kunstneriske, akademiske og/eller undervisningsbaserede praksis (Max 20 MB)
  • Publikationsliste

Deadline

Ansøgningen skal fremsendes digitalt i pdf-format, så den er arkitektskolen i hænde senest den 11. marts 2020 kl. 12.00.

Short listing

Arkitektskolen benytter sig af short listing. Short listing betyder, at kun de ansøgere, der ud fra en samlet vurdering bedst matcher arkitektskolens behov, sendes videre til en faglig bedømmelse. Sorteringen sker i henhold til opslagets formelle og faglige krav til ansøgerne. Alle ansøgere vil blive informeret om, hvorvidt deres ansøgning er blevet short listed til bedømmelse.

Yderligere Information

Spørgsmål om stillingen kan rettes til professor Tom Nielsen på +45 89360303 eller [email protected].


Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lærer", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Århus C.

Jobbet er oprettet på vores service den 7.2.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Lærer
  • Århus C
  • Onsdag den 11. marts 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som lærere i Århus C

Herunder ser du udviklingen i udbudte lærer i Århus C over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lærere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte lærere i Århus C over tid

Dato Alle jobs som lærere
17. december 2024 4
16. december 2024 6
15. december 2024 8
14. december 2024 8
13. december 2024 8
12. december 2024 8
11. december 2024 8
10. december 2024 12
9. december 2024 12
8. december 2024 12
7. december 2024 12
6. december 2024 12
5. december 2024 14
4. december 2024 13
3. december 2024 13
2. december 2024 16
1. december 2024 16
30. november 2024 16
29. november 2024 17
28. november 2024 18
27. november 2024 18
26. november 2024 17
25. november 2024 17
24. november 2024 17
23. november 2024 17
22. november 2024 16
21. november 2024 17
20. november 2024 16
19. november 2024 17
18. november 2024 16
17. november 2024 17