Specialundervisningslærer til Huset på [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hvidovre

Lærer med specialundervisningserfaring søges til gruppeordningen Huset på Avedøre skole
Huset på Avedøre skole søger en ny lærerkollega til Gr 4. som er for vores ældste elever, fra 7-10.kl hvor vi arbejder meget med at gøre dem parate til at komme videre ud i verden.

Brænder du som lærer for at være med til at gøre en forskel for elever, der ikke altid selv kan se deres potentiale?

Brænder du for at være en del af et team, som arbejder på at klæde eleverne bedst muligt på med de rette redskaber og værktøjer til at komme videre ud i livet, på STU eller lignende.

Har du en solid erfaring i at arbejde med børn med nedsat kognitiv funktion, ofte kombineret med andre diagnoser?

Er du struktureret, men samtidig iderig, opfindsom og velsignet med en engels tålamod? Så er det dig, jeg og mit team gerne vil have som ny kollega!

Vi søger altså dig, der tilgår undervisningen med et engageret, legende og kreativt tænkende sind, samtidig med at du forstår betydningen af struktur og tydelighed i specialpædagogikken. Du lader dig ikke slå ud af elevernes forskellige dagsformer men forstår at tilpasse din undervisning og fejre de små succeser.

Undervisningen foregår oftest i forskellige holddelinger, men klassen kan være samlet i morgensamlinger, på ture ud ad Huset og andre fællesaktiviteter.

Du vil blive en del af et team, der består af 2 andre lærere(som deler en stilling) samt 2 pædagoger og en pædagogisk medhjælper.

Linjefag: Er ikke så vigtige, som den rette kemi.

Afdelingens baggrund:

Helhedstilbuddet Huset på Avedøre skole er et skole- og fritidstilbud for ca. 34 elever fordelt på flere matrikler og med forskellige børnegrupper inddelt efter alder og børnenes behov.

Husets målgruppe er børn med generelle indlæringsvanskeligheder med væsentligt nedsat funktionsniveau. Nogle børn har desuden autismespektrumforstyrrelser og/eller ADHD. De fleste børn har forskellige kommunikationsvanskeligheder - nogle i udpræget grad - samt udfordringer med sanseintegration. Nogle børn har brug for kraftig skærmning, og har brug for 1:1 en del af deres skoledag. I dagligdagen benytter vi os af forskellige kommunikationsformer, bl.a. tegn til tale og visualisering.

Vi er et helhedsorienteret skole-/fritidstilbud, hvor udvikling af børnenes faglige, sociale og personlige kompetencer vægtes lige højt, og vores tværfaglige samarbejde er ligeværdigt.

Vi lægger vægt på at give børnene en tryg og forudsigelig hverdag med udgangspunkt i det enkelte barns kompetencer og færdigheder. Vi arbejder ud fra tydelige mål og handleplaner i tæt samarbejde med vores tværfaglige team, der består af psykolog, logopæd, fysio- og ergoterapeut.

Vi arbejder relations- og ressourceorienteret med fokus på, at det enkelte barn udvikler handlekompetencer i forhold til mest mulig aktiv indflydelse på eget liv.

Pædagogisk forventer vi at du:

  • Har dokumenterede kompetencer indenfor specialpædagogik og specialundervisning.
  • Har stor lyst til at arbejde med børn og unge inden for den vidtgående specialundervisning.
  • Har kendskab til kognitive funktionsnedsættelser samt ADHD, autisme, GUA o.lign.
  • Er god til at afstemme detaljegraden i undervisningen i forhold til barnets forudsætninger og behov – fx. i situationer hvor barnet enten er sanseopsøgende eller udadreagerende.
  • Er nysgerrig på barnets perspektiv og kan reflektere over egen praksis.
  • Forstår undervisningsbegrebet bredt og forstår at undervisning også handler om "at lære at lære" og "at tænke selv".
  • Kan skabe inkluderende læringsmiljøer anser undervisningsdifferentiering som en selvfølge.

Kollegialt forventer vi at du:

  • Ser det helhedsorienterede tværfaglige arbejde mellem lærere og pædagoger som en styrke.
  • Er initiativrig og bevidst om hvad du kan byde ind med, fagligt og personligt.
  • Har god situationsfornemmelse, og altid ved hvorfor du handler som du gør.
  • Tør sætte din egen pædagogiske praksis til diskussion.
  • Er robust og har en positiv indstilling til opgaveløsningen.
  • Evner at skabe et godt forældresamarbejde og forstår betydningen af dette.
  • Har gode kommunikationsevner, mundtligt såvel som skriftligt.

Vi tilbyder:

  • Mulighed for at arbejde med 35 sjove og skønne børn og unge.
  • Et kollegialt fællesskab med omsorg og respekt for hinanden.
  • Tilstedeværelsestid med mening.
  • En arbejdsplads med frihed under ansvar og høj grad af medbestemmelse.
  • Faglig sparring, tæt samarbejde og vejledning på tværs af faggrupper.
  • Mulighed for indflydelse på den fremtidige pædagogiske udvikling
  • Hos os bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor der er højt til loftet og plads til at være med til at udvikle skolen.Løn- og ansættelsesforhold i overensstemmelse med gældende overenskomst og forhåndsaftaler mellem Hvidovre Kommune og DLF.

Ansøgningsfrist: mandag den 15.1.24

Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler fredag den 26.1.24

Vi ser meget gerne at du besøger os inden du søger stillingen.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Afdelingsleder Christian Grau på 61968963 eller mail: [email protected]

Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil der – med dit samtykke – blive indhentet reference(r) fra tidligere arbejdsgiver(e), som vil indgå i vurderingen af hvorvidt man vil tilbyde ansættelse.

Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil der – med dit samtykke – blive indhentet straffe- og børneattest, som vil indgå i vurderingen af hvorvidt man vil tilbyde ansættelse.

Adresse:

Avedøre skole, Huset

Frydenhøjstien 8

2650 Hvidovre

Avedøre skole, en af Hvidovre kommunes ni folkeskoler, er opført i 1956 og senere udbygget i 1980. Skolen ligger i grønne omgivelser som nabo til Vestvolden, Filmbyen og åbne markområder tæt på Brøndbyskoven. Avedøre skole er 3-sporet med bh.kl. - 9. klasse. Skolen har gode trafikale forbindelser i form af S- tog og S- busser.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=8752d859)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lærer", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Hvidovre.

Jobbet er oprettet på vores service den 19.12.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Lærer
  • Hvidovre
  • Mandag den 15. januar 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som lærere i Hvidovre

Herunder ser du udviklingen i udbudte lærer i Hvidovre over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lærere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte lærere i Hvidovre over tid

Dato Alle jobs som lærere
22. december 2024 7
21. december 2024 7
20. december 2024 6
19. december 2024 6
18. december 2024 6
17. december 2024 5
16. december 2024 5
15. december 2024 5
14. december 2024 5
13. december 2024 5
12. december 2024 5
11. december 2024 5
10. december 2024 5
9. december 2024 5
8. december 2024 5
7. december 2024 5
6. december 2024 5
5. december 2024 5
4. december 2024 5
3. december 2024 4
2. december 2024 3
1. december 2024 3
30. november 2024 3
29. november 2024 2
28. november 2024 3
27. november 2024 2
26. november 2024 3
25. november 2024 3
24. november 2024 4
23. november 2024 4
22. november 2024 4