Greve søger to medarbejdere, der brænder for at arbejde med specialpædagogiske indsatser og dagbehandling

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Greve

Om stillingerne

Du får ansvaret for at koordinere og udføre udviklingsstøttende indsatser for elever med problematikker af adfærdsmæssig, følelsesmæssig og social art. Det kan være støtte i skole og SFO, gruppeindsatser, individuelle forløb, indsatser i familien mm.

Du skal vejlede lærere og pædagoger og indgå i tæt samarbejde med skolens ressourcecenter, PPR, familierådgivningen, medarbejdere, forældre og skolens ledelse med henblik på en helhedsorienteret indsats for at støtte op om barnets trivsel.

Om os

Vi søger medarbejdere til både en specialklasserække og en almen skole.

S-klasserne

Vi er fysisk placeret på Arenaskolen, hvor vi har vores egen afdeling med ca. 80 elever fra 0. til 9. klasse, der alle er visiteret til et specialpædagogisk tilbud, hvor vi kan tilbyde klasser med tydelig struktur, færre elever og tilgange som børn med autisme typisk profiterer af. Vi indgår i diverse udvalg og mødefora med vores kolleger i almenafdelingen. Vi er i en proces, hvor vi sammen justerer og udvikler vores tilbud til at imødekomme den udvikling, vi oplever i børnegruppen og i krav og forventninger til en specialklasserække som vores. Personalegruppen oplever det som en både udfordrende og spændende proces. Derfor glæder vi os meget til samarbejdet med vores nye kollega og hilser den nyoprettede stilling varmt velkommen.

Damagerskolen

Vores overordnede strategiske fokusområder er Faglighed, Fællesskab og Kreativitet – og vores fokusområder i dette skoleår er bl.a. trivsel og børnesyn. Vi gør os umage og er stolte af vores skole. Vi har høje positive forventninger til hinanden, er ambitiøse og seriøse på vores skoles, elevers og hinandens vegne – vi griner også en gang imellem. Der er højt til loftet og plads til uenighed og forskellighed, men der stilles krav til ordentlighed, til tonen og til sprogbruget. Vores ambition er, at alle vores distriktsbørn starter og bliver på Damagerskolen, at de trives og udvikler sig både fagligt og socialt.

Vi har 400 elever og ca. 60 medarbejdere. Vi er gode til at hjælpe hinanden, og har en god inklusionskultur. Vi indgår i et tæt konstruktivt samarbejde med PPR og forældre, og har en engageret og samarbejdende skolebestyrelse.

På Damagerskolen arbejder vi med Genoprettende Praksis. Alle skolens medarbejdere er uddannet i Genoprettende Praksis, som er en veldokumenteret metode til at skabe et rum for konflikthåndtering. Et rum, hvor alle parter får mulighed for at komme til orde og blive hørt. Et rum, der inviterer til, at alle involverede indgår i en ligeværdig dialog og danner partnerskaber baseret på egen-ansvarlighed og gensidig trivsel. Vi glæder os til at byde dig velkommen på vores skole.

Om dig

Vi forventer, at du er uddannet i arbejdet med børn og unge, f.eks. pædagog, psykolog eller lærer med erfaring inden for dagbehandling. Derudover ønsker vi, at du:

  • Er fokuseret på at skabe trivsel og udvikling for børn og unge
  • Kan indgå i et tæt og forpligtende teamsamarbejde for at skabe helhed og sammenhæng i børnenes og de unges hverdag
  • Har specialpædagogisk indsigt/erfaring og kan skabe struktur
  • Har erfaring med inklusions- og relationsarbejde
  • Har erfaring med observationer og supervision
  • Kan arbejde struktureret og systemisk
  • Er ansvarsbevidst, stabil, fleksibel og interesseret i faglig udvikling
  • Kan formulere dig skriftligt.

Du tager udgangspunkt i børn og unges ressourcer og arbejder ud fra, at et barns adfærd skal ses og forstås ud fra den sociale sammenhæng, barnet indgår i.

Du arbejder tillidsbaseret og anerkendende sammen med børn, unge, forældre og samarbejdspartnere.

Greve Kommunes arbejde med specialpædagogiske indsatser og dagbehandling

Greve kommune udarbejdede i 2023 en analyse af det specialpædagogiske område på tværs af dagtilbud, skole og fritid. Målet var at vurdere behovet for organisatoriske, faglige og økonomisk-strukturelle forandringer i Greve kommune. Analysen peger på 17 anbefalinger, der skal imødekomme dette.

En af anbefalingerne er udarbejdelsen af et fælles børne- og ungesyn. Den proces er godt i gang og betyder, at vi arbejder med et helhedssyn på børn og unges trivsel og udvikling. Vi tror på, at børn og unge altid gør det bedste de kan og er optaget af de relationer og udviklings-og læringsmiljøer børn og unge tilbydes.

En anden anbefaling er inkluderende dagbehandling som denne stilling omhandler. Fokus er på, at der i tilknytning til både almenmiljøet og specialtilbuddene i både dagtilbud og skole kan tilbydes lettere behandling i form af familierettede indsatser og behandling af forebyggende karakter. I specialtilbuddene skal tilbydes behandling af mere indgribende karakter rettet mod både familier og de enkelte børn og unge.

Det er hensigten, at tilbuddet i løbet af de kommende år skal udvides til alle skoler.

Vi tilbyder en velfungerende arbejdsplads med fokus på en ny udviklingsretning i arbejdet med børn og unge. Vi insisterer på at foretage ændringer inden for det specialpædagogiske område og dermed også på almenområdet, for at kunne øge børn og unges trivsel og udvikling.
Vi vægter trivsel, tværfagligt samarbejde og medindflydelse på egen hverdag højt.

Vil du vide mere

For info om stillingen kontakt souschef Mette Harder på 40310585 i Center for Dagtilbud og Skoler, som du vil komme til at referere til.

For besøg på Damagerskolen, kontakt skoleleder Nieller Mandrup tlf. 20421265.

For besøg i S-klasserne kontakt afdelingsleder Gertrud Petersson tlf. 20466047.

Ansættelsesproces og -vilkår

Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst.

Du søger stillingen digitalt via linket i annoncen senest den 19. februar 2024.

Uddannelsesbevis, dokumentation for tidligere erfaring og andre relevante bilag uploader du separat med din ansøgning.
Vi forventer at holde samtaler den 26. og den 28. februar.

Vi indhenter referencer inden tilbud om ansættelse.
Forud for endelig ansættelse vil der blive indhentet straffeoplysninger og børneattest.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lærer", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Greve.

Jobbet er oprettet på vores service den 31.1.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Lærer
  • Greve
  • Mandag den 19. februar 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som lærere i Greve

Herunder ser du udviklingen i udbudte lærer i Greve over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lærere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte lærere i Greve over tid

Dato Alle jobs som lærere
22. november 2024 3
21. november 2024 3
20. november 2024 3
19. november 2024 3
18. november 2024 3
17. november 2024 4
16. november 2024 4
15. november 2024 4
14. november 2024 4
13. november 2024 4
12. november 2024 4
11. november 2024 4
10. november 2024 4
9. november 2024 4
8. november 2024 4
7. november 2024 4
6. november 2024 4
5. november 2024 3
4. november 2024 3
3. november 2024 3
2. november 2024 2
1. november 2024 2
31. oktober 2024 2
30. oktober 2024 2
29. oktober 2024 3
28. oktober 2024 4
27. oktober 2024 5
26. oktober 2024 5
25. oktober 2024 3
24. oktober 2024 5
23. oktober 2024 5